**** forsideillustration: **** Else Margrethe Fischer |
Om
bogen: Peter Værum: VED HIMMERIGETS PORT- anekdoter og evangelium om, hvordan man kommer ind i Guds RigeForlag: Klitrose Udgivelsesår 1998 Pris: 228,- kr. Sideantal: 36o.
|
**
|
* |
Værket er en bredt anlagt behandling af
de forestillinger, der findes i kulturen om Sankt Peter,
der står med nøglerne ved Himmerigets port. Disse
forestillinger afspejler sig i billeder, fortællinger,
teologiske tankegange, litteratur og folkelige anekdoter. Er det uden videre berettiget totalt at
forvise denne gamle, sejlivede forestilling om
"regnskabets time" og sjælens fortsatte eksistens i det
hinsides fra dansk teologi til "den folkelige overtro"s
gråzone ? Værket er bredt fortællende, næsten
journalistisk i sin fremstillingsform (i lighed med "FRØER
OG FARISÆERE"). Men samtidig er det et indlæg i den teologiske debat. Ved at anlægge en religionspsykologisk indfaldsvinkel, der er åben over for andre religioners indsigter og over for de faktiske religiøse oplevelser, som bl.a. er beskrevet i den kristne mystik, stiller bogen spørgsmål ved de gængse positioner i dansk teologi, domineret af den dialektiske teologi, som under påberåbelse af Luther traditionelt forholder sig afvisende over for traditionerne om "Kristi efterfølgelse", helliggørelse og åndelig og sjælelig vækst.
I kapitel 1 og 2 skildres på fornøjelig
måde forestillingerne om Sankt Peter ved Himmerigets port
og den bemærkelsesværdige udbrededelse, disse
forestillinger har. Bl.a. i folkelige vittigheder, men
også i en syrisk tekst fra det 5. århundrede, i Dante's
guddommelige Komedie, Heiberg's "En Siæl efter Døden",
H.C. Andersen's "Paa den yderste Dag" og i en revytekst af
Aage Steffensen.
Samt naturligvis i Jesu lignelser. Fremstillingen garneres bogen igennem med eksempler på moderne vittigheder, der udnytter scenariet ved "Perleporten". Kapitel 3 stiller spørgsmålet: Hvor
stammer disse forestillinger fra ? I kapitel 4 - 6 gøres der op med begrebet
"nøglemagten", forstået som Kirkens autoritet til at "løse
og binde". I kapitel 7 gennemgås H.C. Andersens
fortælling "Noget", der fører sjælen frem til Himmerigets
port. Herud fra påvises, hvordan forestillingen om "en
højere retfærdighed" har dybe rødder i den kristne
tradition - og der drages sammenligninger med de østlige
religioners forestillinger om Karma og løn og straf ved
livets afslutning. I kapitel 8 opstilles hovedelementerne i
C.G. Jungs psykologi - ud fra en genfortælling af det
gamle folkeeventyr om "Skrædderen i Himlen" - Kapitel 10: "Himmerigets port set fra Rungstedlund" er en digression. I en genfortælling af tre noveller fra "Sidste Fortællinger" vises, hvordan Karen Blixen udnytter temaet med Himmerigets port litterært (og samtidig bruger det i sit raffinerede hævntogt mod den unge Thorkild Bjørnvig efter "pagten"s forlis..) Kapitlerne 11-13 rummer en nærmere omtale
af centrale skriftsteder fra Det nye Testamente. Ud fra en
omtale af det, der traditionelt kaldes "Guds Rige i Jesu
forkyndelse" søges det påvist, at de synoptiske evangelier
ikke rummer nogen konsistent opfattelse af begrebet "Guds
Rige". I kapitel 14 gennemgås traditionerne om
dommedag. Dels forstået som en kosmisk begivenhed på den
yderste dag, à la den nordiske mytologi's Ragnarok - dels
som en "regnskabets time" ved det personlige livs
afslutning. Kan de to traditioner forenes?? Denne eksistentielle forståelse af dommedagstemaet uddybes i kapitel 15 om H.C. Andersens eksamensdrømme, der leverer en psykologisk skildring af et neurotisk menneskes ubønhørlige "indre dommer" - samt muligheden for integration efter et langt livs menneskelige erfaringer. I kapitel 16 leveres en form for "svar"
på spørgsmålet om den mærkelige dobbelthed, der på mange
fronter er kommet til udtryk i fortællingerne om
betingelserne for at komme ind i Guds Rige: På den ene
side kommer man uden videre ind, ved Guds nåde. På den
anden side er der strenghed, dom og dermed appel om
omvendelse og vågenhed nu. Kapitel 17 er på lignende måde som
kapitel 1o en digression. Kapitlet uddyber forståelsen af,
hvor udbredt forestillingerne om Himmerigets port er -
også i dag. I de sidste kapitler kredses der på
forskellig måde om det ømtålelige problem om sjælens
udødelighed. Ved en personlig beretning fra tiden som
præst på Ydre Nørrebro i København i kapitel 18 og ved en
veloplagt, fornøjelig gennemgang af den standende strid
mellem de to "spor" i europæisk åndshistorie: idealisme og
realisme anfægtes den vanemæssige afvisning af talen om
sjælens udødelighed og "gensynet", som i mange år har
præget den folkekirkelige debat. Der bringes eksempler på
præsters drømme, den gamle sag med P.G. Lindhardt og "det
evige liv" omtales, og alt i alt bringes der mangfoldige
indfaldsvinkler ind i debatten. Heller ikke i kapitel 20 og 21's omtale
af C.G. Jungs spekulationer om det evige liv - ud fra hans
bemærkelsesværdige nær-døds oplevelse, som han beretter om
i sine erindringer - og af signifikante drømme op mod
livets afslutning ved Jung-medarbejderen Marie-Louise von
Franz - tages der endeligt stilling til spørgsmålet om en
mulig fortsættelse af en form for bevidsthedsliv efter
døden. Kapitel 22 er bogens sidste. Antydningsvist kommer forfatterens standpunkt frem, via en fortolkning af Jesu ypperstepræstelige bøn Johs. 17 i lyset af den kristne mystik: At der i antagelsen af en énhedsbevidsthed, en erkendelse af det evige som en bevidsthed om, ikke noget hinsides efter døden, men en transpersonel realitet på tværs af tiden - en erkendelse, som det menneskelige ego hårdnakket skygger for - kan bygges en troens "gyngende bro" (Grundtvig) over svælget mellem den vanemæssige, illusionsløse lutherske forståelse af "kødets opstandelse" og den forkætrede udødelighedstro. Bogen er således samtidig en bredt fortællende, folkeoplysende bog om væsentlige temaer i den kristne forkyndelse (Guds Rige, det lutherske kirkesyn, evangeliernes tilblivelse, kernen i Jesu forkyndelse og dommen) - og et insisterende indlæg i den teologiske debat om en nutidig forståelse af det lutherske anliggende og af det såkaldte "kristne syn" på døden. Forfatteren fremtræder, teologisk set,
som en mærkelig bærer af den ellers forældede
liberalteologiske tradition, der ønsker at bygge en bro
mellem tro og intellekt, kultur og kirkelighed - en
tradition, der taler til de "Gebildete unter unsere
Verächtern". |
*** |
Bogen er på ca. 35o sider - og den er forsynet med noter og en fyldig litteraturliste.
Om Peter
Værum:
Om forfatteren.
|