 | MYTERNE:1.
Retssalen.
Myten udfoldes i juridiske begreber: En proces, en
dommer, skyld, retfærdiggørelse, en bod, der skal betales.
Kirkefaderen Tertullian var romersk uddannet jurist, og fra ham har vi
idéen om forsoningen, den objektive forsoningslære.
Frelse er frikendelse efter dommen.
Grundtvig skildrer, hvor umulig tankegangen er, i hvert fald
juridisk set: "Ej
mer du gruer for dommedag,
du ved, din dommer har ført din sag,
og
fra sig selv den vundet;
(Ny salmebog 274,4)
2.
Bogholderiet.
Myten udfoldes i regnskabsmæssige begreber:
Med regnskabsdagen for øje.
Der skal aflægges regnskab.
Har de betroede talenter trukket rente ?
Ellers venter gældsfængslet.
Har vi været tro godsforvaltere? Der skal aflægges regnskab
Brorson:
Kom,
hjerte, tag dit regnebræt,
skriv op dit levneds dage,
se til, at du kan sanse ret
og tænke lidt tilbage!
Hvad har du gjort de mange år,
du har i verden levet ?
Tænk, trygge, at alting står
i Herrens bog opskrevet.
(714,1)
Frelse forstået som sletning af gælden.
3.
Offerstenen.
Myten udfoldes i arkaiske begreber fra offer-kulten.
Guderne skal formildes ved at et blodigt offer erlægges.
Den gamle, primitive tanke, der ligger i vores ur-instinkter. Idéen om
offeret.
Grundfortællingen er fortællingen om Isaks ofring. Guds krav opleves af
Abraham som en tvingende nødvendighed, hvor der ikke er flugtmuligheder.
Og fortællingen om Kains og Abels offer.
Og fortællingen om syndebukken, 3. mos. 16.
Udfoldet på Kristus som tanken om Guds lam, der blev ofret som sonoffer
for at formilde Guds vrede.
Jo mere blod, des bedre..... (se
de gamle frelsersange...)
Frelse forstået som soning af synderne.
4.
Mafiaen.
Offertanken fører uvægerligt til, at myten udfoldes
i betalingskategorier.
Guds straf hænger over hovedet. For at undgå ubehageligheder,
skal guderne formildes. Der skal betales beskyttelse.
Mennesket kan ikke selv stable tilstrækkeligt på benene; men Kirken har
en betroet skat, der kan ofres: Kristus.
Dermed er der opnået en form for fred.
Frelse forstået som tryghed, sikkerhed mod Guds straf.
5.
Havens
idyl.
Uddrivelsen
fra Paradis.
Myten udfoldes i kategorier fra menneskelige
fortrolighedsrelationer. (Og gartnersproget...)
Engang
var mennesket i Paradis. Kontakten til Gud var tæt, erkendelsen af Gud
uproblematisk.
Og menneskene leve uden skam og skyld. I åbenhed og kærlighed.
Men noget gik galt. Det er et mysterium, hvad det var, der gik galt,
men alle kan se sig om i verden og konstatere, at noget er gået galt.
Tillidsforholdet blev brudt; og forholdet skal lappes sammen.
Myten siger, at vi ikke længere er i Paradis; vi lever østen
for Eden.
Men Gud har ført os tilbage. Gud har genoprettet til brudte forhold.
Vejen til Paradis er nu åbnet. "I dag skal du være med mig i Paradis".
Måske ikke - det kan diskuteres - vejen tilbage.
Der står velsagtens stadig keruben med sit flammesværd. Når vi én gang
er kommet ud af uskyldstilstanden, er der ingen vej tilbage. (Eller
hva' ? - I psykoterapi arbejder man da ud fra hypotesen ??).
I
stedet taler man så om et nyt Paradis - et fremtidigt, genoprettet
Paradis.
6.
Postvæsnet.
Budskabet.
Myten udfoldes i forsendelses-kategorier.
Helingen af det brudte forhold til Gud overbringes som et
sejrsbudskab, et evangelion.
Billedet af "kærligheds-brevet" til menneskene - Guds
kærlighedserklæring eller Guds udstrakte hånd.
Myten om det nye budskab. Og om budbringeren: Den inkarnerede
boddhisatva. Eller: den udsendte, der fortæller om Guds kærlige
sindelag.
Frelse er, at Gud har meddelt mennesker, at han vil forsone
sig med dem...
Brorson:
....det
var ham svart at tænke på
at verden skulle under gå,
det skar ham i hans hjerte;
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned,
at lindre al vor smerte.
... Gud er nu ikke længer vred
det kan vi deraf vide
at han har sendt sin søn herned
for verdens synd at lide ..."
(109, af v.2 & 4)
7.
Udfrielse
efter ventetiden.
Myten om Messias, den længe ventede. 'Endelig er
han kommet'. Vi ånder lettet op.
Tiden er inde.
Mio, prins Mio: Når den udvalgte kongesøn,
ventet i årtusinder, søn af Faderen, hjemmehørende i den blomstrende
rosengård, endelig går gennem verden, på den farefulde færd for at
kæmpe med og tilintetgøre den onde ridder Kato og hans trolddomsmagt
over menneskebørnene, så deres hjerter forvandles til sten - så bærer
bølgerne ham, træerne åbner sig og skjuler ham og hans følgesvend for
fjenderne, selve klippen åbner sig og hjælper med til at fringe ham
videre frem på hans farefulde færd
-----
Blomstre som en rosengård.
Messias har vist sig. Det kan kaldes frelse.
Derimod mener jeg ikke, at temaet med døren, porten, Perleporten,
nødvendigvis har at gøre med det eksistentielle spørgsmål om frelse.
Sankt Peter står ved
porten og eksaminerer folk før de eventuelt kommer ind i Guds Rige.
Hvad frelsen angår er der ikke noget "eventuelt" -
ikke iflg. vores lutherske, protestantiske tradition i hvert fald.
Som jeg gør rede for i mit andet skrift, må spørgsmålet om, hvordan vi
kommer ind i Guds Rige, dreje sig om noget andet.
...
|
RUNDTUR
[1o]
Næste
|
