Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN


DRØMMEBREVKASSEN

August 2oo2



At være blind



    Hej Peter!

    Jeg er en pige på 15 år som interesserer mig meget for drømme og deres betydning.
    Når jeg drømmer, er det tit at jeg ikke kan se så godt i drømmene, og det virker hæmmende. Det er meget uhyggeligt når jeg ikke kan se i mine drømme og jeg ved ikke hvorfor, da jeg aldrig har haft problemer med mit syn. Det er som regel kun i perioder jeg næsten er blind i drømmene.

    Kan du fortælle mig hvad det kunne betyde? Er det et varsel?

    Venlig hilsen

    Lone.


SVAR:

Kære Lone !

Jeg føler mig ganske sikker på, at det er ikke et varsel.
Det vi kalder varselsdrømme eller profetiske drømme er meget sjældne, og de har erfaringsmæssigt en anden karakter. (Og i øvrigt ved man jo først, at det var en varselsdrøm, når den går i opfyldelse - så hvad skal man stille op med dem...)

Nej - hvis vi skal forsøge at udnytte drømmene til at blive klogere og mere menneskelige, så kunne vi måske overveje, hvor i vores liv, vi er blinde. Alle mennesker lever med skyklapper på. Der er Der er ting, vi ikke vil se. Ting vi fortrænger. Følelser og fornemmelser, der er "forbudte", og som man nægter at se i øjnene. Blindhed som drømmetema handler om ubevidsthed.
Og efter min erfaring er der utrolig meget ubevidsthed i danskernes liv.

Det kan også handle om den usikkerhed, som naturligt må være i vores liv. Det kan være svært at orientere sig - især for et ungt menneske som dig. Man mangler overblik, der er mange ting, man simpelthen ikke ikke kan vide.
Måske er det denne tolkning, der passer bedst på dig ??
Jeg ved faktisk ikke. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at du igen og igen drømmer om ikke at kunne se - der må være noget specielt for dig, som du ikke kan eller vil se. ... - Men helt ærligt - jeg kan ikke rigtigt forstå det i dit tilfælde. - - Jeg kan ikke se det !

Skriv gerne igen.

Venlig hilsen
Peter Værum.

****

***
*
***


Send mig en e-mail:

*

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
mere om drømme.
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen

*
Oversigt over alle drømmene.
*
Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.


tilbage til hovedsiden.