Peter Værums hjemmesider


Drømmebrevkassen februar II.


16. februar 1999.


Her er flere drømmeeksempler.

fra en kvinde på ca. 5o, "Anne".
Jeg aftrykker dem uden kommentar.
Er der nogen, der har et bud på en tolkning ??


Her er et par drømme:-

1)
Den dejlige mand kører på motorcykel. Jeg står bagpå med venstre
hånd foran på hans bryst. Han har bar overkrop.

2)
vi skal et sted hen. manden går forrest over vandet på sten og
trægrene. Jeg træder ned i vandet, træder forkert, og opdager, at vandet
er utrolig dejlig varmt og indbydende. Jeg er ligeglad og svømmer hen
til manden i min hvide kjole. Vi bliver enige om at gå tilbage. Da vi
er tilbage, opdager/husker vi, at vi slet ikke skulle den vej. Det var
heldigt, vi kom tilbage.

3)
Jeg skal lære at huske et mønster med en bort rundt om - firkantet.
Jeg glemmer hvordan borten ser ud. Så ser jeg et stort firkantet stykke af jorden, ca. som et hus blive hakket løs i kanten og løftet op af en stor kran, som har fat i midten. En kvinde viser mig det. Så viser hun mig også mønsteret og kanten rundt om, som jeg havde glemt.

4)
Jeg er hos en tolder i en stor tyk grå frakke. Ved at kæle med eller
omfavne udenpå frakken med nænsomhed vil tolderen ændre sig til en
elefant af samme intense mellemgrå farve. Jeg har en meget kærlig
følelse indeni. Elefanten kommer til syne.

5)
I en snæver passage stikker der en lang spids ud, den er hvid og
ligner is eller kalk. Det er ikke til at komme forbi uden at rive hoften eller låret. Jeg prøver at udtænke forskellige løsninger - at binde en klud på osv., men først da jeg tænker, at jeg kan gå forbi den centreret i hjertet, ved jeg, at jeg har fundet den rette løsning.

6)
Jeg går sammen med en mand. han springer over en helt lige kanal med brunt vand. Jeg springer efter og falder i. Selvom jeg har fødderne på bunden kan jeg ikke rette min bøjede ryg op, for vandet er så tungt og tykt, at det vil kræve en indånding først, og det kan jeg ikke under vandet. Bagefter spørger jeg manden, hvorfor han ikke reddede mig. Han svarer, at vandet var for ulækkert til at han ville springe i. Jeg bliver forfærdet. Han siger, at han løb efter hjælp. Jeg svarer, at så ville jeg jo være druknet inden. Han siger, at det gjorde jeg jo ikke.
Og det går op for mig, at jeg jo ikke druknede.

Det var lidt drømme. Du må bruge dem eller lade være.


Tak for de meget illustrative drømme....

16. februar P.V.

23. februar: Henrik har et bud på en tolkning af "Anne"s drømme.


Andre drømme fra februar.


tilbage
Et spørgsmål om drømmes betydning for kristne mennesker.

tilbage til hovedsiden.