DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
|
||||
m
DRØMMEBREVKASSENDrømmetydningens regel nr. 1 Lidt teori: Indhold og forhold
i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden. Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomenFAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og Når man ikke kan huske sine drømme |
Mor og mormors spøgelser
hjemsøger mig.
|
|||
Hej! Jeg har lige haft en af mine mest skræmmende og sørgelige drømme nogensinde - nemlig at jeg sad i lokale med både min mors og mormors spøgelser... Min mor døde af kræft da jeg var 16 af kræft, og det gik meget hurtigt. Eftersom jeg blev udsat for kærestevold og blev sat i plejefamilie nogenlunde oveni hinanden, fik jeg aldrig rigtig bearbejdet det. Min mormor døde i sommers, og vi havde ikke et særlig godt forhold, bla fordi hun havde meget ondt af sig selv da vi mistede min mor. I drømmen vågner jeg i en lejlighed hvor jeg kan mærke at der er noget galt, jeg kan simpelthen mærke at lejligheden er hjemsøgt, men jeg ved ikke af hvem - og jeg er desuden klar over at jeg befinder mig hos min mormor. - Jeg sidder derefter i stuen med min 12'årige lillebror og min mor og min mormor. Min mor og mormor taler og griner, mens min mor syer et eller andet, og hun virker rigtig glad og livlig, som hun gjorde dengang hun levede, og hun griner hele tiden. Pludselig går jeg rundt udenfor lejligheden, og taler i tlf med en ven hvor jeg græder og spørger om jeg ikke kan komme hjem til ham, og gentager flere gange at jeg ikke vil sidde sammen med min mor og mormors spøgelser, men han siger at han ikke ved om jeg kan komme hjem til ham og jeg føler mig helt fortabt. Jeg er i tvivl om jeg kan finde tilbage til lejligheden da der er en masse høje bygninger der alle ligner hinanden - hvor jeg faktisk spørger selveste Bodil Udsen om vej for at det ikke skal gære løgn, men hun er ret gnaven og siger bare "find ud af det selv" i en ret hård tone. Det er det sidste jeg husker. Jeg har bare ikke drømt om min mor før i alle de år der er gået, så jeg var ret overvældet og vil virkelig gerne vide hvad det handler om. Jeg syntes bare det var ret skræmmende... Jeg forventer ikke svar, men tænkte at jeg ville prøve. På forhånd tak. mvh ..Michelle Holm Sendt fra min iPad
Du
vågner i en lejlighed - det er et billede, et
"snapshot" af dig lige nu. Lejligheden, det
er dig. (Og i vores personlighed bærer vi jo
rundt på vores mor (morbillede), søskende, vores
"børn" hvad-enten-vi-har-børn eller-ej... osv. Tit
er mormor som drømmesymbol i øvrigt blot en
"understregning" mor-mor af at det handler om den
indre MOR). Hvordan
var din lillebror ? Hvilke egenskaber besad/besidder
han ? Dem kan du finde i dig selv, og muligvis kan
du i din aktuelle situation bruge disse egenskaber
lige nu. For
du er åbenbart i en vanskelig situation,
psykologisk set. Du er hjemsøgt; dvs. der er
kræfter i din underbevidsthed, der "banker på", de
spørger, der er noget, som du skal blive bevidst om.
Måske er det en bearbejdelse af tabet over din mor
under de dramatiske omstændigheder, måske er det et
nyt syn på dig selv som offer for vold (eller måske
skal du ikke definere dig som offer?
hvad-ved-jeg...) - en eller anden psykisk konflikt
er der, ellers ville drømmen ikke virke så
skræmmende på dit ego. Bodil
Udsen betragter jeg som en livskraftig, positiv,
humor-fyldt, selvstændig dame. Det er så mine
projektioner... - jeg ved ikke hvilke projektioner,
du har. Prøv at gøre dig det klart. For det
ville sikkert være konstruktivt at komme i kontakt
med den kraft, den ressource; men det bliver ikke
let at få kontakt med din indre "Emma fra
Rottehullet"; i drømmen er hun vrissen og gnaven. I
den proces spørger vi efter, om drømmen rummer et
godt råd til dig. HELD
OG LYKKE. Venlig hilsen
|