Peter Værums hjemmesider

Drømmebrevkassen april -99 II

******* ****'''''''''''******

Om drømme
Spørgsmål og svar fra januar 1999. Rejser, vand, Tobias's drøm m.m.
Breve fra februar -99.
Breve fra marts 1999.
Jette's drøm, marts 1999.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme
- ridser i facaden.
Et spørgsmål om drømmes betydning for kristne mennesker.
tilbage til hovedsiden.

"D."s drøm: ("D." er en kvinde)

Jeg skal til at køre en pige på 5-6 år op ad en cementrampe i kørestol. For enden er der en dør.
Inden vi kører, foreslår pigen, at hun skal skubbe mig. Jeg svarer prøv bare, men du kan jo nok se jeg er så stor. Barnet kører mig op og ind gennem døren. Nu er jeg alene på en kirkegård. Et par gartnere går rundt og har meget travlt med at rive og plante. Jeg tænker: det var dog gevaldigt så travlt, de har.

Svar:

Hvordan har dit indre barn det ??
Kan det passe, at hun er noget forsømt - fordi du ikke har (haft) ordentlig kontakt med dette vigtige væsen, den spontane, legende, følsomme, energifyldte,ubeskyttede side af dig ? - Hun sidder i rullestol i din drøm.
Men drømmen siger, at du kan komme fremad, hvis du lader hende komme frem, bruger det barn, lader hende gøre arbejdet. Hun kan skubbe dig frem.

Eller også er det omvendt (sådan er det tit med drømme ...!):
Du må ikke lade din barnlige (infantile ??) side gøre hele arbejdet.

Frem til kirkegården skal du jo nok under alle omstændigheder, selv om kan virke som et skræmmende symbol; nu er drømmen såvidt jeg forstår drømt her i påsken, så det er nærliggende at tolke alt med død som det, der fører frem til genopstandelse. Dvs. jeg gætter på, at kirkegården er dit område for forvandling.
Noget dør, noget nyt bliver til.
Gartnerne, der står for vækst og omsorg for alt det spirende nye, har jo også travlt.
Så det lover jo godt - selv om du måske oplever, at du har det lidt hårdt lige i øjeblikket .....?

Hilsen redaktøren af DRØMMEBREVKASSEN.


Flere breve fra april - fra Anne.