Hej P. Verum.
Jeg har ved tidligere lejlighed været inde for at læse om drømme, på din hjemmeside, men desværre kunne jeg ikke bruge dine tolkninger til noget.
Nu har jeg så taget mod til mig, og på min egen hjemmeside, skrevet om nogle drømme og en Ud-af-kroppen oplevelseer, i det håb, at jeg kunne få lidt ro på disse oplevelser, og måske også få tilbagemelding fra andre der havde lignende oplevelser.
Her er i alle tilfælde min side "Drømme og", men se også resten af min hjemmeside, for at vide bare lidt om mit liv, som bl..a. har budt på 2 hjertestop, kræft, nedsat syn, allergier og mange andre tilsnigelser, men mest glæde og lykke.
Her følger min side om Drømme og ud-af-kroppen oplevelser:
************
Drømme og . . .
Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser, er min første handling på det åndelige plan den sommer, hvor vi havde været i Sønderjylland. Det var efter jeg var flyttet sammen med min daværende kæreste, så det har været omkring 1992. Man skal her tænke på, at dette ikke var et bevist arbejde med det åndelige. Derfor er historien med mine katte nærmest prøvet for sjov skyld.
Mine forældre havde lovet at passe vores mormis Persille og sønmis Jesper mens vi var bortrejst. Det skulle under normale omstændigheder ikke give de store problemer, da de var renlige og nogle meget rare og positive dyr.
Til vores overraskelse fik vi ved hjemkomsten at vide, at de havde været krop umulige, og havde både brækket sig og skidt alle vegne. Og for at det ikke skulle være nok, var de temmelig aggressive.
Inden vi gik i seng den aften, fandt vi ingen logisk forklaring på deres adfærd.
Efter som vi havde rejst lang, og været på landet, hvilket også betød millioner af fluer, var mit søvnbehov denne aften stort, så det endte med at jeg sov i arbejdsværelset, hvor jeg var sikker på ro. Jeg havde taget Jesper (katten) med. Som Jesper og jeg nu lå der, begyndte jeg at tale med ham. Hvad de dog havde lavet og hvad de måske havde spist. Jeg havde tidligere på året set en amerikansk udsendelse, om en dame der talte med dyrene.
Jeg forsøgte så at sende 'billeder' af mine spørgsmål, og det stod på i over et kvarter. Så pludseligt så jeg røde jordbær for mig. Det var uforståeligt hvorfor jeg fik syner af jordbær, for kattene havde ikke på noget tidspunkt mens vi var væk, været ude i haven. Ved at granske min hukommelse og forestille mig hvad vi havde der kunne ligne jordbær, stoppede jeg ved en potteplante i køkkenet.
Jeg gik der ud og ganske rigtigt. Planten der før afrejsen havde haft de sødeste, små røde peberfrugter, var nu total rippet. Ikke noget at sige til, at de havde været dårlige. Faktisk ved jeg ikke om katte overhovedet kunne finde på at spise små røde peberfrugter, men besynderligt var det.
Den 20. januar 1996 havde jeg så pludseligt en oplevelse, som jeg måtte skrive ned.
Da jeg vågnede søndag morgen, kunne jeg tydeligt huske min natlige drøm, men kun som et enkelt, men meget tydeligt billede.
Jeg havde en fornemmelse af at have været i Sverige, og havde stået skråt foran et væltet tog. Det var væltet om på dets højre side, og lå i noget vand. Toget var ikke sunket ned i det, men nærmest flød ovenpå. Skråt til højre foran mig, stod en kameramand med et videokamera på skulderen og samt nogle journalister. Jeg så det hele meget tydeligt.
Dagen efter min drøm, fortalte jeg om min drøm til både min samlever og min svigermor. Dagene der fulgte efter min drøm, brugte jeg på at høre mere radio og se mere tv-avis, for det kunne jo være, at der kom noget om en togulykke.
Der skulle gå 3 dage før der viste sig noget.
23. januar 1996
Jeg sad og hjalp min kæreste med lektier, med fjernsynet på TV2 nyhederne, men uden lyd. Pludseligt pegede hun og sagde - Der er din ulykke fra drømmen. Det handlede om en bus der i Norge var væltet om på højre side i nogle snedriver. Optagelserne var taget skråt forfra.
Det hele var bare så utroligt. For det var jo det jeg havde set, og ikke bare var bussen væltet om på samme side som i drømmen, men indslaget i tv var tage fra nøjagtig den kameravinklen, hvor jeg havde set det stå i drømmen. Det foregik i dagtimer, som i drømmen.
Togt var dog en bus, vandet var sne, så ikke noget under den ikke sank. Og Sverige var Norge. Havde der været tale om en togkatastrofe på Filipinerne eller et andet fjernt, eksotisk sted, ville jeg aldrig have kunne sammenligne, men jeg er nu overbevist om, at ulykken i Norge, med de danske børn, var min oplevelse.
Og så kommer nok den mest spøjse.
18. april 1996
Klokken var omkring 0:10 da jeg forlod soveværelset og lagde mig på sofaen i stuen. Jeg havde forsøgt at falde i søvn, men kunne ikke. Hver gang jeg var lige ved, enten hostede vores datter, eller min kæreste kom med en række kraftfulde snork. Med dynen under armen var jeg gået ind og lagt mig i stuen.
Jeg kom i en drømmelignende tilstand, som ikke var rigtig søvn. Nærmest en bevidsthedstilstand i en meget dyb ro.
Først havde jeg en fornemmelse af at jeg var på vej ud af kroppen. Jeg husker at jeg tænkte - "det var da en underlig drøm". Så accepterede jeg oplevelsen som virkelig, og besluttede ikke at åbne øjnene lige med det første. En af vore venner havde fortalt mig, at hun i sin eneste ud af kroppen oplevelse, havde set hvordan hun kom ud af kroppen og var blevet forskrækket. Hun havde tænkt - "det er nok sådan det er at dø", hvorefter hun var røget hurtigt tilbage i kroppen, og aldrig igen havde haft den oplevelse. Så jeg besluttede ikke at tænke for meget og ikke at se. Jeg ville nyde hele turen.
Følelsen da jeg forlod kroppen var, som hvis man forestiller sig en 'nøgen' skumbanan der glider gennem strømmen af flydende chokolade og bliver dække. Det nærmest kildrede. Jeg kunne ikke se noget, for øjnene var helt tillukkede som var de fyldt med søvn. Så kom min næste tanke - "Så kan du svæve ubesværet". Da jeg sov i stuen, ville jeg op og se om de andre sov og havde det godt. Ved kraftigt at tænke - "op, op, op", begyndte jeg at svæve op. Ikke liggende som man så ofte har set på tegninger, men stående. Hovedet først. Her var jeg begyndt at åbne det ene øje, og kunne nu se mine omgivelser. Jeg var desværre gået glip af det øjeblik, hvor jeg havde forladt kroppen. Og så gik det direkte op. Jeg så både reoler og loft. Jeg nåede at se min tur gennem loftet. Det var ikke særligt behageligt at trænge gennem de massive trebjælker der adskilte de to etager. Det føltes som der blev trukket lidt i mig. Som når man tager en kop op af en opvaskebalje, og lidt vand trækkes med op, for derefter at give slip og falde tilbage i baljen.
Så stod jeg oppe på reposen med trappen ned til højre. Jeg gik ind i soveværelset. Der sov både vores datter og min samlever som jeg havde forladt dem kl. 0:10. Min næste tanke var at teste om det så også var sandt, at jeg kunne bevæge mig frit i rummet. Jeg ville tage et smut ind til naboen, men det fik jeg ikke lov til. Lidt senere fik jeg det andet øje med, så jeg nu kunne se med begge to, men stadig lige så besværligt at åbne som det første. Med begge mine piger sovende og mine øjne åbne, kunne jeg fortsætte min nye spændende rejse.
Pludseligt var jeg på et skib. Et stort gammelt skib. Ikke sejlskib, men måske en færge. Jeg bevægede mig helt frit nu. Både i tid og rum. På et tidspunkt fik jeg besked på at finde en hemmelighed. Ja det lyder underligt, men sådan var det. Efter at have svævet en del rundt i smalle gange, kom jeg til en lille tynd dør på min højre side og jeg åbnede den og en smal, stejl trappe kom til syne på min venstre side. Døren må have lukket sig bag mig, for pludseligt blev den åbnet igen og en kraftig kvinde med hvidt forklæde kom ind og jeg trængtes ind bag døren. Det fik mig ind i næste rum bag vægen. Der var små overtapetserede skabe og skuffer i vægen. Nærmest som for at skjule dem.
Lige inden jeg ville åbne dem, var jeg så pludseligt på en stor åben trappe med åbne etager. Langsomt svæver jeg op foran trappen. På en af etagerne, 3. eller 4., fik jeg øje på et skuffemøbel. Jeg svæver over til møblet. For at åbne skufferne, har jeg sandsynligvis måtte materialisere mig, for da jeg ville åbne skufferne kom en skæget mand i 30'erne og forstyrrede mig. Jeg har i alle tilfælde være en smule synlig, for han blev forbavset over at se mig. Ikke forskrækket. Han ville røre ved mig, men blev da forskrækket da han ikke kunne føle mig og derpå blev han aggressiv. Jeg måtte flygte, men var blevet tungere. Der er en masse bevægelser rundt i rummet, og jeg bliver endnu synligere. Da jeg befinder mig i den modsatte ende af rummet, opdager jeg en dør og går enten ud af den eller igennem den. Pludseligt står jeg igen oppe i soveværelset og checker om mine piger sover, og så vågner jeg op nede i stuen i min krop.
Jeg følte der var gået nogle få sekunder da jeg var mig selv igen. Jeg så på uret og klokken var da 1:45 torsdag den 18. april, så der var gået halvanden time.
Min følelse går ind i mig, som noget både fantastisk og en ubehagelig gysen gennem kroppen. Jeg er ikke bange, men en smule chokeret. Atter helt nærværende er mit første billede pigerne, og jeg konstaterer at de i 'drømmen' faktisk lå som de i virkeligheden lå da jeg gik halvanden time tidligere. Ingen drømmeforvrængninger.
Jeg besluttede så at finde papir og blyant og skrev så det hele ned i stor hast.
Hvis man har set "Ghost" med Demi Moore og Patrick Swayze, giver det faktisk et meget klart billede af, hvordan det var at ´gå´ gennem loftet.
Ved en senere lejlighed, fortalte jeg også min nabokone om min oplevelse. Hun så overrasket på mig og fortalte, at hun i mange år havde arbejdet på Kalundborg-færgerne, og hun dengang havde været temmelig frodig. Det anede jeg intet om.
Disse underlige oplever fortsatte i flere år og der har været mange, men til sidst blev det for meget og jeg har ikke beskæftiget mig med det de sidste 4-5 år. De oplevelser jeg har følt var interessante, har jeg skrevet ned, og det er blevet til 15 sider tæt maskinskrevne.
Jeg kan ikke forklare dem, og har fortsat svært ved at tale om dem.
************
Ved at skrive om ovenstående, håber jeg at få ro på mine oplevelser, da de har været svære at bearbejde.
Kan andre bruge dem til noget, ville det glæde mig meget.
Søren Prip Bonnesen
prip-data@adr.dk
www.prip-data.subnet.dk
Roskilde
