DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Varm på fyr, der er optaget.

 


Kære Peter
Jeg er optaget af drømme og spiritualitet, drømmer meget (ofte om huse, skibe og havet) og har flere gange været inde på din hjemmeside og fundet hjælp i dine tolkninger og udlægninger af andres drømme.

Nu sender jeg dig en af mine egne drømme (eller faktisk to) - som jeg drømte i nat:
I
Jeg befinder mig højt oppe i et bjerglandskab, her er vidunderligt smukt med saftigt grønne enge og en klar blå himmel. Jeg er sammen med min mand, og vi går ad en sti, vist nok efter et bestemt mål, måske et sted, hvor man kan stå på ski om vinteren, jeg er ikke sikker. Vi passerer to børn, og her er vi så tæt på en stejl skrænt/afgrund, så jeg - helt roligt - konstaterer at vi skal passe på ikke at falde ned, og så når vi til en grøn, åben eng, med et stort rundt telt, det er sådan lidt groft i det og kakifarvet (lidt ala mongolernes telte). Vi går ind i teltet, som er rummeligt, med en ret stor bardisk af træ i midten. I baren serverer en kvinde, hun er ret livlig på en fredsommelig måde, laver hyggeligt sjov, har mørkt hår, og min mand og jeg snakker om at det nok er her jeg kommer fra, og at jeg godt kunne ligne kvinden og de andre lokale. Så går jeg ud på toilettet og sætter mig for at tisse og mærker at det hele ryster under mig. Jeg er et kort øjeblik bange, men falder til ro igen, da jeg kan konstatere, at det bare er toilettet der ryster/sidder på en fjeder.    

II
Drømmen var ikke den eneste fantastisk smukke drøm, jeg drømte i nat, hvor jeg også befandt mig i et vidunderligt, bart, sletteagtigt landskab, badet i et uendeligt klart lys og befolket af et eskimolignende folk. Jeg gik tur i landskabet og stødte på en parade af disse indfødte med balloner i de skønneste farver og formationer. Jeg ville fotografere disse balloner mod den klare himmel, men der var noget galt med mit kamera, og lige meget hvor meget jeg prøvede, kunne jeg til min store ærgelse og frustration ikke. 

Jeg kunne tænke mig at høre, hvad du ser i drømmen/e.

Kh 
Kirsten

SVAR:

Jeg er enig. Det var dog to dejlige drømme. Er du enten på vej op af bjerget, eller er du allerede oppe..? Og du har manden - ANIMUS med - der er en god balance mellem maskulint og feminint. Og der er overblik. Solskin og blå himmel. På din vej - stien - møder du et par børn, det er vel gode muligheder for at sætte noget nyt i verden - og der er udsigt til en grøn eng - det er vel din natur, dine vækstpotentialer? Godt. I en så god udvikling, så højt oppe, er der imidlertid fare for at falde ned. I en spirituel udviklingsproces er der fare for inflation, man er for højt oppe, det er nødvendigt med jordforbindelse, grounding. Men det klarer du nok.
Når du kigger indad og nærmer dig centrum, finder du en fredsommelig kvinde, hvor du kan hente næring. Hun tilhører et af de såkaldt "primitive folk" (i den anden drøm), der er noget oprindeligt over hende, og for at du ikke skal misforstå noget, gør drømmen selv opmærksom på at, du ligner hende. Det er en side, en vigtig side af dig SELV. Fint.

Men. Der er lige noget mindre tiltalende, som du skal se på og se at komme af med. Dit indre pis - for nu at sige det kort.
Det er klassisk, typisk tema: SKYGGEN. Når man konfronterer det ærligt, ændrer det sig. Men det vil nok ryste dig (toilettet ryster, men så er det heller ikke værre) - når du finder ud af, hvad dit indre pis - er.

II
I den anden drøm er du ikke så højt oppe, men alligevel. Der er et dejligt indre landskab, som du skal lære at kende og den kraftfulde "primitive" eskimo-agtige side af dig selv.
Kameraer er tit i drømme tegn på steder, hvor det er vigtigt at fokusere, at være opmærksom.
Nu gætter jeg vildt: De balloner, hvor prægtige de end er - de hindrer udsigten til den blå himmel, som du har svært ved at fokusere på, er velsagtens fyldt med varm luft ? (smlgn. inflation i den første drøm: oppustet EGO). Du vil have svært ved at se det, men prøv at fokusér.
Kun et gæt.
Det rokker ikke ved at det er to dejlige drømme, der tyder på en rigtig god, balanceret udvikling.

God vind.

Peter Værum