DRØMMEBREVKASSEN -

EVENTYR -

FOREDRAG

KRISTENDOMMEN

PILGRIMSVANDRINGER

MEDITATIV SANG/TONEBÅREN BØN I BORUM -

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

FORTÆLLER-SIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

OPTRÆDEN MED VISESANG

CITATSAMLINGEN

Hvordan fejre
H. C. ANDERSEN
i 2005 ?

DRØMMEBREVKASSEN
Maj 2005
 

Dødfødt barn. Kidnapning.

 
 
 


Drømmetydningens regel nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Mere om drømme.


Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?

- Jo da, og ...

Når man ikke kan huske sine drømme.

Hej Peter

For snart 3 mdr siden fødte jeg en dødfødt dreng.

Nu er jeg så begyndt at drømme at jeg har en lille levende dreng, men han bliver kidnappet af onde mennesker - og i min drøm leder jeg så efter ham - jeg finder ham tilsidst. Når jeg har fundet ham, så er det vigtigt for mig at amme ham (selvom jeg aldrig har ammet - det var mit første barn).

Jeg er ikke overrasket over at jeg reagerer via mine drømme, men hvorfor bliver han kidnappet - i virkeligheden døde han jo - og det var ingens skyld! Og hvorfor drømmer jeg at jeg ammer - han nåede jo aldrig at blive ammet?

- - -

Her er lidt mere om mig selv:
Jeg er 26 år - snart færdiguddannet sygeplejerske. Jeg lever sammen med min kæreste xxx gennem 6 år. Sidste år i maj besluttede vi os for at tiden var moden til at vi ville være forældre. Jeg blev gravid i oktober og fødte, som det er fremgået, en dødfødt dreng i 19. uge. Barnet var et stort ønske- og kærlighedsbarn - og det er en stor sorg for mig at jeg ikke fik mulighed for at passe på ham og lære ham at kende.
Der var intet galt med barnet eller mig - det var naturens luner der fik mine fosterhinder til at "gå i stykker" - barnet levede stadig og jeg måtte sluge en pille - der gjorde at barnet ikke længere fik nærig og ilt fra mig og derfor døde, hvorefter min fødsels blev sat medicinsk i gang og han blev født.
Han er blevet begravet og både hans far og jeg føler at vi har handlet rigtigt i alle de beslutninger der er i en sådan situation.

- - -

Håber du kan hjælpe mig med at forstå min drøm, da jeg tror at det vil hjælpe mig i min sorgproces.
Glæder mig til at høre fra dig.

Kh Inge

SVAR:

Efter min erfaring kan drømme tit være en vigtig hjælper i en sorgproces, som den du må igennem.
Jeg tror, der hen ad vejen kommer flere drømme, også nogle drømme der rummer mere trøst og bedre vejledning end denne. Så vidt jeg kan se, er denne drøm mest et stærkt billede af, hvad du har været ude for - følelsesmæssigt: Dit barn er blevet røvet fra dig. Det er rigtigt, som du skriver, at fornuftigvis må man sige, at det er ingens skyld. Men i dine følelser er der noget uintegreret, et åbent sår som om der havde været nogle onde væsner, der har kidnappet dit barn. Og dermed naturligt nok også en stor vrede. Den er endnu ubearbejdet; at bearbejde den vrede er nok et af de første skridt på vejen.

Det andet træk med følelsen af at skulle amme den lille, er vel udløst rent biologisk af de ændringer, der i 19. uge allerede er i dit hormonsystem og din bryster. Ofte ser vi jo eksempler på, at rent biologiske fænomener giver sig udslag i drømme.

Jeg føler med dig, det er vi nok mange der gør - jeg kunne godt tænke dig mig, at du skrev til mig, hvad der ellers melder sig af drømme. Ad den vej kan vi følge med i, hvordan det går med sorgprocessen og naturens egen healingsproces.

Venlig hilsen

Peter Værum.

Tilbage
til
drømmebrevkassens
hovedside.

Tilbage
til
drømmebrevkassens
hovedside.