FORTÆLLER-SIDEN
OPTRÆDEN MED VISESANG
CITATSAMLINGEN
H. C. ANDERSEN
PSYKOLOGILÆRERSERVICE
KONFLIKTLØSNING
MEDITATIV SANG
/TONEBÅREN BØN I BORUM
Drømmetydningens regel nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.
FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og ...
Når man ikke kan huske sine drømme
|
Kære Peter Værum.
Hej Peter
Jeg har lige fundet din side på nettet om drømme og vil starte med at rose den da den giver et godt
overblik og der er mange svar at finde :)
Med hensyn til min egne drømme er de meget forvirrende
og der er utroligt mange temaer - og jeg har derfor svært ved at finde hoved og hale i budskaberne. Jeg har gennem det sidste års tid drømt utroligt meget og kan næsten altid huske mine drømme og ofte vågner jeg 4-5 gange om natten og har hver gang drømt noget forskelligt, men ofte med de samme temaer.
Det ene tema er min ekskærste der ofte i drømmen prøver at ødelægge det forhold jeg har til min nuværende kæreste - det har han også gjort rigtigt.
Han optræder som meget dum i drømmene og opfører sig mærkeligt. Jeg har haft en drøm hvor en gammel eks kæreste pludselig dukkede op og prøvede at overtale mig til at komme tilbage - hvilket han også har gjort virkeligt. Jeg er meget glad for min nuværende kæreste og er meget tryg ved ham og ved at han er den eneste ene - til modsætning af de forhold jeg har haft til de 2 andre - hvor forholdene har været meget utrygge og fyldt med problemer og svigt.
Det andet tema er kannibalisme - jeg bliver tvunget til at spise andre mennesker og får det først fortalt bagefter hvor jeg har det forfærdeligt ! Det er noget tid siden jeg har haft denne drøm, men den anden nat drømte jeg jeg have fået et barn som jeg var meget glad for og som jeg var meget pylret om - pludseligt var jeg på en restaurant hvor barnet blev serveret som en kylling og jeg fik at vide at det jo kom tilbage som barnet - det havde jeg i drømmen meget svært ved at forholde mig til da jeg ikke kunne forstå hvordan det kunne blive levende igen når det nu var blevet slået ihjel ?? Derefter blev jeg gal over jeg ikke havde kunne undgå dette var sket.
Jeg her ledt efter svar på disse drømme i lang tid og håber du kan give mig et lille hint om hvad det er de prøver at fortælle mig
Med venlig hilsen
Kirsten XX
SVAR:
Alle optrædende i din drøm er jo sider af dig selv - det er vi enige om, ikke? Når du drømmer at du bliver forstyrret af din tidligere kæreste, må du altså spørge dig selv, om der er en side af dig selv, der ødelægger noget i dit nuværende parforhold. Er der en side af dig selv, der handler irrationelt - evt. på nogle punkter længes tilbage eller drømmer om at det kunne blive som det var med den tidligere kæreste ?
Det er et gæt. Èt bud på en tolkning blandt andre mulige.
En anden kunne være, at hændelsen, hvor din eks-kæreste dukker op og beder dig komme tilbage, virkelig har været en traumatisk oplevelse for dig. For egentlig traumatiske oplevelser bliver efter min erfaring nogen gange bearbejdet i drømme ved at blive gentaget nogenlunde som det var (følelsesmæssigt) med de personer, der var involveret. (Ligesom man bearbejder traumer psykisk ved at fortælle dem igen og igen til mennesker der godt vil lytte....).
Drømme om kannibalisme kan nogen gange være symptom på at en dyb integrationsproces er i gang. Det kan virke frastødende og ubehageligt, men du er ved at indoptage noget, der hidtil har været fremmed og ubevidst - mere eller mindre mod din vilje, - og dét med at du får barnet serveret som kylling er vel, at du ikke selv kan se, hvad det er, du har sat i verden (eller er ved at sætte i verden). Du kan ikke få det nye integreret i dit vågne liv, derfor drømmer du om integrationsprocesser, kannibalisme.
Der er meget mere at sige om det, men nu svarer jeg blot lige kort - der er utrolig mange drømme til brevkassen i øjeblikket....
venlig hilsen
PETER VÆRUM.
|