DRØMMEBREVKASSEN

EVENTYR

FOREDRAG

KRISTENDOMMEN

PILGRIMSVANDRINGER

September 2005

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

Flodbølger - og højhuse
 


FOREDRAG OM DRØMME

FORTÆLLER-SIDEN

OPTRÆDEN MED VISESANG

CITATSAMLINGEN

H. C. ANDERSEN

 

 

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?

- Jo da, og ...

Når man ikke kan huske sine drømme

Tilbage
til
Peters portal .


Kære Peter Værum,

Jeg drømmer svært meget mere end vanligt i disse dage og husker også flere brudstykker end jeg plejer. Hermed to drømme, som jeg er lidt nysgerrig efter at høre dit bud på:

Der går noget forud, som jeg ikke kan huske. Jeg går langs vandkanten. Der er sten og senere stensætning. På et tidspunkt går jeg ud i vandet. Svømmer.
Træder vande og ser min kæreste (ved ikke om jeg der efterrationaliserer) og nogle andre længere ude. De har ikke set mig - jeg gør ikke opmærksom på mig selv. Jeg er på vej derud, da jeg ser en enorm bølge rejse sig et stykke ude. Den rejser sig på ellers stille vand og er en surferagtig bølge, blot meget højere. Jeg overvejer om jeg skal svømme ud til de andre, men skønner, at jeg hellere må redde mig i land. De andre er ikke i fare og jeg er på ingen måde i panik. Skønner blot at jeg må i land. Svømmer ind og lige ved vandet er en to-etagers bygning. Jeg går op på anden sal og langs en svalegang hen til den sidste lejlighed og når lige ind af den åbne dør (igen uden panik - lukker ikke døren efter mig, står blot i døråbningen), da bølgen skyller imod. På trods af højden af bølgen rammer den primært nedenfor og plasker en bekeden omgang vand op på anden etage. Der er nogle i lejligheden. Jeg har en fornemmelse af, at jeg kender dem. Da bølgen har ramt, går jeg ned i vandet igen og svømmer langs vandkanten. Et øjeblik senere tænker jeg, at var der én bølge, kunne der komme en anden. Jeg kigger ud og ganske rigtigt - der kommer en bølge i stil med den første. Jeg søger tilflugt på anden sal igen på samme måde som første gang. Lejligheden er et enkelt værelse med to senge og en reol - kønsløst på samme måde som et hotelværelse. Forenden af værelset er en glasvæg og udsigt til en grøn firkantet parcelhave kun med græs. I lejligheden er en pige - hun er en slags au-pair pige tilknyttet beboerne i lejligheden - hun er mig, virker det som. Jeg står i døren og kigger på, mens moderen - en krølhåret sort kvinde - i lejligheden går bagom pigen og tager et barn, der sidder fastfrosset som en budda på kommoden og går ud med hende. Barnet er stift, som en porcelænssparegris snarere end et levende barn. Der er ingen drama forbundet med det. Der en form for stiltiende afsked mellem pigen og moderen og moderen kigger kort på mig, på sin vej ud. Jeg ser, at der er en anden i lejligheden - formentlig en mand - på en af sengene. Går ud i haven med de andre. Og vågner så ...

Den anden drøm er i flere brudstykker. I det første brudstykke er jeg i et
New York agtigt slumkvarter. Jeg står udenfor og ser det hele. Jeg ser mig selv komme ud af en af opgangene og stå og kigge på en grå betonmur. Jeg går ind og kommer ud igen og denne gang er der sprøjtet blod på væggen i mønstre - bølgebevægelser op og ned. Jeg står og betragter dem. Ikke skræmt. Blodet er vist ikke mit. Tænker, at det skal spules af - tror jeg nok. Under alle omstændigheder bliver det spulet ned, mens jeg står og kigger. Ikke helt væk, men påbegyndt. I næste brudstykke er kernen en stor bred trappe, i stil med den Spanske trappe i Rom. Jeg har reserveret plads et sted relativt højt oppe på trappen til mig selv og en veninde (som jeg har fravalgt for nogleår siden). Hun dukker op, men ser mig ikke og sætter sig længere nede på trappen. Jeg går mellem folkene nedaf, for at fortælle hende, at vi har pladser højere oppe. Går på et tidspunkt ud til siden, væk fra trappen til et tilstødende café-agtigt areal, som er fladt, men alligevel går parallelt med trappen. Går ned og kommer siden ud. Husker ikke stort herfra andet end at det pludselig ikke længere er min tidligere veninde jeg går hånd i hånd med, men derimod min kærestes 5-årige datter. Vi går ind igen og står forneden af trappen ude til siden og ser på bandet, der spiller til underholdning for dem på trappen. På et tidspunkt er vi højere oppe på trappen - vi går ikke op af den, men går ude på siden, på café-arealet og drejer ind på trappen et sted højere oppe. Så husker jeg ikke mere.

Jeg har en ide om, hvad mange af elementerne er symboler på, men har ikke gjort mig meget i at tyde drømme - glæder mig til at høre dit bud på, hvad der foregår...

Venlig hilsen,
Nanna



SVAR:

Der er meget at sige om den første drøm - og jeg har for få oplysninger om dig til at jeg kan indlade mig på en nærmere tolkning. Men strukturen i den er temmelig tydelig:
Der er en strandkant, en grænse mellem det faste land og vandet. Jeg går ud fra, at dette afspejler grænsen mellem dit daglige, bevidste jeg (eller måske snarere dit Selv der er under udformning...) og det ubevidste i din personlighed (og til dels måske også det kollektivt ubevidste, der er jo meget kraftige bevægelser, der udtrykker sig i de to bølger).
Som sagt kan jeg ikke gå i detaljer - der er meget at spørge om og tale om - men du er åbenbart en person, der står i en voldsom ændringsproces: Dybe kræfter rører sig i dit ubevidste. Du skal nok være påpasselig med at bevare jordforbindelsen i denne tid!
Og så skal du se på det hus, som skal modstå den voldsomme bølgegang. Du har været ude at svømme for nogen tid siden - har du haft stærk kontakt med ubevidste kræfter og der bygget et lille stengærde, som ikke hjælper mod flodbølgen. Den to-etages bygning er det vigtigste, og der er jo meget at tale om hvad det angår. Jeg kan ikke gå ind i det her, men jeg ville fæstne mig ved glasvæggen med udsigt til græs og natur - det lyder rigtig sundt om-jeg-så-må-sige. Interessant er naturligvis også det lille fastfrosne barn i buddha-stilleng - meget interessant - og alt dét med moderen (at være moder eller dit forhold til din mor....).
Du har sikkert en idé om, hvad det handler om.

Også i den anden drøm er der fokus på bølgegang og en mur, der nok skal være et værn mod alt for voldsomme bevægelser mellem bevidt og ubevidst.
Og der er en bemærkelsesværdig focusering på, om du er højt oppe eller mere nede på jorden, hvor der er underholdning, musik og caféliv (dagligdags ting eller tidsspilde ??).

Som sagt - at gå nærmere ind i en tolkning ville kræve, at du fortalte meget om dig selv og hvad det er du har været ude for i de sidste måneder (eller inde i....); men forhåbentlig kan du bruge ovenstående iagttagelser på din vej til større fordybelse.

Venlig hilsen

PETER VÆRUM.

 

Tilbage
til
Drømmebrevkassen.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Drømmebrevkassens hovedside


Tilbage til hovedsiden