fortællinger

PETER VÆRUM, fortæller.

Det fortryll hjerte

En fortælleaften med fortællinger, der varmer hjertet.

Fra Biblen, H.C.Andersen, Astrid Lindgreen og Dea Trier Mørch, gerne indrammet af musik.
Målrettet mod hjertet. Bevægende, tankevækkende, horisontudvidende.
Kan man erkende med hjertet ?
Er man ikke altid nødt til at bruge forstanden ?
Som regel bruger vi albuerne; og det siges at mænd tit lader sig styre af en anden legemsdel... - og det er godt at have ben i næsen - - men hjertet..?
I Sneedronningen fortælles der om en mand, der glemmer hvem han er, og som får et nedkølet hjerte. Men det kan jo tøs op.
Også i Det ny Testamente er der nogle glimrende, anskuelige fortællinger om kærlighedens forvandlende kraft.
I gennem tre længere fortællinger og nogle korte vil fortælleren målrettet forsøge at skildre hvorfor og hvordan.


FORTÆLLEAFTNER
MED
PETER VÆRUM:
oFolkeeventyr
oEventyr
om forelskelse
oDen hellige gral
Bibelhistorie
oSankt Valborg
oSkt. Peter-historier
oDen lille havfrue
oSnedronningen
oCimbrertoget
oMio, min Mio
oFORTÆLLE-
KKURSUS

Artikel  af
Peter Værum:

OM
FORTÆLLING OG IDENTITET 





Honorar: Normalt 3.ooo,- kr. + kørsel for en aften. Men "penge skal ikke skille os ad".



oo

oo



AT VÆRE FORTÆLLER: 

    Fortællingens magi

At lytte til en fortælling er noget andet end at høre foredrag.
På radioens P I praler de med at "vores billeder er de bedste". Og de har jo ret:
De billeder, der opstår i vores eget sind, har de bedste chancer for at bevæge os og flytte grænser.

At være fortæller er at arbejde med en indre kilde til erkendelse, som på mærkelig måde har sin egen sandhedsværdi. Fantasien. Indlevelsen. En moden, forpligtende tolkning af tilværelsen.
Jørgen K. Bukdahl på Askov sagde til Poul Engberg, da han som ung højskolelærer bekymrede sig, om det nu også var rigtigt, dét han fortalte eleverne i sine foredrag om Shakespeare: "Det skal ikke blot være rigtigt, det skal også være sandt !"
Fortællingen vinder større og større udbredelse i disse år.
Det skyldes uden tvivl, at enhver kan overbevise sig om fortællingens magi. Blot ved at sætte sig ned og høre efter. Børn, gamle, unge. Der går et halvt minut, så er man fanget ind i fortællingens tryllekreds. Billederne skabes på bagsiden af nethinden. Følelsernes billeder.





Fortælleaftner med Peter Værum:

1.
UDE I DEN MØRKE SKOV.

De bedste af folkeeventyrene handler om at møde det fremmede og ukendte og genkende det som noget, der også eksisterer i én selv. Per og Poul tør ikke - Esben Askepuster og Klods Hans tør.
Den mørke skov er tit bevidsthedens underskov.
Frøkongen. Skyggen. Rumleskaft. Tornerose. Den bortfløjne mødom.

2.
PRINSESSEN OG DET HALVE KONGERIGE.

Folkeeventyrene skildrer forelskelse og parforhold meget levende. Her fastholdes magien, forhekselsen, fortryllelsen i billeder, der vil noget.
Især hvis vi inddrager C.G. Jung og dybdepsykologiens indsigter om det mandlige og det kvindelige.
At gå ind i elverhøjen. At blive ramt af Amors pil.
Og ægteskabets kommunikationsvanskeligheder:
Djævelen, der ombytter brevene mellem kongen og hans brud.

3.
DET HEMMELIGE BRODERSKAB.

Legenderne om gralsridderne, Lohengrin og Parsifal og ridderne om det runde bord har moderne paralleller hos Superman og Anders And.
I Doris Lessings "Shikasta" er der en gribende historie om det samme, som er være at genfortælle. - Og værd at fortælle er vel også Den store Fortælling om Kristus og hele verdens forløsning..?

4.
SANKT PETER-FORTÆLLINGER.

I vore dage fortæller man mere eller mindre vovede vittigheder om betingelserne for at komme ind i Himmeriget. H.C. Andersen brugte også temaet med Sankt Peter ved Himmerigets port. Og Karen Blixen. Og folkeeventyrene.
Desuden kan man vel også kalde en del af Jesu lignelser om at komme ind i Guds Rige for "Sankt Peter historier".

5.
DEN LILLE HAVFRUE

En gribende fortælling om et ensomt væsen, der har en længsel i sig efter noget andet, noget højere.

6.
SNEDRONNINGEN

Om troldspejlets gåde, om forhekselse, knudemænd og kolde hjerter. Og om hvordan en kvinde kan gå gennem den halve verden for den, hun elsker.

7.
WALPURGA

Fortællingen fra 8oo-tallet om Sankt Valborg, der fødes på et slot i England og dør som abbedisse i Schwaben. Hvad sker der ind i mellem ? - Det ved kun fortælleren.
- Bedst ved et bål og helst Sankt Valborgs aften.

8. RIVALENE
-bibelhistorie

En genfortælling af Mattæusevangeliets beretning om rejsen fra Cæsarea Philippi i nord til Jerusalems mure i syd.
Når en fortæller arbejder med sit stof, opstår der nemt nye billeder af disciplenes fortrædeligheder ved at møde verdens lys.

9.
CIMBRERTOGET
-frit efter Ebbe Kløvedal Reich og Johs. V. Jensen

En fortælleaften om Danmarkshistoriens første græsrodsbevægelse. Om den nordiske tradition med at holde ting og konflikten med Rom, romermagt og imperie-ånden.

10.
MIO, MIN MIO
- en god måde at fejre Astrid Lindgren på.





verdens-fortællerdagens logo, som er tegnet af svenskeren Mats Rehnman.

Foredrag og kurser:

I.
Om fortælling og fortællekunst

Om den mundtlige tradition, myter, eventyr
- hvorfor fortælle
- Fortælling og identitet
- Story-telling og branding.

Gerne som kursus: "How to do it".

II.
Foredragsserie om folkeeventyr:

    1)
    Hvordan forvandler man en frø til en prins -
    2)
    En mand og hans skygge -
    3)
    Prinsessen og det halve kongerige (om forelskelse, tolket
    i lyset af Jung's psykologi) -
    4)
    Rejsens endemål: Om at blive sig selv.

III.
Foredragsserie om H.C.Andersen:

    1)
    At se hundene i øjnene. Om Fyrtøjet m.m.
    2)
    H.C.Andersens drømme - sammenlignet med temaer fra hans digtning
    3)
    Et hjerte af is, om knudemænd og kvinders udvikling i "Sneedronningen"
    4)
    Opad, bestandig opad", om individuation og det religiøse behov.
****



Om fortælleren:

(Brug uddrag af denne tekst til dit program....)

Peter Værum, f.49, cand.teol. og exam.art i retorik,
præst i Folkekirken på Ydre Nørrebro i 11 år, lærer i kommunikation, skribent, eventyrfortæller, drømmetyder, inspireret af Jung og Jes Bertelsen.

Forfatter til bøgerne:
"Frøer og farisæere - eventyr og evangelium i lyset af Jung". (Klitrose 1992).
"Ved Himmerigets port - anekdoter og evangelium, om hvordan man kommer ind i Guds Rige". (Klitrose 1998).
"Fantasirejser - symbolets forvandlende kraft". Klitrose 2004.

Psykologi- og religionslærer på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord.
Timelærer på Ry højskole. 

Free-lance forfatter og foredragsholder.

*****

Hvem er jeg ? - om fortælling og identitet.

Artikel af Peter Værum.

Hvis man skal svare på dette det ældste af alle filosofiske spørgsmål - hvis man skal gøre rede for sin identitet - må man fortælle sin historie. Det er ikke dækkende blot at sige sit navn og titel, alder, fritidsinteresser, eller hvad man ellers mener kan karakterisere én. Nej. Man må fortælle sit livs historie om, hvordan man blev den, man er.
Og et menneskes historie - det er ikke blot opregningen af formelle fakta i kronobgisk rækkefølge; nej, det er et udvalg og en formning af de tildragelser, der prægede én og som fik betydning. Historien om, hvordan Mor tog én med ud i naturen. Eller med i Fælledparken 1. maj. Eller skoleinspektøren, der bankede eleverne med violinbuen. Historierne fra soldatertiden. Fra arbejdskampene. Fra familiefesterne. En livshistorie består af mange historier.

De fleste gamle folk kan virkellig fortælle deres livs historie. Til de få, der har tid til at lytte. Og måske er det specielt alderdommens opgave og udfordring at få rede på éns personlige historie - og på slægtens.
For skal man gøre rede for, hvem man er, er det ikke nok at fortælle afgørende træk fra det personlige livforløb. Man må også inddrage familiens historie. Og nationens, folkets historie. Det hører med til vores identitet, at vi er danskere. Det har præget os, at høre om Holger Danske og Kong Skjold. Om Grundtvig og om Chr. X, der red over grænsen på den hvide hest og om besættelsen.

Om fortællingerne er "historisk" korrekte er underordnet. De er selvfølgelig komponeret og redigeret, så pointen træder tydeligere frem. Kongens hest var ikke hvid, men hvidkalket. Vistnok. Men det spiller ingen rolle for historiens kraft, at man "gør den bedre". Det er den gode histories kendetegn, at den får mytiske træk og tilføjelser, der gør den mere sand.

Nu indgår vi i forskellige sammenhænge, også sammenhænge, der rækker ud over det nationale og folkelige fællesskab. Med til vores fortid og vores identitet hører også fortællingerne om slaveriet i Ægypten og udfrielsen derfra: om ørkenvandringen og om længsler og håb, der fik deres forløsning i Jesus, Messias.
Da USA's negerslaver i Sydstaterne skulle tolke deres dybe smerte i undertrykkelsen på bomuldsmarkerne, sang de sange om Ægypten og Moses. (- "Go down Moses" - "Deep River Jordan" etc.). De satte deres liv ind i en sammenhæng, der pegede frem mod en fremtid med håb og befrielse.
Da en gruppe danskere samledes til modstand under besættelsen. kaldte de deres gruppe "Holger Danske". Sådan er fortidens fortællinger somme tider afgørernde for, hvad vi er og hvad vi gør.

Grundfortællingen for os i et kristent land som Danmark er fortællingen om én, der var villig til at ofre sit liv for andres skyld. Jesus fra Nazareth elskede livet så højt, at han var villig til at sætte det til for sine venner - og for sine fjender. Jeg kan ikke sætte mig ud over en fornemmelse af, at den historie - den fortælling som trosbekendelsen sammenfatter - er den del af min personlige historie. Som kristen er det en del af min fortid - uden historien om Jesus Kristus var jeg ikke blevet til det, jeg blev. Den er med til at gøre mig til den, jeg er.