DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


17-årig pige; overlast i sex-livet.

 
Hej Peter,

Jeg en 17 årig pige der går i gymnasiet. (...) Det er en af de ubehageligste drømme jeg har haft, den handler bl.a. om voldtægt. Det skal siges at jeg aldrig er blevet voldtaget. 
Jeg har haft sex med flere/få personer i mit liv, men ingen af dem har jeg haft et forhold til. Jeg er lige vågnet fra en meget ubehagelig drøm.
I drømmen var jeg først på én cafe med en veninde, min fod gjorde ondt og jeg hoppede derfra på ét ben. På vej hjem støder vi ind i to drenge fra min klasse vi siger Hej og den ene spørger om jeg skal med hjem på søndag (det skal siges at vi har haft sex to gange før, senest i fredags). Pigen forsvinder fra mig da jeg ikke kan følge med. Jeg kommer til en ny cafe hvor jeg sætter mig da jeg tror jeg kan se to drenge jeg kender. Jeg prøver at komme væk fra cafeen, men kommer til at hælde champagne ud over nogle andre gæster. Gæsterne er en midaldrende gruppe, og én af mændene har sin meget fulde mor med. En af kvinderne prøver diskret at komme glasskår i en af mændenes mad (det var som om jeg selv kunne føle glassene blive tygget imellem mine egene tænder. Jeg kom videre og arbejde ligepludselig på et hotel, jeg havde gjort det bedre end de andre og skyndte mig derfor ned i elevatoren til personale afdelingen i kælderen. Da jeg kommer ud fra elevatoren ser jeg en gammel dame længere nede til højre, jeg skynder mig ned ad gangen til venstre for at komme til mit værelse. Den gamle dame når mig og jeg kan se at hun er albino, jeg kan ikke råbe om hjælp eller løbe, jeg tager en telefon og prøver at ringe 112, men kan ikke få fat på politiet. Jeg prøver at slå hende i hovedet men kan ikke, jeg ender med at vride hendes ene ben den helt forkerte vej og brække det. Efter dette vågner jeg. Jeg vil meget gerne have svar på denne meget ubehagelige drøm, så det ville betyde rigtig meget for mig med et svar. Bente

SVAR:

Lad os antage, at drømmen kommenterer dine begyndende erfaringer ude i det seksuelle landskab. (Jeg har en intuition om, at den også kunne kommentere dit forhold til din mor (...), - men nu holder vi os til hypotesen om, at drømmen handler om, hvordan det - for dig - for tiden - er at have sex med mænd, man ikke har noget forhold til (jeg går ud fra at du mener, du ikke har kendt dem særlig godt eller været (længerevarende) kærester med dem (?).)  Du lider på én eller anden måde overlast i dit møde med det mandlige - enten i dig selv eller i den ydre verden, det hænger sammen. (Husk drømmeregel nr. 1).
1. Du mister din veninde: Det kvindelige i dig er trængt. 2. Du mister din jordforbindelse og glemmer at man i det seksuelle skal "gå på to ben" hvad-det-så-end betyder. Du hopper på et ben, og den gamle dame (som jo også er en side af dig selv) brækker benet og foden er på vej den forkerte vej.
Champagnen: alkohol er ved at overskylle dig, vær opmærksom på dit alkoholforbrug (eller din mors ????)
Glasskårene: I dit forhold til mænd er der en del indædt vrede. (Det er ikke dig selv, der kommer glasskårene i mændenes mad - det siger mig at du vil have svært ved at erkende/mærke vreden, det er meget ubevidst). Siger det dig noget? Uha, i forhold kan man komme til at såre hinanden så skærende forfærdeligt. Og selv blive såret.
Du har jo på én el anden måde lidt overlast.
112: Drømmen opfordrer dig til at søge hjælp. Og at der er hjælp at hente - måske i dit eget ubevidste (hvor drømmen jo kommer fra...)

 Der er meget gætteri i min tolkning - jeg vil gerne høre om det overhovedet siger dig noget. (Og: hvad mener du med "forhold").
Så giv mig venligst en tilbagemelding.
Held og lykke
PETER VÆRUM