Peter Værums hjemmesider


Drømmebrevkassen juni -99


23.juni 1999.


Endnu et brev fra juni måned:


Hej Peter ! Efter vores samtale igår om min missionske baggrund, og hvor meget den har ødelagt mit forhold til gudstjenesten, drømte jeg en drøm, som du godt må sætte i "drømmekassen":

"Jeg er på vej hjem i bil. En mand kører. Det er nat, eller drømmen er sort/hvid. Manden stiger ud og styrer udefra bilen baglæns ned ad bakke. Jeg vil ud, men han forsøger at holde mig fast inde i bilen.
Jeg kommer ud og ser undrende på mandens manøvrering rundt i et sving mod højre.

Jeg går ind i en banegårdshal, jeg vil med toget. Jeg ser en høj, bleg ung mand. Han ser syg ud i øjnene, og har bind om hænder og fødder. Han har armene skråt op. Jeg skynder mig at se væk. Han ser uhyggelig ud og jeg tænker, han kommer fra et hospital.
Jeg er bange for at blive smittet. Men det lykkes ham at få øjenkontakt med mig og derfor lykkes det ham at fange mig ind. Han holder stramt om mine ankler og håndled og vi står front mod front.
Der er mange mennesker i hallen og jeg råber "hjælp mig" mange gange men ingen reagerer.
En kvinde jeg kender befrier mine håndled, men manden holder stadig stramt om anklerne.
Jeg vågner med mine råb om hjælp."


Den eneste dagsrest, jeg kan komme på, er at vi snakkede om kristendom, og jeg kom i kontakt med min barndoms modvilje og angst for det. Kan den unge mand ikke være en jesusfigur? som barn havde jeg afsky mod Jesus på korset-figuren. Jeg bryder mig stadig ikke om den, kan meget bedre lide Thorvaldsens Kristus."

A.M.


SVAR:

Du må passe på, at vi mænd ikke får lov at køre rundt med dig.
Hold fast i din egen kurs.

Og hvis vi kan tolke skikkelsen i drømmens anden halvdel som den korsfæstede, så bliver det nok ikke så nemt at slippe for at forholde sig til ham.

Hilsen
Peter.




Drømme fra februar.
Jette's drøm, marts.
Drømme fra maj.
En anden drøm fra juni's drømmebrevkasse.
Juli: Kattedrøm (J.S.s).
Oktober: Drøm om hvepse.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme
- ridser i facaden.