DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

KONFLIKTLØSNING

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Bryllup. Faderen: Kom ikke for sent !

 


Kære Peter!
Jeg har en drøm, som jeg håber du kan sætte et par tolkende ord på:

Jeg står i en hvid brudekjole i mine forældres hus, foran et spejl. Min far siger ”nu skal vi af sted” og jeg svarer ”jeg er klar lige om lidt”, men jeg skynder mig ikke synderligt meget, selv om det er mit eget bryllup. Jeg fornemmer at min far er lidt utålmodig, men han lader mig alligevel trække tiden ud (lidt opgivende). Jeg ved ikke, hvem det er, jeg skal giftes med; bare at jeg skal giftes. I drømmen skal jeg være der kl. 18.10.
Men da kl. er 18.25 og min far kommer hen til mig igen og siger: ”at nu skal vi da vist til at køre”, står jeg stadig foran spejlet og gør mig klar.
Nu kigger jeg på mine øjenbryn og øjenmakeup, som slet ikke er lagt ordentligt og så går jeg i gang med det.
Jeg tænker, at det ikke er pænt at komme for sent, men at han må vente (altså ham jeg åbenbart skal giftes med).
Der optræder ikke andre personer i drømmen ud over min far og jeg.

Som baggrund:
Jeg er en pige på 26, der har været single gennem længere tid. Jeg læser kandidat på universitetet og er generelt glad for mit liv. Jeg har dog aldrig været rigtigt forelsket og er grundlæggende lidt bange for at binde mig og for at få afvisninger, så derfor har jeg afholdt mig fra dating, medmindre fyren inviterer mig ud. Det har så resulteret i at jeg altid er "gået ud" med dem, jeg egentlig ikke er interesseret i.
Der er så sket det, at jeg har mødt én jeg er faldet pladask for. Jeg tror bare ikke at han er interesseret, og det har gjort mig ked af det, og gjort at jeg tænker meget på kærlighed for tiden - det er ikke noget der normalt generer mig. 
Jeg tror måske at drømmen kan have noget med det at gøre.
Jeg interesserer mig for det underbevidste, og har altid haft en god intuition mhp. andre, men da jeg ikke har brugt den så meget (har begravet mig i universitetets akademiske tilgang til alt), så er den nok blevet lidt "rusten". Derfor vil jeg blive rigtig glad, hvis du kunne lede mig hen på nogle mulige tolkninger.
Måske skulle jeg også nævne at jeg har et godt forhold til mine forældre og snakker godt med min far.

På forhånd tak for svar.
Bh Hanne

SVAR:

Spændende drøm. Vigtig drøm. Klassiske drømmesymboler.

Husk drømmeregel nr. 1: Alle optrædende, alle ingredienser, i din drøm er sider af dig selv. Hvad skulle det ellers være ?!

Brylluppet er jo et dejligt, livsbekræftende symbol; fra gammel tid er det et symbol på jeg'ets forening med sjælen - Jung udtrykker det i moderne tid med begreberne Animus og anima: Brylluppet er et symbol på muligheden for at blive et Selv.

jeg ved godt, hvem det er du skal giftes med: Du skal forenes med dig Selv. Deraf vil opstå stor fruftbarhed.... (se senere).

Så se dig selv i spejlet: der er en invitation til at gå ind i en selvransagelsesproces.

Faderen er jo tit et symbol på OVERJEG'et: Det er Freuds betegnelse på samvittighedens, selvreguleringens, selvcensurens og socialiseringens løftede pegefinger, moralens styrende og opretholdende funktion uden hvilken vi ikke levede i en civilisation, men hvor kun jungleloven og drifterne herskede.

Som sædvanlig afspejler drømmen en indre konflikt: En side af dig vil gerne, en anden side tøver. Deraf opstår det kendte drømmetema med at komme for sent.

Du skriver om dig selv, at du er bange for afvisninger og at du p.gr.a. nogle fjollede principper altid går ud med de forkerte. Her får vi vist et godt eksempel på, hvad jeg mener med "en indre konflikt".

Måske skulle du for en gangs skyld lytte lidt til OVERJEG'ets formaninger: Det haster. Du må se at finde dig selv. Blive et SELV. Bryllupsbilledet anbefaler, at du arbejder med balancen mellem din mandlige side og din naturlige kvindelighed (så pas på med at komme for meget op hovedet. Universitetsverdenens intellektualisme kan være dræbende.)

Endvidere anbefaler drømmen - så vidt jeg kan se - at du kigger på masken: Jung taler om PERSONA, altså alle rollerne, facaden, din ydre fremtoning. Der er ikke noget galt i at veære bevidst om, hvilken facade man præsenterer, og hvilke roller man spiller i de forskellige situationer. At lægge make up er et klassisk drømmesymbol ang. PERSONA.
Dit arbejde ed øjenvipper og -make up kan dog også tydes anderledes: Opmærsomheden henledes på funktionen: at se. At se klart. At se på sig selv. Lige som spejlsymbolet i begyndelsen af drømmen.

Alt i alt er det en dejlig, lovende drøm, der gør mig veloplagt at stifte bekendtskab med. Bryllup er et dejligt symbol; den ritualle forening af mand og kvinde - som i denne forbindelse er det kvindelige i dit eget væsen og din egen indre ANIMUS. Men integrerer man modsatkønnetheden, opstår der stor frugtbarhed: Der kommer tit drømme om kys, erotiske møder, samlejer, - og derefter erfaringsmæssigt drømme om graviditet og fødsel. Du er inde i et frugtbart område; jeg håber det ikke udtørrer i universitets rationelt videnskabelige ørken.

Held og lykke.

Venlig hilsen
Peter Værum