"Jeg drømte, at jeg var ved at fjerne hudorme, og én af dem i højre siden af kinden havde en stor hudorm, hvor jeg kunne putte min pegefinger i dens hul så
stor var den.
Jeg fik ikke fjernet det hele og prøver med pegefingeren
men synes at det var lidt ulækkert.
Men ikke kan finde ud af hvordan jeg
skal tage resten ud, fordi hullet er for stor til at presse den ud.
Med venlig hilsen
Rigmor
SVAR:
Du arbejder med dit ydre, dit ansigt, din facade ("face"), med C.G.Jung's udtryk: Persona..
Og der er der urenheder. En hudorm (orm, slange, slangen i Paradis, alt-dét-dér med det onde, der
gemmer på en stor visdom, kundskab, indsigt - - - måske er det at trække symbolikken for vidt blot p.gr. af
en hudorm; men det er alligevel interessant....)
Motivet med det urene fører os ned i skyggelaget - (vi bruger stadig Jungs terminilogi). Hvis man har travlt med at opretholde en velpoleret facade, et strålende udseende, eller på anden måde pudser sin glorie, må man være opmærksom på bagsiden
også. Der er noget, der bliver trængt i baggrunden, noget, der bliver fortrængt: SKYGGEN.
Drømmen fortæller dig muligvis - det er kun et gæt - at det vil være hensigtsmæssigt og aktuelt for dig
lige nu at kigge på denne bagside.
Og husk, når vi kysser en væmmelig frø, forvandler den sig til
noget tiltrækkende.
Det gælder også, hvis vi accepterer hudormene og andre pletter på facaden.
Venlig hilsen
Peter Værum.
**** |