DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Sex med Mor - graviditet

 

Hej Peter . Jeg er en pige på 18 år, og jeg har haft en meget mærkværdig drøm:
Jeg har drømt at jeg havde sex med min mor. I drømmen føltes det meget mærkeligt, men det var med mit samtykke.
Er dette en drøm som du før har hørt om, og hvad kan det betyde?
2.
Her i den sidste halvanden uge, har jeg fire gange drømt at jeg var gravid. Men ingen af gangene har jeg kunnet føde, så jeg er gået meget over tid. I drømmen føltes det ikke godt.
Graviditet er bestemt ikke noget jeg har i tankerne lige nu, og jeg er heller ikke bange for at være gravid.

Hilsen den drømmende skytte

SVAR:

Nej, det er vist første gang jeg hører om en drøm om sex med Mor.
Men det er bestemt ikke første gang, jeg hører om sex med nogen, som man ikke kunne tænke sig at have sex med i virkeligheden! Sex med nogen (uanset køn) plejer - som drømme-symbol - at være et positivt symbol på integration. Forening (f.eks. af SKYGGEN ). Forsoning. Det er organisk og lægger op til frugtbarhed, graviditet og fødsel.
Så det kunne være en mulig tolkning - især hvis I har været på afstand af hinanden, og er blevet forsonet og har indledt et samarbejde el.lign. på et eller anden plan.
DOG indsniger der sig en fornemmelse af, at der er ét eller andet i forholdet til din mor, der ikke er som det skal være. Det er jo ikke naturligt at have sex med et så nærtstående familiemedlem. Så en mulig tolkning kunne være, at drømmen afspejler et overophedet, for tæt, symbiotisk - eller på anden måde uhensigtsmæssigt - forhold til din mor (eller måske til din "mor-side" i dig selv?).
Kopierer du din Mors adfærds eller forholden-sig i overdreven grad ?

Jeg har en fornemmelse af, at den sidste tolkning er den rigtige - men det er naturligvis gætteri, som så meget andet her i DRØMMEBREVKASSEN.

Graviditet er normalt et positivt symbol på, at man er ved at sætte noget nyt i verden. Man er svanger med ét eller andet projekt.
Men du har åbenbart (firefoldige?) problemer med det, du er ved at "barsle" med.

Held og lykke - giv gerne en tilbagemelding om, hvordan du forstår forholdet til din mor - og hvad det nærmere er, du er ved at "barsle" med. Jeg behøver ikke bringe det offentligt her på hjemmesiderne.

Peter Værum