drømmebrevkassen Sorg, i sorgproces: Besøg af de afdøde.

Har for et halvt år siden mistet en meget kær veninde/kollega og har siden haft det meget svært.

Hun døde 40 år gammel og en morgen vågnede hun bare ik op.

Havde en anelse om at der var noget galt og fandt da også ud af tre måneder efter da obduktionen endelig var færdiggjort at hun havde begået selvmord ved en overdosis piller.

Hendes liv var hårdt og det vidste jeg selvfølgelig godt. Hendes mand var voldelig og utro og da hun så mistede sit job efter mange års tro tjeneste blev det for meget.

Går med en forfærdelig skyldsfølelse. Føler at jeg har svigtet og er skyld i at hun ik er her mere. Dette tærer mig nærmest op. Mangler hende forfærdeligt og elskede hende så højt.

Natten efter at jeg fik besked fra obduktionen drømte jeg dette:

En dag stod jeg ved vores havelåge og pludselig ser jeg hende komme ude fra vejen hen imod mig. Husker hilken tøj hun havde på og hun havde sin taske over skulderen som hun plejede og en cigaret i hånden.

Jeg siger:

Jamen..... hvor kommer du fra. Hvad sker der. Hvorfor kommer du først nu????

Hun svarer:

Jamen.... jeg var nødt til det ven!!!

Måtte ha hjælp til at forsvinde og der skulle gå et stykke tid før jeg ku vise mig og fortælle dig at jeg her her endnu.

Jeg siger:

Jamen er du så ik død alligevel??

hun svarer:

Nej jeg var nødt til at komme væk herfra. Jeg ku ik blive ved med at klare det liv

Jeg siger:

Jamen jeg så dig jo i kapellet, du var helt død

hun svarer:

det var en maske jeg havde fået lavet

Snakkede med en tredje veninde/kollega vi havde, om det dagen efter drømmen og hun fortalte at hun havde drømt noget lignende men at det med masken ikke var med. (hun havde ikke været med på kapellet og sige farvel)

Kan du tyde noget ud fra det her ?

Det er lidt svært at svare kort - for det handler vist ikke kun om tydning af en drøm. (At din veninde/kollega drømmer det samme, tyder på det).

Der er efterhånden en masse erfaringer ( mere eller mindre veldokumenteret, men ikke helt udokumenteret...) af, at der forekommer en del uforklarlige fænomener omkring dødsfald. Dét, du har drømt, er der mange, der oplever i vågen tilstand: At det virker, som om de døde i kort tid efter dødsfaldet besøger dem, de stod nær.

Og meningen med de uforklarlige hændelser er, at der er én, der skal have TRØST.

Nu har jeg snart hørt så mange beretninger om det, at det giver ikke mening at bortforklare det som indbildning eller ønsketænkning. Jeg ved ikke, hvad der er på færde - jeg har ingen forklaring på det, som passer ind i vores sædvanlige fælles virkelighedsforståelse - men jeg sætter din drøm i forbindelse med dette mærkelige, uforklarlige, stærkt virkende fænomen.

Måske er det symptom på, at - som din drøm så smukt udtrykker det - at døden er kun en maske.

Vi ser kun overfladen; hvad den egentlige sandhed, der ligger bag den traumatiske begivenhed at miste en nær ven på 40 år, er - er skjult for vore øjne, skjult for vores erkendelse "som et ansigt bag en maske".

1.
Man kan sagtens forestille sig, at når vi nu er ude i den mystiske gråzone omkring døden, hvor så meget er så åbent og vore sind er så åbne på grund af sorgen - - at "den dødes besøg" opleves i en drøm.
Der er nogle, der taler om "astrralverdenen" i et forsøg på at kortlægge lidt af det landskab, der ikke tilhører den fysiske "jordiske" vikelighed, og som ligger uden for det dagbevidste jeg's råderum - og hvis vi bruger det begreb (jeg har personligt aldrig selv helt forstået det), så tilhører både drømmenes virkelighed og de uforklarlige tildragelser omkring dødsfald denne sfære.
Hvis jeg var dig, ville jeg lytte til drømmens budskab sådan som lyder - helt enkelt. Din gode veninde fortæller dig, at det var nødvendigt, at hun skulle herfra.
Den trøst, der ligger i det, ville jeg tage til mig.
Den drøm, du har haft, er en oplevelse af, at din veninde på ét-eller-andet-plan er her endnu. Og påskønner jeres venskab så meget, at hun, selv om hun er død, "ulejliger sig" med at fortælle dig, at døden er bare en maske.

Jeg vil ikke begynde at opstille en metafysisk verden med "ånder" og deslige - men jeg synes, der ligger noget trøst i disse uforklarlige fænomener.

2.
Det andet - som er lidt mere "nede på jorden" - er, at du har haft en drøm, der også kan tolkes som vi plejer. Symbolsk. Du er en kvinde, der står i en svær sorgproces - med den skyldfølelse og det ubærlige savn, der er en naturlig del af sorg-processen.. Hvis du og din veninde har haft det, som du så glimrende beskriver, så er det selvfølgelig en proces, der tærer på dig.
Hvordan reagerer krop/sindet på det ?? - Mennsket er jo en forunderlig selvregulerende mekanisme. Biologisk har vi en fantastisk evne til at regenerere. Såres vi, dannes der skorpe og senere ar. Helt af sig selv. Hvis vi spiser noget, vi ikke kan tåle, får vi diarré, så kroppen - helt af sig selv - skiller sig af med dét, der truer sundheden. Eller hvis vi får en infektion, får vi - helt af sig selv - feber. Feberen skaffer systemet den temperaturforhøjelse, der skal til for at belæmpe ondet. På den måde er mennesket skabt som et ufatteligt sindrigt selvregulerende system; en énhed af krop og sind. Og også på det psykiske plan fungerer selvreguleringsmekanismen jo. Drømmen kommer som feber. Som en kompensation, et forsøg på at bringe balsam til sårene.
Det er din personlige biologis forsøg på at genoprette den tabte sundhed og balance.
Også i dette - synes jeg - er der stor trøst.
Udefra - fra himlen eller fra de dødes verden - og det vil psykologisk set jo sige uden for jeg-bevidstheden, fra SELVET (med Jungs udtryk) - kommer din veninde med et budskab, der vil bringe trøst. Man kan vel godt tage det - hvis det passer bedre til éns gemyt - som et almindeligt drømmesymbol på en side af dig, der er virksom og bibringer dig healing.
På den ene side, er der en side af dit følelsesliv, der bliver fuldstændig paralyseret ved tabet af en god ven - en side af dig dør så-at-sige; på den anden side, er denne side af din personlighed ikke væk eller uvirksom. Sorgen lægger kun en slags maske (noget med et stivnet kropspanser, vi tager os jo sammen og holder os oppe ved at "gøre os døde" ude i overfladen af muskelpansret.... - det kan afspændingspægagoger og kropsterapeuter sige en masse om). Men inden under den døde overflade er der masser af liv.

Også anskuet på denne måde, som omtalt under 2., synes jeg at der er stor trøst at hente i din drøm.

Og jeg ønsker for dig, at du vil kunne tage dette budskab fra det ubevidste - hvad enten vi tolker det som den personlige underbevidsthed eller som et randområde af virkeligheden, vi ikke kender ret meget til - at du vil kunne tage det budskab til dig.


DRØMMEBREVKASSEN FOREDRAG OM DRØMME ANDRE FOREDRAG FORTÆLLESIDERNE TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED PILGRIMSSIDEN PSYKOLOGILÆRERSERVICE KONFLIKTLØSNING Drømmetydningens regel nr. 1 Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden. *Mere om* drømme **Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen Lidt teori: Indhold og forhold i drømme. FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og Når man ikke kan huske sine drømme**		Februar 2008
	Besøg af en nyligt afdød ven.
		Har for et halvt år siden mistet en meget kær veninde/kollega og har siden haft det meget svært. Hun døde 40 år gammel og en morgen vågnede hun bare ik op. Havde en anelse om at der var noget galt og fandt da også ud af tre måneder efter da obduktionen endelig var færdiggjort at hun havde begået selvmord ved en overdosis piller. Hendes liv var hårdt og det vidste jeg selvfølgelig godt. Hendes mand var voldelig og utro og da hun så mistede sit job efter mange års tro tjeneste blev det for meget. Går med en forfærdelig skyldsfølelse. Føler at jeg har svigtet og er skyld i at hun ik er her mere. Dette tærer mig nærmest op. Mangler hende forfærdeligt og elskede hende så højt. Natten efter at jeg fik besked fra obduktionen drømte jeg dette: En dag stod jeg ved vores havelåge og pludselig ser jeg hende komme ude fra vejen hen imod mig. Husker hilken tøj hun havde på og hun havde sin taske over skulderen som hun plejede og en cigaret i hånden. Jeg siger: Jamen..... hvor kommer du fra. Hvad sker der. Hvorfor kommer du først nu???? Hun svarer: Jamen.... jeg var nødt til det ven!!! Måtte ha hjælp til at forsvinde og der skulle gå et stykke tid før jeg ku vise mig og fortælle dig at jeg her her endnu. Jeg siger: Jamen er du så ik død alligevel?? hun svarer: Nej jeg var nødt til at komme væk herfra. Jeg ku ik blive ved med at klare det liv Jeg siger: Jamen jeg så dig jo i kapellet, du var helt død hun svarer: det var en maske jeg havde fået lavet Snakkede med en tredje veninde/kollega vi havde, om det dagen efter drømmen og hun fortalte at hun havde drømt noget lignende men at det med masken ikke var med. (hun havde ikke været med på kapellet og sige farvel) Kan du tyde noget ud fra det her ? SVAR: Det er lidt svært at svare kort - for det handler vist ikke kun om tydning af en drøm. (At din veninde/kollega drømmer det samme, tyder på det). Der er efterhånden en masse erfaringer ( mere eller mindre veldokumenteret, men ikke helt udokumenteret...) af, at der forekommer en del uforklarlige fænomener omkring dødsfald. Dét, du har drømt, er der mange, der oplever i vågen tilstand: At det virker, som om de døde i kort tid efter dødsfaldet besøger dem, de stod nær. Og meningen med de uforklarlige hændelser er, at der er én, der skal have TRØST. Nu har jeg snart hørt så mange beretninger om det, at det giver ikke mening at bortforklare det som indbildning eller ønsketænkning. Jeg ved ikke, hvad der er på færde - jeg har ingen forklaring på det, som passer ind i vores sædvanlige fælles virkelighedsforståelse - men jeg sætter din drøm i forbindelse med dette mærkelige, uforklarlige, stærkt virkende fænomen. Måske er det symptom på, at - som din drøm så smukt udtrykker det - at døden er kun en maske. Vi ser kun overfladen; hvad den egentlige sandhed, der ligger bag den traumatiske begivenhed at miste en nær ven på 40 år, er - er skjult for vore øjne, skjult for vores erkendelse "som et ansigt bag en maske". Så efter min bedste mening er der to ting at sige om din drøm: 1. Man kan sagtens forestille sig, at når vi nu er ude i den mystiske gråzone omkring døden, hvor så meget er så åbent og vore sind er så åbne på grund af sorgen - - at "den dødes besøg" opleves i en drøm. Der er nogle, der taler om "astrralverdenen" i et forsøg på at kortlægge lidt af det landskab, der ikke tilhører den fysiske "jordiske" vikelighed, og som ligger uden for det dagbevidste jeg's råderum - og hvis vi bruger det begreb (jeg har personligt aldrig selv helt forstået det), så tilhører både drømmenes virkelighed og de uforklarlige tildragelser omkring dødsfald denne sfære. Hvis jeg var dig, ville jeg lytte til drømmens budskab sådan som lyder - helt enkelt. Din gode veninde fortæller dig, at det var nødvendigt, at hun skulle herfra. Den trøst, der ligger i det, ville jeg tage til mig. Den drøm, du har haft, er en oplevelse af, at din veninde på ét-eller-andet-plan er her endnu. Og påskønner jeres venskab så meget, at hun, selv om hun er død, "ulejliger sig" med at fortælle dig, at døden er bare en maske. Jeg vil ikke begynde at opstille en metafysisk verden med "ånder" og deslige - men jeg synes, der ligger noget trøst i disse uforklarlige fænomener. 2. Det andet - som er lidt mere "nede på jorden" - er, at du har haft en drøm, der også kan tolkes som vi plejer. Symbolsk. Du er en kvinde, der står i en svær sorgproces - med den skyldfølelse og det ubærlige savn, der er en naturlig del af sorg-processen.. Hvis du og din veninde har haft det, som du så glimrende beskriver, så er det selvfølgelig en proces, der tærer på dig. Hvordan reagerer krop/sindet på det ?? - Mennsket er jo en forunderlig selvregulerende mekanisme. Biologisk har vi en fantastisk evne til at regenerere. Såres vi, dannes der skorpe og senere ar. Helt af sig selv. Hvis vi spiser noget, vi ikke kan tåle, får vi diarré, så kroppen - helt af sig selv - skiller sig af med dét, der truer sundheden. Eller hvis vi får en infektion, får vi - helt af sig selv - feber. Feberen skaffer systemet den temperaturforhøjelse, der skal til for at belæmpe ondet. På den måde er mennesket skabt som et ufatteligt sindrigt selvregulerende system; en énhed af krop og sind. Og også på det psykiske plan fungerer selvreguleringsmekanismen jo. Drømmen kommer som feber. Som en kompensation, et forsøg på at bringe balsam til sårene. Det er din personlige biologis forsøg på at genoprette den tabte sundhed og balance. Også i dette - synes jeg - er der stor trøst. Udefra - fra himlen eller fra de dødes verden - og det vil psykologisk set jo sige uden for jeg-bevidstheden, fra SELVET (med Jungs udtryk) - kommer din veninde med et budskab, der vil bringe trøst. Man kan vel godt tage det - hvis det passer bedre til éns gemyt - som et almindeligt drømmesymbol på en side af dig, der er virksom og bibringer dig healing. På den ene side, er der en side af dit følelsesliv, der bliver fuldstændig paralyseret ved tabet af en god ven - en side af dig dør så-at-sige; på den anden side, er denne side af din personlighed ikke væk eller uvirksom. Sorgen lægger kun en slags maske (noget med et stivnet kropspanser, vi tager os jo sammen og holder os oppe ved at "gøre os døde" ude i overfladen af muskelpansret.... - det kan afspændingspægagoger og kropsterapeuter sige en masse om). Men inden under den døde overflade er der masser af liv. Også anskuet på denne måde, som omtalt under 2., synes jeg at der er stor trøst at hente i din drøm. Og jeg ønsker for dig, at du vil kunne tage dette budskab fra det ubevidste - hvad enten vi tolker det som den personlige underbevidsthed eller som et randområde af virkeligheden, vi ikke kender ret meget til - at du vil kunne tage det budskab til dig. Venlig hilsen PETER VÆRUM

DRØMMEBREVKASSEN

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen

Besøg af en nyligt afdød ven.

***Et forsøg på at genmmentænke* *drømmenes fænomen***