Når
man ikke kan
huske
sine drømme |
|
Hej
Peter.
Min
drøm
Jeg
går ind i et hus, der er meget fornemt møbleret. Jeg sætter
mig, jeg venter på nogen, jeg ved ikke hvem. Så kommer
husets kat og suger sig fast på halsen af mig, jeg er ikke bange, men
da der også kommer en hund, bliver det for meget for mig. Jeg fjerner
katten, det er ikke svært. Jeg rejser mig for at gå, der
kommer nogen ind og jeg fortæller dem om, hvad katten har gjort, går ud
og vil til København. Der er vejarbejde, og jeg kan godt se, at der er
flere mennesker der går på en sti adskilt af vejen ved nogle træer og
lidt dybere nede. Er nødt til at gå derned, synker i mudder så mine
gummistøvler bliver fyldt. Kommer ind i et hus hvor
min veninde bor, vil fortælle hende om katten, men er mere optaget af
at lave et eller andet på et bord. Vågner og tænker over hvad katten
betyder.
Om
mig selv: Jeg er 75 år, har været
alene de sidste 5½ år, skal afhænde min lejlighed, er allerede flyttet
til et dejligt sted. SVAR: Katte repræsenterer i drømme tit det instinktive.
Menneskets instinkter er (sex, aggression, flokdyrsmentalitet,
redebyggerinstinkt, moderinstinkt, hanbavians dominansimpulser
og hvad man nu kan nævne) er jo det område, vi har fælles med
pattedyrene. Hvad
en kat, der suger sig fast til halsen, symboliserer kan jeg ikke rigtig
greje. Men jeg kan glimrende forestille mig, at en sådan kat bringer
nogen forstyrrelse ind i et ellers fornemt møbleret rum (måske er det
dit "fornemme" selvbillede, som skal revideres en smule ???). Men der
er to sider af disse instinktive kræfter, der huserer i dit
ubevidste. Måske kan du selv føle efter "instinktivt" hvad det er . Under
alle omstændigheder er forandring i dit liv nødvendig ("jeg rejser mig
for at gå" og "vejarbejde"): Du har din vej at gå her i livet, og der
skal repareres på den . Og opgaven (eller en vigtig station på vejen)
er, at du skal "til København". Nu har vi har korresponderet lidt
frem og
tilbage, og jeg har spurgt dig om, hvad "København" betyder for dig, og
du svarer:
"København (...) er for mig stedet, hvor
min gode mand gennem 30 år ligger begravet, og når min verden bliver for
kompliceret, så skal jeg ind på den gamle Kirkegård og tale
lidt med ham.
Det betyder helt konkret fred for mig. Og der er meget symbolik i hans død og
begravelse. Gæssene der fløj over huset, kort tid efter han døde,
kirkeklokkerne der begyndte at ringe, og meget andet." Så
København er et sted hvor der er fred. Og hvor en masse gode minder fra
fortiden kan styrke dig. Den bevidsthedstilstand skal du søge at opnå.
den form for fred. Du skal "til København" - og det er nok ikke i
geografisk forstand, men i psykisk forstand. Det bliver ikke helt nemt
at komme til den bevidsthedstilstand, der er en del "mudder" (jord
gennemvævet med vand, følelser...) på vejen, og der er den side af dig,
repræsenteret ved veninden, som ikke ofrer katten den
opmærksomhed, som den nok har fortjent. Sådan
ser jeg strukturen i drømmens overflade. Hvilken dybere personlig
problematik, der ligger gemt under overfladen, kan jeg ikke sige noget
om; det ville kræve en dybere samtale og måske lidt terapeutisk
arbejde, og det ligger uden for denne brevkasses begrænsede rammer.
Men jeg forstår, at du allerede er godt på vej med din egen
fordybelse i drømmen - og det tror jeg drømmen fortjener, for mit
indtryk er, at der er megen information - megen trøsterig information -
i drømmen. Held og lykke med at indvinde mere af den insigt.
Venlig hilsen PETER VÆRUM
| |
|