DRØMME OG EVENTYR

Artikel af cand. teol. Peter Værum.

Hvis man vil bringe mening ind i sine drømme, er første og vigtigste tolkningsregel følgende:

Alle personer og figurer i din drøm er sider af dig selv.

Hvis du bliver forfulgt at en rasende forbryder i drømme, går der måske et lys op for dig i det øjeblik du holder op med at føle dig forfulgt og begynder at spørge dig selv, hvem dit indeklemte raseri egentlig går ud over.

Eller hvis du drømmer om svigermors skarpe tunge og ikke forstår, hvad hun skal i din drøm, den heks - så find ud af, hvor din egen skarptandethed slår ned i hverdagen.

Opgaven er igen og igen selv at tage ansvaret for de løsslupne impulser, der anskueliggøres I drømme. Hvis ikke de hører dig selv til, hvor skulle de så komme fra ???

Drømme er svære at tolke, fordi de bringer det fortrængte frem i dagens lys. Hvad du overser om dagen, afreagerer du for fuldt knald om natten. Hvor der er blinde pletter om dagen, søger drømmene at skabe bevidsthed. Hvor du til daglig holder den pæne facade, er der sprækker, hvor fæle trolde kigger frem i nattens drømme. Og hvem har lyst til at se det i øjnene ?

I eventyrene optræder der hunde, der skal ses i øjnene. Og trolde, der skal kaldes ved navn. Nisser, der forstyrrer. Drager, man må kæmpe med.

Slægtskabet med drømmenes særegne symbolik er slående. Også i eventyr stikker troldene og dæmonerne hovederne frem de mærkeligste steder, og hvor tit forstyrrer de ikke idyllen !

Eventyret om TORNEROSE foregår ved et fornemt hof. Man serverer kun på guldtallerkner, og den ydre facade betyder åbenbart meget, for da der skal vare barnedåb og man ikke har tallerkner nok, vælger man at holde den ene gudmoder ude. I stedet for at sige "Hvor der er hjerterum er der også husrum", prøver man at redde det blankpolerede selvbillede ved at fortrænge den 13. gode fe - og hun var en god fe. Indtil hun på den måde skulle være usynlig, fortrængt, glemt, for at den officielle, fisefornemme overflade kunne bevares. Så forvandler hun sig til en ond furie, der udsteder en forbandelse. - Det går som i Biblen, hvor Jesus fortæller om den onde ånd, der blev drevet ud. Huset er nu er fejet og prydet. Men, gør Jesus opmærksom på, hvis man tror, at man idealistisk kan opretholde et uplettet selvbillede, bliver det sidste værre end det første (Lukas 11, v.24). Den onde ånd søger de vandløse steder (at sted skal den jo være...), og vender tilbage med 7 andre dæmoner, som så besætter huset.

Hvilke besværligheder kunne Tornerose ikke have undgået, hvis hun var vokset op ved et hof, hvor man ikke skulle feje alle ufuldkommenheder ind under gulvtæppet !

Hvor dæmonisk det bliver, når et individ ikke vil tage ansvaret for sine egne mørke, uafklarede sider, kan man læse om i H.C.Andersens gotiske novelle: "Skyggen":

Den idealistisk tænkende forfatter, der kun vil beskæftige sig med "det gode, det sande og det skønne" føler nede i Sydens solhede, kogende atmosfære dragningen til det dunkle hus overfor med dets natlige, eksotiske aktiviteter. Hvad det bevidste ego ikke vover, nærer skyggen ingen betænkeligheder ved - den trænger ind til jomfruen og deltager i festlighederne...

SKYGGEN er dybdepsykologen C.G.Jungs begreb for personlignedens underbelyste del. At integrere skyggen er første skridt i en individuationsproces, vejen til at blive et helt menneske. Jung ser denne proces afspejlet i eventyrenes beretning om rejsen: Drevet af indre nød tvinges hovedpersonen uden for slottets mure; en rejse begynder. Første fase er som regel oplevelser med noget skræmmende: hvor drager skal bekæmpes, frøer skal kysses, fristelserne imødegås. I anden fase bliver prinsen forenet med prinsessen, prinsens bedre halvdel, som vi siger. Så er de klar til at vende hjem. Og "hjem" kan man roligt forstå i den gamle, religiøse betydning af ordet. Man er nu blevet sig selv.

Torben Brostrem fremhæver, at eventyrene - i modsætning til myterne, der repræsenterer de officielle sandheder - er folkelige og oprørske. De tager den lille mands parti (Lille Claus) og nedbryder med latteren de stores autoritet. Der er ikke meget tilbage at de dyre ord og den golde formalitet, når først Klods Hans har været med sin gedebuk i gemakket. Hvem kan fremover tage storebrødre og oldermmnd helt så alvorligt. Myterne handler om, at: du skal ikke tro, dat kan være anderledes; livslovene er evigtgyldige. Eventyrene, derimod, vender op og ned på de evige sandheder. (Folkeeventyrenes moderne genbrug, Gyldendal 1987).

Eventyrene giver mæle til dat usagte. Det fortrængte. Det oversete.

Dermed får barnet en chance i eventyrene. Og barnets uafkortede virkelighed.
Derfor elsker børn eventyr. I eventyrene bliver det fortiede omtalt.

Lige som drømmene tilstræber eventyrene en større helhed, bedre balance, en ucensureret virkelighed.

Nissen flytter med. Hornene klistrer til den gerrige kvindes røv. Trolden stikker sit grinende fjæs frem af degnens bukser. Vi andre godter os.

Desværre er det aldrig kun degnen, der bliver afsløret. - Eller glemte du, at du må tage ansvaret for "degnen" i dig selv ...??

Peter Værum