DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
 
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Rod i hjemmet = dig ?

 


Hej Peter Værum

Jeg drømte at vi skulle hjem og besøge mine svigerforældre, det gør vi jo en gang imellem, og det skal lige siges at min svigermor er samler, der er virkelig mange ting i deres lejlighed, hvilket gør at der roder helt vildt og der er beskidt.
Tilbage til drømmen:
da vi kom hjem til mine svigerforældre var der helt clean, altså fuldstændig ryddet op, og helt rent. Lagde specielt mærke til køkkenet, der var ingenting på bordene, der var bare helt rent og pænt.
Hele lejligheden var sådan en meget lys blå farve over det hele, alt var lyst og rent og åbent. Også stuen. Mine svigerforældre lå i sofaen sammen, og holdte om hinanden, de virkede glade for hinanden, sådan forelskede (hvilket overhovedet ikke er normalt)
Svigermor havde et eller andet i hånden og da jeg satte mig ned på gulvet, gav hun det til mig, det var en hvid perleplade, hvor
hun var ved at lave en blå engel,
vingerne på englen var lavet med en meget intens blå farve..
Jeg sagde; hvad sker der ? Og så kiggede hun kærligt på svigerfar, og sagde jeg er gravid - de smilte og var glade.

Jeg syntes det hele var lidt mærkeligt og uvant, jeg tænkte hvordan kan det lade sig gøre at hun er gravid, hun er over 50, og hvorfor er de glade? men på samme tid var det også dejligt at se dem glade og dejligt at se deres hjem så rent og pænt - uden alle de ting alle vegne.
Og så vågner jeg. Jeg kan bare huske den engel så tydeligt, specielt vingerne der var så intense, og så hele det mærkelig scenarie med mine forelskede svigerforældre som nu skulle ha en lille baby. Og den svage lyseblå farve der var i hele lejligheden, altså på borde og vægge, men det var også som om der var en lyseblå tåge, som gjorde det hele lidt sløret, men på samme tid lyst, åbent og dejligt.
Altså det hele var lidt uvirkeligt, som om det var en drøm i en drøm,
men det var positivt og dejligt.
Jeg havde en rigtig dejlig følelse i kroppen da jeg vågnede, og får en den samme dejlige følelse når jeg sidder her og skriver om det, og jeg har en følelse af at der er et budskab i drømmen som jeg skal finde frem til.
Men hvad er det dog ?

Måske kan det hjælpe hvis jeg fortæller lidt om min livs situation. Jeg er 26 år, mor til 2 fantastiske drenge, og gift med deres far.
I perioder lider jeg meget af angstanfald, er desværre inde i sådan en periode lige nu, og det er en af de længste perioder jeg har haft med angst anfald hver dag, flere gange om dagen. I de her perioder, arbejder min hjerne og min krop på højtryk !
Katastrofe tanker om sygdom og død vil ingen ende tage, og min krop er i konstant beredskab. Og jeg er konstant træt.
Det er meget opslidende.
Jeg er et troende menneske, og jeg ber ofte om aftenen inden jeg sover, det gjorde jeg også da jeg havde denne drøm.
Jeg er i øvrigt ledig, søger jobs og har planer/ønske om at starte uddannelse - hvilket også fylder for tiden.
Håber du kan hjælpe mig. Mvh Nanna


SVAR:

Det er ikke så tit jeg har hørt om den type drømme - så jeg må tage nogle forbehold: Der er en del usikkerhed i tolkningen.
Men lad os være enige om, at det er en god, positiv drøm, som du skal være glad for.
En mulig tolkning er, at du her får så-at-sige et snapshot af dig. En lyn-tilstandsrapport fra dit sind. Besked om din personlighed.
Giver det mening ???

Drømmen bringer bud om en god balance mellem maskulint og feminint, forelskelse, omfavnelse og graviditet er alt sammen positive symboler, et dejligt billede når det er ´50 årige, der ligger dér med armene om hinanden på sofaen.

Men husk Drømmeregel nr. 1: Alle personer osv. er sider af dig.

 En sådan positiv gør spørgsmålet om dagsresten meget vedkommende og relevant.
Især på den baggrund, du fortæller om (angst, job-usikkerhed, katastrofetanker) - hvad har du foretaget dig den pågældende dag (ud over at bede som det troende menneske du er), der har bragt en sådan indre ro  og harmoni og frugtbathed til veje ? Nok har - som jo er præst - jeg stor tiltro, men ...der må være noget mere.

Der kommer meget større sikkerhed til veje ang. denne drøms tydning, hvis det viser sig, at fra nu af er dit indre rod: angsten og de deraf følgende kvaler, borte. DRømme af den karakter, den blå farve, englen osv. kunne godt tyde på, at fra nu af er der en ny indre ro og balance.
Efter en sådan drøm skulle det ikke undre mig, hvis det var tilfældet.

(Hvis det ikke er tilfældet, så handler drømmen sandsynligvis om, at det  lige nu er muligt og aktuelt med en oprydning. Du - dit sind - er svanger med livsmod og forvandlingsmuligheder....)

Så det gør, at jeg ser frem til en tilbagemelding om, hvordan det går med dig og din angst  - det vil gøre mig - og øvrige læsere af DRØMMEBREVKASSEN meget klogere.

Venlig hilsen
Peter Værum