Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN


DRØMMEBREVKASSEN

Januar 2oo4

Bussen kører baglæns


Først drømmen:

Jeg stiger på en bybus for enden af en stejl gade (Jeg har for en del år siden boet i denne gade). Der er kun enkelte andre passagerer. Bussen holder med front opad gaden, men begynder at køre baglæns. Jeg tænker at der ingen chauffør er, men pludselig er han der alligevel. Men han kan ikke bremse. Jeg tænker at dét her går galt, for jeg ved at for enden af den stejle gade kommer en trafikeret tværgade som vi vil brage lige ned i.

Jeg tænker at jeg kan nå at slippe ud af bussen inden den kommer op i fart.

Sidedøren er næsten helt lukket i, og jeg prøver at tvinge den op med hænderne, men det kan jeg ikke. Så begynder jeg at tænke på hvor i bussen jeg vil være i størst sikkerhed når vi rammer den tværgående gade for enden af bakken. Jeg kommer frem til at alle steder - forrest/bagest/i midten er lige farlige/usikre.

Jeg er kvinde, 40 år, gift og har 2 små børn på 1 og knap 4 år. Jeg har i ca. 12 år arbejdet som xxxxx, og har siden jeg blev færdig med at læse på universitetet tænkt, at jeg egentlig hellere ville arbejde med noget andet. Jeg har ligesom ikke helt kunnet identificere mig med faget af flere forskellige grunde. Jeg har aldrig fortrudt at jeg læste faget. Jeg er for nogle måneder siden vendt tilbage til arbejdet efter barsels/forældreorlov, og det er ofte en noget hård hverdag vi i familien praktiserer for øjeblikket.

Jeg er meget optaget af tanker om at skifte arbejdsliv og lave noget helt andet helt væk fra xxxxxfaget - xxxxxxxxxxx

Xxxxxxxxx

Venlig hilsen
Karen

SVAR:

Ja - du må se at komme ud af den bus. Og finde et andet transportmiddel, der kører forlæns. Og hvor du ikke bliver så kvæstet. Det er på høje tid.

Skriv gerne igen, hvis du har flere drømme.

Venlig hilsen

Peter Værum.

****

***

*

****


Send mig en e-mail:



*


Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.


mere om drømme.


Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


 

*

Oversigt over alle drømmene.

*

Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.


tilbage til hovedsiden.