DRØMMEBREVKASSEN - EVENTYR - KRISTENDOMMEN - FOREDRAG - PSYKOLOGILÆRERSERVICE - KONFLIKTLØSNING - OPTRÆDEN MED VISESANG - CITATSAMLINGEN - H. C. ANDERSEN


DRØMMEBREVKASSEN

jan 2017

17 årig: Pigen uden for hytten og manden, der bestemmer indenfor.

****
Hej Peter
Jeg skriver til dig angående en meget besynderlig drøm, jeg havde forleden. Det var lidt, hvad man kan kalde, et mareridt, og jeg har simpelthen ikke kunne slippe tanken om den her drøm og dens betydning lige siden. Derfor skriver jeg nu til dig, i håb om at du kan give mig et lille hint om betydningen af min drøm.
Hele drømmen forgår i en lille hytte ude i en skov. Hytten ligger i noget, der ligner en lysning. Hytten er meget mørk indvendig, sådan på en dunkel og lidt uhyggelig måde.. Drømmen starter med, at jeg kommer ind i den her hytte. Jeg kan ikke huske, hvordan eller hvorfor, pludselig er jeg bare inde i den her hytte. Hytten er fyldt op med en masse forskellige mennekser, og jeg ved at jeg kender de her mennesker, men jeg kan ikke huske hvorfra. Synes jeg kan mindes, at nogle af dem er fra min efterskole.
Det eneste menneske jeg med sikkerhed kan huske har været med i den her drøm, er min bedste veninde. Da jeg kommer ind i stuen, møder jeg hende og vi går sammen hen til en gammel mand. Manden minder mig om noget fra Alice i eventyrland eller sådan noget.. Den her mand, er åbenbart ham, der “styrer” og “bestemmer” i den her hytte. Han starter med at bede mig om, at komme hen til ham og give hånd og præsentere mig selv. Han skal, sammen med min veninde, fortælle mig nogle regler om hytten.. Det første de fortæller mig er, at den her hytte er åben for alle, på undtagelse af en. De beder mig om at kigge ud af vinduet.. og ude foran vinduet ser jeg en lille pige (tænker hun er omkring 5-7 år gammel..) stå og stirre ind til os. Der er åbenbart en regel om at den her pige, som den eneste, ikke må komme ind i hytten. Ligegyldigt hvilket vinduet jeg kigger ud af, står hun der bare… og hun stirrer… Hun fastholder bare det her blik, og det blik er også bare en af de ting fra drømmen jeg ikke glemmer… Jeg får fortalt, at jeg bare skal ignorere hende og lade som om, at jeg ikke ser hende.. Nå, så kan jeg huske der var en lille dreng ude ved den her pige, og han måtte gerne komme ind.. men han kunne ikke, for hver gang vi forsøgte at lukke ham ind kom hun, og det måtte ikke ske.. udover det, kan jeg huske, at der var noget med den her pige og en cykel.. hvad det var kan jeg ikke huske, kan bare huske den her cykel.. Jeg håber virkelig, at du kan - og vil - hjælpe mig med den her drøm. Den har virkelig fyldt meget i mine tanker på det seneste, og jeg vil virkelig bare gerne vide, hvad det kan betyde. De bedste hilsner
  Ida , 17 år 
SVAR:

Vi husker lige drømmeregel nr. 1 ! - vi kan betragte hytten som et snapfoto af dig. Dit sind, dit ego. (Og så husker vi, at der iflg. Jung
din personlighed er meget mere (vi kalder det SELVET) end dit ego - dit bevidste jeg.
På den baggrund kan vi hurtigt se, at der er en masse kræfter og småkonflikter inden i dig; sådan må det være, når man er på efterskole og lige (som du har fortalt mig) har afviklet et forhold til en fyr, du stadig har følelser for.
Hytten er mørk indvendig: Der er meget uklarhed, forvirring, manglende bevidsthed inden i dig.
Ikke så mærkeligt, når man er 17. MEN der er også en vis gammel rådgiver (i flg. Jung er du er nede i visdomslaget) og en positiv skygge, en hjælper. Så det er nok ikke så tosset, at lade den kloge gamle mand ubevidst styre og bestemme i dit sind.

MEN
så er der denne pige (5-7), der absolut ikke må komme ind i hytten dvs., op til din bevidsthed. Hvorfor skal den side af dig være så fortrængt. En tidlig, barnlig, kvindelig side af dig vil du åbenbart helst glemme. Drengen (mandlig side) må godt komme ind.
Så jeg spørger - sådan tyder vi drømme - hvordan så dit liv ud for 5-7 år siden ?  Og /eller: Hvordan så dit liv ud, da du var 5-7 år gammel ?
Det vil nok gavne dig, hvis du fik kontakt med hende, lod den side af dig komme til bevidsthed.

Held og lykke. Send mig meget gerne en tilbagemelding - jeg skulle også gerne blive klogere af det her.

Venlig hilsen

Peter Værum.

***

****

      *

***


Send mig en e-mail:



*

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.


mere om drømme.


Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


  *

Oversigt over alle drømmene.

*

Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.

tilbage til hovedsiden.