 |
Kære Peter Værum
Jeg har en drøm, jeg længe har tænkt over.
Jeg drømmer, at jeg vil tage livet af mig selv, begå selvmord så at sige
.
Omgangskredsen og omverdenen ved det godt, men det bekymrer dem ikke, og de
siger ikke noget til det. Jeg har fået fat i nogle piller, der kan gøre det
af med en, og jeg når at tage dem. Lige efter at jeg har taget dem, vågner
jeg. Jeg har kvalme, hvad jeg normalt aldrig har.
Jeg er en mand på 21 år. Min mor begik selvmord efter en depression for tre
år siden, noget jeg aldrig selv har tænkt på at gøre. Jeg er glad for livet,
især glad for ikke at være teenager mere.
Der er sket en masse i mit liv
siden da, bl.a. har jeg tilbragt 1½ år i udlandet alene. Nogle gange synes
jeg bare livet kværner lidt for meget derudaf med højskoleophold, nye jobs,
studiestart, ny lejlighed osv... Stop! Stop! tænker man. Giv mig lige en
pause. Jeg har snakket med et par stykker om alt det, der skete, men aldrig
med en professionel.
Hilsen fra den forblæste bjergfyr på den jydske hede
SVAR:
Jeg er temmelig usikker på svaret. Faktisk har jeg ikke så mange erfaringer med drømme om selvmord.
Og jeg er meget interesseret i at høre, om andre har....
Men lad os tage det på den gode gamle, dogmatiske drømmetyder-facon:
Du drømmer, at du overvejer at tage livet af dig selv; mens omgangskredsen ikke tager sig særlig meget af det. Det kunne tydes sådan, at en side af dig selv er godt træt af at være til. En side af din personlighed er udlevet - eller: En side af dig selv lider af selvhad, mindreværd eller én eller anden form for selvdestruktion. - Mens andre, mere ubevidste, sider af dig selv repræsenterer en mere selvaccepterende holdning.
En indre konflikt, altså.
Jeg har svært ved at se det for mig; hvordan en personlighed, der bærer rundt på en sådan indre konflikt, har det. Så det er svært for mig at hjælpe dig. Men måske afspejler drømmen lige præcis den følelse, du selv beskriver fra dit bevidste liv. At du tænker STOP STOP, fordi det kører for hurtigt for dig i øjeblikket. En del af dig har brug for en pause, og der er ikke andre end dig selv til at gøre en ende på al den aktivitet. Helt ærligt: Jeg ved det ikke.
En anden mulighed kunne være, at sårene fra din mors depression og selvmord på én eller anden måde lever ubevidst i dig. tanken om selvmord huserer i dit ubevidste så-at-sige.
Igen: Jeg ved det ikke.
Nærmere kan jeg vist ikke komme denne omgang.
Venlig hilsen
Peter Værum.
P.S.: Kender vi hinanden fra højskolen ??
| ******* |
