|
Hej Peter
Jeg drømte engang for nogle år siden om Oslo episoden,
og kan slet ikke forstå hvorfor at jeg skulle drømme
om det, også er det også det eneste prægkognitiv drøm
jeg har haft om nogen der ikke vedrørte mig, og var
meget fjernt fra mig. Jeg ser det stadigvæk af og til,
og gerne vil snakke med nogen der har oplevet det,
hvorfor skal naturen give mig kun et one night show?
Jeg var virkelig røstet over at jeg kunne drømme sådan
noget, og at det skete i virkeligheden. Jeg vågnede op
en gang i løbet af natten, og turde ikke falde i søvn
igen. Da jeg så faldt i søvn igen, fortsættet drømmen,
jeg gad virkelig godt hører politiet af nogen gange,
om episoden... Håber at hører et respons... For det
driver mig til vanvid om det ukendte..
Mvh Lilly
SVAR:
Jeg hører med jævne
mellemrum om præcognitive drømme eller - som jeg
er vant til at kalde det - profetiske drømme. De
er karakteriseret ved, at man drømmer om steder og
mennesker, der ser præcis sådan ud i
virkeligheden. Og at de tilskikkelser, man har
mødt i drømme, og senere viser sig at hænde i
virkeligheden.
Så lad os
slå fast: fænomenet findes. Det giver ikke mening
at tolke dem, som vi ellers gør her i
DRØMMEBREVKASSEN, altså symbolsk og psykologisk.
Noget andet
er, at man efter min bedste viden ikke har nogen
tilfredsstillende forklaring på fænomenet.
Man kan begynde på
nogle spekulative teorier om tidslommer,
forsinkelser i hjernens opfattelse eller deja vu
og den slags. Men jeg har foreløbig ikke fundet
nogen forklaring på fænomenet, der tilfredsstiller
mig.
Hvis
jeg var dig, ville jeg holde fast i, at det ikke
er dig der er blevet vanvittig el. lign. Der er
ikke noget galt med dig. Og jeg ville glæde mig
over, at det kun var en éngangsoplevelse, et one
night show, som du kalder det. For det er
plagsomt, det kan jeg godt se. Men jeg ville ikke
være bange. Hvad er der egentlig at være bange
for..?
Venligst
Peter Værum
|
|