Hvad er en drøm ? ...

Når man som jeg gennem mange år igen og igen har oplevet, at det giver god mening at tolke drømmenes symboler, tvinges man til at gennemtænke drømmenes mærkelige fænomen.
***** Det er meget svært at definere en drøm.
Drømmen foregår mens drømmeren sover. Men det hænder, at når et menneske holder op med at sove - så at sige på grænsen mellem søvn og vågen - har det nogle billeder og fragmenter af handlingsforløb i sin nyligt vågnede bevidsthed. "Jeg har drømt", siger dette menneske så.
***** Men hvem er det, der har drømt ?
Men tvinges til at skelne mellem den vågne bevidsthed og den sovende tilstand, der synes at rumme en "drømme-bevidsthed". Søvnforskningen, hvor man måler menneskets hjerneaktivitet som bølger via elektroder på hjernen, bekræfter denne antagelse. Der findes en bevidsthedstilstand, kaldet drømmesøvn, der er forskellig fra jeg'ets vågne tilstand - og forskellig fra en trejde tilstand, der kaldes "dyb søvn". Drømmesøvn og dyb, drømmeløs søvn er to tilstande, der veksler i løbet af natten.

Så den vågne dagsbevidsthed, som vi til daglig identificerer som "jeg", er altså ikke den eneste form for bevidsthedsproduktion, der finder sted i et menneske.
Dette kan være en stor overraskelse, ja en provokation, for et fornuftigt tænkende "jeg".
Alligevel ved vi det udmærket i vores kultur. Vi har det indarbejdet i sprogbrugen, hvor vi taler om "underbevidstheden", "ubevidste motiver" o.lign. - og i lidt ældre sprogbrug taler om vores sjæl. Hvad mener vi, når vi siger "sjæl"? Det er ikke nemt at svare på, men opmærksomheden henledes på det faktum, at et menneskes personlighed rummer en mere omfattende helhed end blot dets bevidste jeg.

I lægevidenskabelige termer kan man tale om drømme som symptomer.
Symptomer er kroppens reaktioner på en given tilstand, hvor noget er ude af balance. Symptomer er et led i kroppens selvregulerende funktion.
Den menneskelige organisme frembringer reaktioner, som lader sig diagnosticere. De er symptomer på f.eks. betændelsestilstande eller andre sygdomme. Der er noget galt, og det falder én let i munden at sige, at "kroppen ved det". Dette er naturligvis en tilsnigelse; men det giver alligevel god mening i daglig tale at udtrykke sig således. Vi taler om, at kroppen har et budskab. Hvis jeg f. eks. har feber, er det kroppens budskab, at der er en betændelsestilstand eller et virusangreb, der for at tilvejebringe den størst mulige sundhedsmæssige balance, skal slås ned. Feberen er en konsekvent reaktion på en ubalance; og den har den funktion at tilvejebringe den temperaturforøgelse, som er nødvendig for at bekæmpe betændelsen, virusinfektionen eller hvad-det-nu-er.
Kroppen er på forunderlig vis en selvregulerende mekanisme. På mange subtile niveauer helbreder den mennskelige organisme sig selv. Mange af kroppens reaktioner kan aflæses som reaktioner på uhensigtsmæssige tilstande og lader sig samtidig aflæse - tolke, diagnosticere - som symptomer.
Kroppen - eller det samlede psyko-fysiske system - er så at sige "klogere" end jeg'ets bevidsthed, hvad angår dets sundhedsmæssige tilstand. Symptomer, sygdomme, kan - med en sammenfatning - tolkes som et budskab fra kroppen, eller fra en instans i mennesket, der så at sige er klogere end det pågældende menneskes eget "jeg".

Forunderligt.

I analogi hermed kan vi tolke drømmene som symptomer. Symptomer på hvad ?
Symptomer på, at noget er i ubalance. Symptomer på, at den menneskelige organisme er i gang med at helbrede sig selv for en uhensigtsmæssig tilstand. Overdreven stress, f. eks. (Et menneske drømmer om ferie, strandbred og drømmeseng.) Eller psykiske konflikter mellem den bevidst selvopfattelse og tingenes reelle tilstand (drømme om fly, der falder ned el. lign).

Vi kender det kemiske stof i hjernen, hvis udskillelse udløser drømmene: Acetylcholin. Og vi kender det sted - vist nok i baghjernen - hvor udskillelsen finder sted. Men det udelukker jo på ingen måde nødvendigheden af at forklare, hvorfor det giver mening at tolke drømmene som meningsbærende symptomer.

(Nu er vi ved at vikle os ind i den gamle diskussion om forholdet mellem sjæl og legeme, som hurtigt melder sig i diskussion med psykiatrien og dens brug af medicin til at "kurere" sjælelige lidelser. Diskussionen om forholdet mellem det menneskelige, oplevende subjekt og hjernens kemi og de fysiologiske processer.
Den diskussion vil vi dog lade ligge her.)

Man kan sammenligne tolkning af en drøm med tolkningen af et modernistisk digt:
"Teksten" kan synes uforståelig. Man tænker: "Hvorfor udtrykker digteren sig da ikke klart? Hvorfor skriver han dog ikke bare, hvad han mener?? Hvorfor rimer det ikke som digte gjorde i gamle dage???" Men dansklæreren har givet eleverne stil for, og nu skal man skrive om digtet. Man river sig i håret - og tænker: "Der er jo en forfatter! Han må jo have ment noget med det!"
Og så giver man sig til at tolke; man bruger sin kreative indlevelsesevne og sin kombinationsevne. Man associerer. Langsomt tegner der sig konturerne af en idé. Man brygger en tolkning sammen. Til sidst må man indrømme, at man har haft en oplevelse og er - i mange tilfælde - blevet klogere.

Men denne sammenligning mellem digt og drøm rejser det filosofiske spørgmål ang. drømmene:
***** Hvem er forfatteren ?
Hvem er afsenderen ??
Hvad er det for en instans, der så at sige "sender" drømmene ??

Der må være en instans i den mennskelige organisme, der så at sige er "klogere" end den daglige, vågne bevidsthed, "jeg'et".

Forunderligt.

I den filosofiske tradition i Europa har man skelnet mellem jeg'et og Selvet. (F.eks. Søren Kierkegaard).
Andre steder taler man om "det højere selv" eller "det højere jeg" (det er vist nok Rudolf Steiner og antroposofien...). Eller måske kan man pejle sig ind på drømmenes mærkelige suverænitet ved at tale om "menneskets sjæl". Billedlig talt, som en poetisk sammenfatning, giver det god mening at forstå en drøm som et budskab fra éns egen sjæl. (Hermed er der ikke taget stilling til, hvad vi i religiøs/kristen forstand mener, når vi taler om sjælen...).
Eller man kan - som det er naturligt for nogle mennesker - for den sags skyld godt tale på meningsfuld måde om, at "drømme er et budskab fra Gud". - Drømme er billeder og fragmenter af handlingsforløb, der opstår et sted uden for det menneskelige jeg's råderum. Drømme forsyner os med viden om os selv - viden som ellers ikke ville stå til rådighed for jeg'et. Jeg'et, den daglige, vågne bevidsthed, oplever virkeligheden på sin egen måde - drømmene er med til at fortælle, at det også hænger sammen på en anden måde.
***** Om det opleves som at drømmene kommer fra himlen, eller fra det ubevidste, eller fra éns egen sjæl, eller er en kemisk funktion af nogle hjerneprocesser eller et psykosomatisk fænomen, kan forsåvidt være ligegyldigt. Drømme opstår et sted, som er fremmed for subjektet.
Drømmen er et symptom, som kan tolkes, så det giver mening. Denne tolkning kan være en hjælp, en trøst, en vejledning, som man er taknemmelig for. Store drømme - d.v.s. drømme med megen afgørende information - kan virke ligefrem ærefrygtindgydende; de udløser samme form for ærefrygt som mødet med det hellige.
(Se i drømmebrevkassen svar på spørgsmålet om drømmes betydning for kristne mennesker.



Psykologen C.G. Jung brugte i sin forståelse af drømmenes væsen den gamle skelnen mellem "jeg'et" og Selvet. Selvet er en udmærket betegnelse for den hypotetiske størrelse, den instans i mennesket, der udløser drømmene. En sammenfatning af den menneskelige organismes billeddannende evne i forbindelse med det psyko-fysiske systems egen selvregulerende funktion.

**


Via drømmene "prøver" Selvet så-at-sige at få "jeg'et" til at henlede opmærksomheden på psykiske konflikter og andre former for ubalance, som truer helheden og sundheden.
På forunderlig vis opleves det, som at Selvet er klogere end jeg'ets daglige bevidsthed. Selvet ved godt, hvilken vej jeg'et skal gå.

Selvet så-at-sige "sender" drømmen.
....
Og som sagt kan det godt være lidt af en provokation for et "jeg". Jeg'et må opleve, at der er instanser i personligheden, der ligger uden for jeg'et. Jeg må se sig selv relativeret.

Derfor må man ved drømmetydning gøre sig klart, at der er magtfulde kræfter i én selv, der har deres interesse i, at drømmen ikke bliver forstået. En korrekt, informativ forståelse af drømmens anliggende vil true jeg'ets selvbillede. Jeg'et vil i flg. sin natur være konge i hele riget, enehersker i sit eget råderum. Men jeg'et er ikke suveræn hersker på det psykiske territorium.
Det skaber en mærkelig konflikt - et paradoks: Jeg vil gerne tolke min drøm. Jeg prøver virkelig at forstå den. Men samtidig ved jeg, at jeg ikke vil forstå den. Jeg må kæmpe mod mig selv - indse, at jeg på væsentlige områder lider af en eksistensiel blindhed. Måske beder jeg en god ven om råd. Han eller hun kan sagtens (?) se, hvilken konflikt drømmen afspejler. Udefra er det tit nemt nok. - Men hvis denne gode ven så fortæller "sandheder" ud fra, hvad der forekommer i drømmen, kan det hænde, at venskabet sættes på en hård prøve. Derfor skal man være uhyre forsigtig og diplomatisk, hvis man af et andet menneske får fortalt en drøm. Man må gøre sig klart, at man via drømmenes symbolsprog bliver præsenteret for det intimeste, ømtåleligste område af et andet menneskes sjæl - det område, hvor dette menneske allerhelst vil lukke øjnene for de psykiske kendsgerninger. Men hvor det samtidig er allermest aktuelt og relevant, at drømmeren får øjnene op. Det kræver varsomhed, menneskelig forståelse og empati at indlade sig på tolkning af drømme, der går ned under det umiddelbart overfladiske, "interessante" plan.
Også med henblik på éns egen tydning af egne drømme, er det vigtigt, at man mobiliserer denne accepterende, empatiske holdning - over for sig selv og sine egne underbelyste, svage sider.

- Måske skulle man opsøge en trænet drømmetyder ??

Peter Værum.