Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN


DRØMMEBREVKASSEN

August 2oo2



Op i RØ*** !



    Hej Peter

    Det er virkelig underligt, men hvad betyder det når man drømmer at nogen sprøjter væske op i ens endetarm for at straffe een?? I denne sammenhæng var det stroh-rom (80%)

    I en anden drøm var det iskoldt vand.....

    I den ene drøm blev jeg straffet af politiet for at have trængt ind på et ulovligt område om natten

    I den anden var jeg i et kæmpe skænderi med en rigtig god ven (ved ikke om hvad men han løb efter mig og skræmte mig og jeg skreg indtil han straffede mig med stroh rom .. og hvor jeg i skænderiet havde været "ude af mig selv", af vrede og angst tror jeg, opdagede jeg pludselig at være "mig selv" igen..og faldt i søvn i drømmen.)

    Hvad f***** er det for et mærkeligt symbol?????? Håber du kan hjælpe mig.

    Jeg er 18.

    Carina.


SVAR:

Kære Carina !

Den pågældende legemsdel er jo meget belagt med tabu. Så jeg har været lidt i tvivl om jeg overhovedet skulle svare.
På den anden side er det en meget interessant drøm - fordi symbolikken med endetarmen kombineres med et problemkompleks omkring straf (og dermed muligvis skyldfølelse ?).
Så jeg skriver lidt alment om gamle fader FREUD - om du kan bruge det til noget, ved jeg ikke. Det er ærgerligt at vi ikke sidder ansigt til ansigt og skridt for skridt kunne snakke os ind på din personlige indfaldsvinkel til det her...

Freud mente jo at et voksent menneskes karakter blev dannet ud fra nogle epokegørende begivenheder i barndommen:
1)
Den orale fase, hvor det lille menneskes behov tilfredsstilles gennem munden (i senere psykologiske retninger, der har udbygget og nuanceret Freuds lære, omtales denne fase som "behovsfasen"). Barnet får bryst - og hvis der er problemer med dét, kan man fixeres, så éns senere personlighed vil være afgørende præget af, at man altid søger føde, tilfredshed og tryghed i at tilfredsstille sin sult og tørst (alkoholisme, bulimi osv.).
2)
Den anale fase. Her spiller pottetræningen en stor rolle. Barnet skal lære kontrol, lære at holde på noget "stof", nogle "værdier", som de voksne har det lidt svært med. Der er meget tabu, mange fortielser og dermed stor skyldfølelse omkring dette prekære emne: Lort - og beherskelsen af ringmusklen. Hvis personligheden fixeres på dette niveau får man i flg. Freud en karakterstruktur præget af kontrol og beherskelse, skyld/straf - og ofte også af påholdenhed og optagethed af det materielle.
(i de psykologiske retninger, der som nævnt ovenfor har udbygget og nuanceret Freuds lære, deles denne fase op i "autonomifasen" og "viljesstrukturen"....)
3)
Senere kommer så den ødipale fase, hvor personligheden er optaget af at være et bestemt køn og relationen til det andet køn - med de oplagte muligheder for konflikt, der ligger her ("Giftes med Farmand...") ...

Alt det her har givet anledning til mange karikaturer af psykologi og psykologer; folk afviser hovedrystende enhver beskæftigelse med psykologiske indsigter med en flot bemærkning om, at "det var nok fordi jeg fik for lidt bryst som barn". Eller: "...fordi jeg kom for tidligt på potte".
Men drømme som bl.a. dine viser jo, at Freud var inde på noget rigtigt. På en række områder bærer et voksent menneskes krop sin historie med sig. En historie, der går helt tilbage til traumer i den tidlige barndom. - Der er en sammenhæng mellem den voksne personlighed og disse faser i barndommen med deres kobling til centrale kropsområder.

Nu påstår jeg ikke, at dine drømme afslører, at du er en "gnier"-personlighedstype, der er præget af problemer med skyld og straf i pottetrænings-fasen. Der er andre tolkningsmuligheder.
Men jeg skriver så udførligt om det, fordi det kan have almen interesse.
Og muligvis kan du selv bruge det til noget ?

Som sagt er endetarmsåbningen et prekært følelsesmæssigt område. Præget af stor blufærdighed og tabu. Og dermed præget af fortrængning. De fleste føler afsky og fremmedhed overfor de naturlige funktioner, der er forbundet med det pågældende kropsområde. I mange former for kropsterapi (og f.eks. yoga) er det derfor en vigtig krops-del. Mange indsigter kan udvindes, hvis man beskæftiger sig med at befri de spændinger og komplexer, der ligger gemt i dette område. - Og nogle mennesker opdager jo unægtelig, hvor lyst-fyldt dette prekære område jo også er, hvis man kan befri sig for fornemmelsen af "noget ulækkert"....
I drømmetydning er lort og anden toilet-aktivitet ofte forbundet med dét, som Jung omtaler som personlighedens "skygge".
Og i sexuel aktivitet - samt ikke mindst i pornoindustrien - og dermed i mange unge menneskers fantasier om hvad der forventes af dem - er det anale område jo unægtelig et prekært og for mange centralt element...

Alt i alt er jeg højst usikker på, hvordan dine drømme helt præcist skal tolkes. Men drømmenes tema er nok symptom på, at det vil være hensigtsmæssigt at prøve at bringe mere bevidsthed ind i personlighedens mere nedvurderede "ulækre" områder: Personlighedens SKYGGESIDE. Jeg'ets underbelyste bagside.

Som sagt er det med nogen tøven jeg skriver alt det her som svar på din mail fra en 18-årig pige - - derfor: Skriv meget gerne en tilbagemelding om du kan bruge det til noget.

Venlig hilsen
Peter Værum.


PS: Faktisk har jeg skrevet et helt kapitel om denne problematik i min bog om eventyr og Jung: "Frøer og Farisæere" - kapitel 12: "Affaldsproblemer - indre og ydre..." - - hvis det kunne have interesse.

*******

***
*
***


Send mig en e-mail:

*

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
mere om drømme.
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen

*
Oversigt over alle drømmene.
*
Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.


tilbage til hovedsiden.