DRØMMEBREVKASSEN -

EVENTYR

FOREDRAG

KRISTENDOMMEN

PILGRIMSVANDRINGER TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

FORTÆLLER-SIDEN

OPTRÆDEN MED VISESANG

CITATSAMLINGEN

H. C. ANDERSEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

Kære Peter Værum.

Jeg er en kvinde på 26 år, jeg hedder Kirstein Pettersen, og bor på Færøerne.
Jeg er forlovet men en mand på 33. Det hele er en lang historie, og i såfald den er vigtig for dig at høre, så fortæller jeg bare det hele :)
Da jeg var 16 år begyndte jeg at komme sammen med min kæreste, Janus. Det var mig, der var "den forelskede" hele tiden. Jeg vidste aldrig med sikkerhed, at hann elskede mig for sure. Da vi havde gået sammen i næsten 4 år, begyndte jeg at miste håbet, om at han nogensinde skulle finde ud af, at vise mig, at hann elskede mig. Jeg savnede faktisk at se, at han lige som mig, havde et behov at vise mig, at han elskede mig. Her mener jeg med, at fx da jeg ville vise ham, at jeg elsker ham, så lægger jeg nøje til mærke, hvad det er, der glæder ham i livet. Om hann har en livret, som jeg så kann tilberede for ham, for at glæde ham, fordi jeg elsker ham, osv. Dette eksisterer ikke i ham.
Efter disse 4 år, begyndte jeg som sagt at miste håbet om ham, og blev derefter mere selvstændig i forhold til ham. Og da begyndte han at opføre sig, som en der elsker - men for sent:/
Jeg blev forelsket i en der var 16 år ældre end mig, fraskilt med 2 børn. Selv vidste jeg godt, at dette ikke var det fornuftigeste. Jeg er opvokset i en kristen familje, og selv tror jeg på, at Jesus døde for mig på korset. Men denne mands familje er også troende folk. Og de var så glade, at denne nu fik en "troende" kæreste, fordi hann havde været så uheldig med sit første ægteskab.
Vi giftede os efter kun 8 måneder. Da havde jeg allerede fundet ud af, at han havde et problem med alkohol. Hvor stort det var, fandt jeg først ud af da vi havde været gift i omkring 1 år, da han ikke kunne holde sig fri fra alkohol i en uge. Jeg klarede ikke at holde livet ud, og valgte så at forlade ham. Vi havde en datter på 1, og jeg var gravid i 1½mdr.
Efter dette, kom så min kæreste Janus på banen igen. Han havde ikke glemt mig, og tog imod mig igen. Jo jeg blev meget forelsket i ham igen, og troede denne gang at han nu ville også ville være opmærksom på at vise mig at han elsker mig. Bare det, at han kunne komme sammen med mig igen, er et tegn på at han må elsske mig, og det ved jeg også til dagligt.
Men mens jeg havde været gift, kom han at kende en pige, som vakte følelser i ham. Hun var forlovet, men de var sammen sexuelt alligevel, men kun nogle få gange over en meget kort periode. Mere skete det ikke, men da hun blev gravid med sin kæreste, kontaktede hun ikke Janus mere.
Lige efter hun stoppede at kontakte ham, var det at Janus og jeg begyndte at ses igen. Jeg kunne godt gætte, at det var et eller andet, som han var ked over, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg gættede starks, uden at vide noget som helst om deres hemmelighed, at det havde noget med hende at gøre. Jeg spurgte, men han var tavs.
Der gik en tid, og umiddelbart efter denne pige havde født sit barn, begyndte hun at kontakte Janus igen, og begyndte også at besøge ham. Jeg blev straks jaloux. Jeg sagde, at jeg ikke ville have, at hun kom at besøge ham, mens jeg ikke var der. (Janus bor hos sin mor). Men jeg følte godt, at Janus ikke var vild med at jeg kom at kende hende. Og SÅ begyndte jeg at spørge rigtigt meget, for det hele virkede så mærkeligt. Til sidst fik jeg hele historien at vide, men han sagde, at det kun var dengang, de havde været sammen, og ikke mere, og at det ville de heller ikke prøve på igen. Nu var de kun venner.
Men selv om jeg prøvede hårdt at acceptere at de var venner, klarede jeg det ikke, jeg var simpelten for jaloux. Jeg er ikke, og har heller aldrig været jaloux på nogen anden pige. Men selv om jeg prøvede at få ham til at stoppe med at tale/sende sms, så stoppede det ikke alligevel, selv om han også lovede at det ville stoppe.
Dette har stået på i mere end et år, og jeg har fået nok. Jeg spurgte Janus helt alvorligt for nogle dage siden, hvorfor det er så svært for ham at stoppe med at tale med hende, selv om det måske betyder at jeg forlader ham? Om det ikke kan være, at hans følelser for hende, som han fik, den tid det var, ikke er sådan rigtigt borte?
Han svarede, at måske var det derfor. Derfor har jeg nu sagt, at han skal bruge tid alene, for at finde ud af, hvad det er han føler for mig. Dette har jeg gjort, selv om mine to børn ser Janus som deres far. Jeg er meget ked af det, hvis det ender imellem os, men for børnene skyld, vil jeg ikke have et forhold, som ikke er godt.
Jeg har bedt og bedt til Gud, at han må vise mig, hvad er det rette. Men efter Bibelen, så vil det rette være, at jeg lever alene resten af livet.. huff:/ det orker jeg ikke at tænke på. Disse tanker, er dem der hurrer rundt i mit hoved for tiden... og jeg er ved at blive deprimeret tror jeg, og føler at jeg er på randen til at gå fra forstanden.
Og så var det at jeg drømte.
Jeg drømte at jeg og denne pige sad og sludrede sammen. Jeg var iført min pyjamas, og det var hun også.. akkurat den samme slags. Jeg tror nok at vi havde det hyggeligt, en veninde snak. Jeg husker ikke hvad vi talte om, men jeg husker, at jeg prøvede at forklare hende noget og at jeg ligesom ikke følte at hun forstod, og til sidst følte jeg mig lidt dum, for at have forklaret det samme ting hundrede gange. Jeg tror jeg fik en gave af hende, en smykke. Et halsbånd, sølv, med røde ædelstene. Det var aften, og jeg ved ikke hvilket hus vi var i, men vi befandt os i en stor og meget flot gang. (har aldrig set det i det virkelige liv)
Om du får tid, så glæder jeg mig på hvilket som helst svar. Jeg håber at min Gud vil tale til dig, men du skal forsøge at læse alt dette, og forsøge at se, hvorfor jeg har drømt dette, og give dig de rigtige svar.
Må Han velsigne dig.
Venligst
Kirstein Pettersen.

SVAR:

Tak for dit ønske om Guds velsignelse. Jeg tror den allerede er begyndt at virke. Også jeg læser tit i Biblen for at finde ud af, hvad jeg skal gøre - og jeg får som regel at vide, at kærlighed er kriteriet. Og tilgivelse. Jeg kan ikke genkende evangeliets budskab i en idé om, at du fordi du har været gift, fremover skal lide under at være alene hele resten af dit liv.

Men måske er vores kristendomsopfattelse forskellig...

Derfor kan vi jo godt snakke sammen. Jeg forstår godt at du er tilbøjelig til at være jaloux. Om der er grund til at være det, kan jeg ikke dømme om. Jeg kan ikke gennemskue, hvad det er Janus (navnene er ændret....) har gang i; om det er rimeligt at forlange at han opgiver den kontakt til sin tidligere kæreste.

Men som sagt forstår jeg godt at du er tilbøjelig til at være jaloux - for du har været udsat for en stribe alvorlige skuffelser. Din skæbne indtil nu har været præget af alvorlige svigt. Og det gør én bange for at miste. Og det er som regel grunden til jalousi.

Men hvad siger nu drømmen? Du har bedt til Gud, om at han vil vise dig den rette vej, og nu har fået en drøm - måske - vi kan jo ikke vide det - er svaret eller en del af svaret i den drøm. Jeg håber meget, at vi nu forstår den rigtigt, men heller ikke dette kan vi jo vide med sikkerhed!

Først er der et positivt symbol på kontakt med noget i din egen underbevidsthed: Du og pigen sludrer sammen. Det er nok vigtigt, at du lærer hende at kende - ikke på det ydre plan, men som et indre fænomen. Drømmen gør også opmærklsom på, at I ligner hinanden. Jeg tror det er vigtigt. I har samme pyjamas på.
Pyjamas - mine associationer er, at det det er symptom på, at der er søvn blandet ind i dét her, dvs. manglende bevidsthed. Du må være meget opmærksom, meget vågen før du træffer den afgørende beslutning. - På samme måde forstår ejg det med, at hun er lidt dum og har svært ved at forstå dine forklaringer. Det afslører en side af dig selv, som er lidt "dum", dvs. har lidt svært ved at fatte klart hvad det er, der sker omkring dig og inden i dig.

Prøv at forestille dig, at du er den pågældende pige, der sad og snakkede med dig selv. Hvad ville du (som den anden pige) sige til dig (som Kirstein) ? Eller: Hvordan føles det at være hende ?
Drømmen siger, at hun også lever inde i dit sind.

Og drømmen siger, at du kan have stort udbytte af denne kontakt på det indre plan. Der ligger en gemt gemt her. I drømmen giver pigen dig en gave, smykker, ædelstene. Værdifulde sager.
Så måske lærer du noget af hele affæren. Måske bliver du klogere.

Hvad du skal gøre kan jeg ikke sige noget om. Jeg har stor respekt for din holdning, at for børnenes skyld vil du ikke fortsætte forholdet. Jeg har meget sympati for den konsekvens og styrke, som du har. Måske er det det rigtige. Og måske er det modsatte det rigtige. Jeg ved det ikke.
Men prøv at giv det, som drømmen siger en chance: At du og hun ligner hinanden, I skal have kontakt på et indre plan, og der er en gave til dig, fra hende, fra drømmen, fra Gud.

Jeg vil meget gerne høre mere om, hvordan det går - og om du overhovedet kan bruge detteher til noget.

Guds velsignelse - og venlig hilsen

Peter Værum.