FOREDRAG OM DRØMME
FORTÆLLER-SIDEN
OPTRÆDEN MED VISESANG
CITATSAMLINGEN
H. C. ANDERSEN
PSYKOLOGILÆRERSERVICE KONFLIKTLØSNING
Drømmetydningens regel nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.
FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og ...
Når man ikke kan huske sine drømme
|
|
Hei!
Hadde en forunderlig makaber drøm i går natt:
Min samboer, som er på vei ut av livet mitt, drepte 3 mennesker og stablet disse oppå hverandre, blodige og grusomme var de. Han var blodig og fæl, men bare vasket av seg og gjorde gode miner til slett spill, for vi ventet besøk den kvelden, så vi dekket på bordet mens disse likene var hjemt i et annet rom. Sceary!
Samboeren er på vei ut av livet mitt, han skal flytte, men det går noe tregt og det er ikke en hyggelig stemning når slike brudd oppstår. Hva symboliserer en slik drøm, tror du? På forhånd takk!
Kristin
SVAR:
Når man står i en skilsmisse proces - som oven i købet går "noe tregt" - er der naturligvis megen vrede, harme, bitterhed og direkte voldsimpulser inden i begge parter. Den slags følelser hærger blodigt og grusomt inde i psyken - og da det er din drøm, er det mest nærliggende at tage det som et symptom på, hvordan undertrykt vrede/had/bitterhed og harme hærger blodigt og grusomt inde i din psyke. Det dræber nogle væsentlige sider i dig selv (og måske helt præcist: 3 væsentlige sider af dig selv - prøv og føl efter).
Det kan nok ikke være andet i en skilsmissesituation, men i dit tilfælde er vreden/hadet/bitterheden/harmen eller frygten eller-hvad-det-nu-måtte være endnu mere skadelig for dig selv, fordi der samtidig er en tendens i dig til at "gøre gode miner til slet spil", at holde facaden og lade som ingenting udadtil.
Måske skal du prøve at erkende, hvilke følelser der er inde i dig og udtrykke dem noget mere - man kan godt prøve at finde en konstruktiv måde at udtrykke destruktive følelser på (så de ikke vender sig mod én selv).
Hvis du har læst lidt rundt om i Drømmebrevkassens hjemmesider, vil du vide, at jeg tolker drømme ud fra et princip om, at "ALLE OPTRÆDENDE I DIN DRØM ER SIDER AF DIG SELV". Det er også forudsætningen i det, jeg hidtil har skrevet. Jeg tror at din sambo i din drøm er symbol på en væsentlig, maskulin side i dig selv, som er meget vred og destruktiv.
Men - jeg er nødt til at komme med et forbehold. Der er eksempler på, at når nærtstående personer optræder i et menneskes drøm (f.eks. éns børn eller ægtefælle) og er afbilledet fuldstændig som de er i virkeligheden (uden kompenserende træk) kan drømmen måske måske måske tolkes som det ubevidstes forsøg på at gøre opmærksom på noget ved den pågældende nærtstående person eller drømmerens relation til ham. Så hvis din samlever rent faktisk har tendens til at være fysisk voldelig, kan drømmen godt afspejle din indre frygt for hvad der kunne ske, hvis en situation i jeres vanskelige proces fik lov at køre op. Ikke at jeg tror, nogen kunne blive dræbt, men måske måske måske er du mere bange end du er dig selv bevidst ?
Jeg ville dog i første omgang give den første tolkning en chance.
Skriv meget gerne tilbage og fortæl lidt mere om forholdet og processen - og om du kan bruge ovenstående tolkning til noget. Så kan jeg og andre også blive lidt klogere af det her. Venlig hilsen
PETER VÆRUM.
|
|