|
Hej Peter,
Nej, hun har skam ikke taget skade. Vi taler sammen dagligt, og vi har et fint forhold til hinanden. Vi har boet sammen i 3 år, men vi blev enige om at, en del af glæden var forsvundet, så derfor flyttede hun i november sidste år.
Det har da været svært for os begge to, da vi begge var glade for hinanden, og måske har vi virkeligt svært ved at glide helt fra hinanden. Problemet var at vi nok var alt for forskellige på temperament og energi, og det var nok til at vort forhold gled i svinget.
Vi begge kommer fra Norge (samme by) og hendes mor bor fortsat i denne by. Vi kendte ikke hinanden dengang, da jeg er 8 år ældre end hende (hun er idag 25 jeg 33 år). Jeg selv har boet i Danmark siden jeg var 9 år, og hun flyttede her ned for ca 3 år siden, efter hun havde mødt mig.
Hun er ikke gravid, men har en ganske ny kæreste i dag. Jeg selv har haft adskillige forhold siden november, men ønsker ikke at få et fast forhold i øjeblikket. Min ex. er typen der er meget gerne vil have ro og ser frem mod at have en familie, jeg derimod elsker fuld fart og spænding. Jeg har i de sidst 10 år været i fast forhold, og har altid været tro. Men nu er det som om den skal have én på nakken. Jeg har altid haft meget let ved at komme i kontakt med præcis den kvinde jeg ønskede, uanset hvor i verden jeg har været. (...) Min ex flyttede efter 8 mdr. til Danmark, men der var nok ikke fart nok over hende for mig, så efter nogle år flyttede hun, og nu er det som om jeg skal have afløb, for de sidst år.
Men jeg har haft svært ved at glemme hende.
Håber at noget af dette kan hjælpe.
Ser frem til at høre fra dig.
På forhånd tak for hjælpen.
Mhv.
SVAR:
OK. Fint. Nu kan jeg komme med et gæt. - Dog havde det været rart om jeg vidste, hvordan du har det med din mor. Er hun et positivt symbol: Det er en side i dig selv, repræsenteret af hende, som du kan bruge til at blive opmærksom på, at det område i din personlighed, som forhold til din eks vakte til live er "dødt". D.v.s. din indre kvindelige side har lidt et alvorligt knæk - og fungerer ikke i øjeblikket. Snefaldet betyder muligvis noget med nedkølede følelser - er der meget kulde inden i dig lige nu ?? Du har vældig travlt med at gafle nye kvinder, og det er måske også godt nok. Men drømmen gør dig altså opmærksom på, at din kvindelige, bløde side - din ANIMA - har lidt overlast. Hvis jeg ud fra drømmen og ud fra min intuition skal give dig et råd, skulle det være at filosofere lidt over forskellen på kvinder som sex-objekt og kvinder som "mødre": rådgivere, hjælpere, vise kvinder hvor man henter hjælp, varme og støtte
Venlig hilsen
Peter Værum.
|
|