DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Integration af ANIMUS.
Kys frøen, kys varulven trods hugtænderne.

 

Hej,

Jeg har, jeg vil ikke sige én drøm for det er mere en person der optræder i mange af mine drømme. 
Jeg har mange nætter drømt om en fyr, jeg kan ikke huske hvordan det er han ser ud, det er det eneste ved mine drømme jeg aldrig kan huske. Nogle gange har jeg drømt om at han kysser mig på kinden, eller munden, men andre gange er det bare et kram og når jeg vågner kan jeg stadig mærke varmen fra hans krop eller kysset på min kind, og det er mærkelig, ikke? for man kan jo ikke mærke noget i en drøm, det er derfor man altid spørg om man ikke kan blive slået hvis man tror man drømmer. Jeg kan godt giver et eksempel på en af de drømme jeg har med ham, Men det skal lige siges at jeg havde set Teen Wolf hele aftenen og det nok er derfor han er blevet til en vareulv i denne her.
   Drøm:
Jeg løber igennem skoven, med ham i hælene, han er ude af kontrol pga. fuldmånen. Det er ikke sådan at han er en ulv, han har bare klør, glødende øjne, og tænder, sådan virkelig skarpe tænder. Men i hvert fald, han jagter mig igennem skoven og jeg er virkelig bange. Han får trængt mig op i en krog og jeg er virkelig virkelig bange, men da jeg kigger på ham og ser det er ham er jeg ikke bange mere for jeg ved ham elsker mig og vil ikke gøre mig noget. Så jeg tager hans ansigt imellem mine hænder og kysser ham, ligeglad med de skarpe tænder.

Det er tit sådan han optræder, som personen der elsker mig, og jeg ved virkelig ikke hvad det betyder, håber du kan hjælpe mig.

Hilsen Mxx, Jeg er i øvrigt 15.



SVAR:

Drømmen er meget karakteristisk, men nok mest interessant for folk der studerer Jungs analytiske psykologi. Det er fuldstændig som i de arketypiske eventyr, hvor pigen skal kysse frøen/uhyren/forfølgeren eller vampyren, for at en radikal forvandlibg skal ske.

Et hvert menneske - enhver kvinde skal igennem sit livs 1. halvdel integrere ANIMUS - det mandlige modbillede til den særlige form for kvindelighed, der er særegen for hende.
Det er som regel en sødmefuld proces, forelskelse, parforhold osv. - der forløber på det ydre plan (udprojiceret). Men dybest set handler det om den maskuline side af personligheden, som en kvinde jo ikke identificerer sig med.
Det kan være en skræmmende affære at møde denne arketpe, især hvis man har set varulvefilm hele aftenen.

Det vigtige er at huske den gamle regel: KYS FRØEN..! De indre fænomener, der skræmmer én, kan undergå en forvandling, hvis man udsætter dem for accept og varme. Det er det rene mindfullness. (Eller kristendom).

Venligst Peter Værum.