DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


For højt oppe - med et monster i maven.

 


Hej
Jeg har haft drømme det sidste stykke tid, som har været med det sammen tema. og den sidste drøm jeg havde tænker jeg meget på. og jeg ville være taknemmelig, hvis du ville tyde den for mig.

 del 1 Jeg kan huske en scene med to veninder kaldt Katharina og Stine. Vi havde en slags genforening (vi blev uvenner på et tispunkt) Vi var ved en slags legeplads/forhindringsbane.
Så var der den her ting, lavet af træ, vi kravlede op på.
Da vi kom derop lagde jeg mærke til at der var virkelig langt ned. Så var der et slags reb af en art, som var meningen at man skulle glide ned af, men der var virkelig langt ned, så jeg havde ikke lyst. først prøvede de at presse mig til at gøre det, men jeg nægtede. efter jeg nægtede, begyndte de at skubbe mig ud over kanten. jeg kan huske hvordan mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, og jeg gik totalt i panik. jeg begyndte at sprælle og skrige. de fik mig ikke ud over kanten.
del 2 Der var det her slags monster, som gik totalt amok, og jeg fik skylden for det, selvom det ikke var min skyld. så gik jeg i kamp mod det helt alene, og besejrede det med et sværd.
del 3 Jeg er på vej hjem (tror jeg) og så går jeg forbi en ældre kvindes hus, (jeg kender hende godt, men jeg kan ikke huske hvem det var) så lige pludselig vil hun bestemme over mig og min fremtid, altså hvad jeg skal gøre med den. jeg bliver overasket, men nægter at lade hende bestemme det. jeg løber væk fra hende, men hun følger efter mig. Pludselig er det både hende damen, og min mor som nærmest jagter mig, og vil bestemme min fremtid. de indhenter mig langsomt, og mit hjerte banker hurtigere hurtigere, og jeg går i total panik igen, så drejer jeg om hjørnet, og der står min far. jeg løber hen til ham og krammer ham, og pludselig føler jeg mig helt tryg igen.
del 4 jeg bor hos min mor, men jeg vil gerne være hos min far. for at komme hjem til ham føler jeg at jeg skal snige mig ud. fordi min mor dybest set ikke vil have at jeg ser ham. hun ved dybest set godt at jeg helst vil være hos ham, men hun lades som at hun ikke ved det.

det er selvfølgelig detaljer som jeg ikke kan huske fra drømmen.
Hele drømmen/delene hænger sammen som en lang drøm. jeg har bare delt den op for bedre at kunne huske den.

det skal lige siges at min mor og far er skilt. jeg bor i nordjylland med min mor, og min far bor på sjælland.

Jeg er 16 næsten 17.
Den ældre kvinde er hverken positiv eller negativ, jeg vil ikke sige at hun er speciel sympatisk, for hun er ligeglad med hvad jeg vil mener om min fremtid. Hun er lige på og hård, som om jeg ikke kan få lov til at komme med nogen indvendinger. Hun er ikke sådan en vis ældre kvinde, bare sådan normal.

Jeg håber virkelig at du vil svare på min mail. Hilsen Bodil.

SVAR:

En skilsmisse sætter altid børn i forlegenhed, og inde i dig er der opstået stor konflikt/rædsel/desperation/vrede... jeg refererer til indholdet i del 4 sammenholdt med monsteret i del 4.
I den situation peger drømmen - del 1 - på, at du er kommet for langt op og du må se at komme ned.  Hvor ned ? - Ned i kroppen, mærk fødderne, få jordforbindelse. Du kan ikke tænke/bekymre dig ud af den klemme, du sidder i; men mærk følelserne i maven og hold jordforbindelsen.
Drømme er altid symptom på de psykiske kræfters forsøg på integration. Forsoning er den gennemgående tendens i mange, mange drømme; således også med de to skygge sider (sider du kender dårligt til) i dig: Kathrina og Stine. Det er forholdsvis uskyldige sider af dig selv, der venter på at blive integreret, dvs, accepteret. Find ud af. hvad de to piger repræsenterer og find det i dig selv.
Ligeledes med den bestemte kvinde i del 3, der vil bestemme din fremtid. Det er også en skyggeside; altså: der er noget i dig, der har lagt sig fast på, hvad du skal i din fremtid (husk drømmeregel nr. 1); jeg tror drømmen afspejler en gunstig udvikling mod en mere åben og flexibel holdning til, hvad du vælger med henblik på din fremtid.
Óg ét eller andet sted i din personlighed er du vred. Eller desperat. Der er eksplosionsfare: Monstret.
Husk at når vi i drømme møder disse skræmmende ukendte sider af os selv - vrede, f.eks. - skal vi "kysse frøen" (jeg har skrevet meget om det andetsteds på hjemme siden og i "Frøer og farisæere"), dvs. møde det ubevidste med accept. Ikke kæmpe imod det (med et sværd), men søge forsoning, integration.

Held og lykke
Peter Værum.