*********** |
FLERE METAFORER OM KIRKEN:
En
HELLE
er et sted i den nådesløse trafik, hvor man kan stå et øjeblik Og være
i fred. Midt i den ellers ubønhørlige færdsel kan man standse op og
være sig selv. Man kommer ganske vist ingen vegne;
men måske klarer man trafikkens udfordringer bedre efter et ophold på
hellen.
Et ÅNDEHUL
er en åbning i isen, hvor sælerne søger hen en gang imellem. Ganske
vist udretter de ikke noget dér. Det hårde job med at skaffe sig den
nødvendige føde foregår under al foifrossenheden melllem åndehullerne -
men hvis sælerne vil leve, må de hen og være i åndehullerne engang med
regelmæssige mellemrum.
Et FRISTED
er et begreb i gammel dansk retstradition. En fredløs, en fordømt, en
udstødt, en synder, måtte ikke anholdes eller dræbes, hvis han befandt
sig på hellig grund. Kirken (somme steder kun området inden for
alterskranken var et fristed for den fordømte. Dér gjaldt hverdågens
krav ikke. De nådesløse fordringer var sat ud af kraft.
En FRISTAD
hører også med til vor tradition som danske. -
I 17. århundrede indbød den danske konge de forfulgte huguenotter i
Frankrig til at bebo enkelte købstæder, hvor de være tro og mene. som
de ville - uden indblanding og krav fra statsmagtens side.
Fredericia og byerne på Amager er de kendteste fristæder.
En KIRKE
er et rum - i byen eller i bevidstheden - der byggges op af det begreb,
der hedder "syndernes forladelse". Beretningen om Guds alt-tilgivende
kærlighed skaber et sted, hvor mennesket kan være.
En helle, Et åndehul. Et fristed, hvor vi kan komme som dem, vi er,
uden at skulle leve op til de nådesløse krav, der ellers stilles til os
af en ubønhørlig hverdag.
Måske kommer vi - som på hellen - "ingen vegne". Men færdslen i
tilværelsen var anderledes umenneskelig, hvis der ingen heller,
åndehuller, kirker, var.
(Kirkebladsartikel
fra
nittenhundredeoghvidkål)
|
|