DRØMMENES VEJ TIL DE INDRE RESSOURCER

Artikel (1989 ) af

Cand.teol. Peter Værum

Hvis man vil bringe mening ind i sine drømme, er første og vigtigste tolkningsregel følgende:

Alle personer og figurer i din drøm er sider af dig selv.

Hvis du bliver forfulgt af en rasende forbryder i drømme, går der måske et lys op for dig i det øjeblik du holder op med at føle dig forfulgt - og begynder at spørge dig selv, hvem dit indeklemte raseri egentlig går ud over.

Eller hvis du drømmer om svigermoders skarpe tunge og ikke forstår, hvad hun skal i din drøm, den heks - så find ud af, hvor din egen skarptandethed slår ned i hverdagen.

Opgaven er igen og igen selv at tage ansvaret for de løsslupne impulser, der anskueliggøres i drømme. Hvis ikke de hører dig selv til, hvor skulle de så komme fra ???

Drømme er så svære at tolke, fordi de bringer lige præcis det fortrængte frem i dagens lys. Hvad du overser om dagen, afreagerer du for fuldt knald om natten. Hvor der er blinde pletter om dagen, søger drømmene at skabe bevidsthed. Hvor du til daglig holder den pæne facade, er der sprækker, hvor fæle trolde kigger frem i nattens drømme. Og hvem har lyst til at se det i øjnene ?

Biologer og hjerneforskere har kendskab til det sted i hjernebarken, hvor drømme opstår. Og for nylig har man fundet det stof, der kemisk fremkalder dem.

Men selv om man fysiologisk kan beskrive drømmes opståen, rokker dette ikke ved spørgsmålet om deres mening. Er der et budskab i drømme, som psykisk set giver mening ? - Dette spørgsmål afklares bedst ved at efterprøve det. Virker det ??

Erfaringen viser: Ja.

Først må man gøre sig klart, hvor stor en del af éns adfærd, der er styret af ubevidste motiver - angst, irrationel sym- og antipati, vane, drift, forsvar. Så forstår man måske, hvor betydningsfuldt det er, at det ubevidste producerer billeder, der lader sig tolke af bevidstheden, om disse kræfter.

Hvad stiller man op med de konflikter, der er mellem dagligdagens bevidste beslutninger og underbevidsthedens ikke mindre stærke krav og motiver...?

Ved at bevidstgøre det ubevidste, bliver du herre i dit eget hus. Og du får mere energi til din rådighed. Hunden i det hule træ sidder på et skrin fyldt med guldpenge. Når soldaten i "Fyrtøjet" tør se den i øjnene, står hele skatten til hans disposition. Det er en anskueliggørelse af den energi, der frigøres, i det øjeblik du tør se de ubevidste kræfter i øjnene. Al den energi, der til daglig bruges til at fortrænge og benægte og glemme og holde nede, står nu til din disposition.

Så slut med at være træt når du går i seng om aftnen og træt, når du går på arbejde om morgenen.

Dernæst: Ved at rette opmærksomheden på ubevidste processer, tvangsprægede adfærdsmønstre, ubehagelige skygge-konflikter, ændrer de sig.

Den kollega, der altid bringer dig urimeligt i affekt, bliver din ven, når først du har lært at se bjælken i dit eget øje.

Ofrer man drømmene opmærksomhed, får man et værdifuldt udkast til forslag om ændringer. Den psykiske helhed, din personligheds kerne, - SELVET om man vil - forsøger utrættelig at få dig på din rette hylde. Den instans, der sender feber, når du har en infektion i kroppen, og som heler sårene, når du har skåret dig i fingeren - kroppens fabelagtige selvregulerende evne - det er vel også den instans, der på det psykiske plan udløser drømmene. Og det er bedre at følge med end at kæmpe imod udviklingen.

I eventyrene optræder der hunde, der skal ses i øjnene. Og trolde, der skal kaldes ved navn. Nisser, der forstyrrer. Drager, man må kæmpe med.

Slægtskabet med drømmenes særegne symbolik er slående.

Såvel eventyr som drømme er billeder, der opstår på grænsen mellem bevidst og ubevidst. Drømme skaber billeder af det personligt fortrængte og oversete, eventyrene handler om det socialt fortrængte og forkætrede.

Dr. Jekyll og mr. Hyde er opstået i en drøm.

Eventyret om TORNEROSE foregår ved et fornemt hof. Man serverer kun på guldtallerkner, og den ydre facade betyder åbenbart meget. For da der skal være barnedåb, og man ikke har tallerkner nok, vælger man at holde den ene gudmoder ude. I stedet for at sige "Hvor der er hjerterum er der også husrum" prøver man at redde det blankpolerede selvbillede ved at fortrænge den 13. gode fe - og hun var en god fe. Indtil hun på den måde skulle være usynlig, fortrængt, glemt, for at den officielle, fisefornemme overflade kunne bevares. Så forvandler hun sig til en ond furie, der udstøder en forbandelse.

Hvilke besværligheder kunne Tornerose ikke have undgået, hvis hun var vokset op ved et hof, hvor man ikke skulle feje alle ufuldkommenheder ind under gulvtæppet ?!

Hvor dæmonisk det bliver, når et individ ikke vil tage ansvaret for sine egne mørke, uafklarede sider, kan man læse om i H.C.Andersens gotiske novelle: "Skyggen".

SKYGGEN er dybdepsykologen C.G.Jungs begreb for personlighedens underbelyste del. At integrere skyggen er første skridt i en individuationsproces, vejen frem mod at blive et helt menneske. Jung ser denne proces afspejlet i eventyrenes beretning om rejsen: Drevet af indre nød tvinges hovedpersonen uden for slottets mure, hvor dragerne skal bekæmpes og fristelserne imødegås, indtil prinsen, forenet med prinsessen, hans bedre halvdel, er klar til at vende hjem. Og "hjem" kan man roligt forstå i den gamle, religiøse betydning af ordet. Man er nu blevet sig selv.

Hvordan får vi kontakt med drømmene? Ved at udnytte vor viden om søvnperioderne.

Hvordan optræne evnen til at huske nattens oplevelser ? Ved en bestemt psykisk indstilling inden indsovningen. Man skal "bede om" en drøm. Og man skal have af papir og blyant parat til omgående at skrive den ned om morgenen.

Det rejser spørgsmålet: Hvor alvorligt tager du dig selv og din iflderste kerne ? Hvad vil du med dine ressourcer, når du bliver herre i dit hus ..?

Du bestemmer selv.

Men drømmene kommer med mange gode forslag.

Drømmene angiver, hvad det er aktuelt at kigge på lige NU.

Og Selvet ved forbandet godt, hvad sundhed, balance og psyko-fysisk helhed er.

At Selvets dybe tragten så ofte strider mod EGOets mere kortsigtede egeninteresser, og de - næsten religiøse - konflikter, der kan opstå deraf , - er en anden historie ….

Peter Værum