DRØMMEBREVKASSEN

EVENTYR

FOREDRAG

KRISTENDOMMEN

PILGRIMSVANDRINGER

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

CITATSAMLINGEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

 


Drømmetydningens regel nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.
Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Lidt teori:
Indhold og forhold
i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og ...


Når man ikke kan huske sine drømme

Tilbage
til

Peters portal .


Maj 2006

Den gamle bil,
den gamle personlighed

 
  Hej Peter, jeg er en kvinde på 40 år, har mand børn, hus og et godt arbejde - men er alligevel trist til mode - uden at vide hvorfor. Jeg har nogle mærkelige drømme og vil gerne have hjælp til at få dem tydet, for måske derigennem at blive klar over, hvorfor mit humør ikke er på toppen.

Jeg drømmer at jeg har en stor have med mange blommetræer. Træerne har været skåret ned året før, men de er allerede store og fyldt med de dejligste blommer. Jeg glæder mig meget til at smage de usædvanlige lækre blommer, da de bliver modne. Jeg tager en bid af en blomme og opdager, at der inden i, er en stor grøn orm - alle de lækre blommer er ikke noget værd......

- så drømmer jeg - samme nat - at jeg har en gammel bil, som jeg er meget glad for, men også meget afhængig af, da det er min eneste mulighed for at komme nogen steder.
En dag tager min datter/eller en veninde (husker det ikke klart) bilen og vil køre en tur. Jeg ved hun ikke kan køre bil og når lige, at hoppe ind på forsædet ved siden af føreren... - vi er ved en stejl bakke og nede for enden af bakken, er der en sø... Jeg husker ikke lige hvad der sker, men pludselig er vi på vej baglæns ned ad bakken. Jeg råber til føreren om at bremse bilen, men hun er bange og i panik og magter det ikke. Jeg ved, hvor let bilen kan standses, men jeg kan ikke gøre det fra min plads. Det jeg er mest bange for, er at bilen skal gå i stykker, så jeg ingen bil har ...underligt tænker jeg ikke på, at vi kan drukne, hvis vi lander i søen. Jeg tænker kun på bilen. Bilen standser ikke og havner i søen....

Her vågner jeg så af drømmen - i virkeligheden har jeg en forholdsvis ny bil - men jeg har haft andre tilsvarende drømme, hvor i der indgik en gammel bil - det under mig meget, har du en idé til, hvad det kan betyde.

Med venlig hilsen

Else Maria.


SVAR:

Ud fra Jung's teorier om livsmidten (hvor det er på tide at sadle om fra udadvendt til indadvendt...) og livsmidtekrisen (som i flg. Jung ligger omkring 40 år) - er din skildring af din situation, hvor du tit føler dig trist uden nogen egentlig påviselig årsag - meget interessant.

I den situation er dine drømme meget karakteristiske.

Indledning til den første drøm fortæller at du er en sund kvinde, sund vækst, blomstrende natur - det æteriske er fint. Men er der sket noget drastisk sidste år (abort, menstruations ophør, traumatisk hændelse, eller fyring fra job.... man kan gætte på mange ting) ? Træet er blevet skåret ned. Men du er åbenbart kommet dig rigtig godt. Du vil gerne sætte frugt. Er det noget med at få børn, eller er det noget med at "barsle" med nye idéer, kunstværker, opfindelser.... man kan gætte på mange ting. Drømmen siger, at de idéer om at "sætte frugt" ikke vil gå i opfyldelse, eller du vil blive skuffet.

Alligevel vil jeg lægge vægt på den gode, æteriske energi - den megen frodighed og blomstring, der er i drømmen. Her får vi et billede af en personlighed, der er sund og i vækst - og jeg tvivler ikke om, at du vil klare krisen.

Men samtidig - paradoksalt - er der en anden følelse eller en anden erkendelse på vej. At du er en gammel, udrangeret bil. Den følelse kender du nok, midt i al frodigheden.
Det må være et billede, du kan identificere dig med.

Drømmen stiller - på klassisk vis - spørgsmål ved, hvem der egentlig styrer bilen. Hvorfor styrer du ikke selv udviklingen ?? - Din indre proces kan karakteriseres ved at rulle baglæns ned ad en bakke og bremse samtidig.

Måske er det at trække tolkningen for vidt: Men en sø fuld af vand kan være et symbol på sex, lyst, livsappetit og sanselig udfoldelse. Der ender du. (Hvis det er en stor sø, man kan drukne i, kan det også være et billede af det ubevidste i bred almindelighed; måske ender du dér - i dyb og alvorlig introspektion). Som sagt trækker vi fortolkningen meget vidt nu. Men der er jo i forvejen meget gætteri ved denne drømmebrevkasses måde at tolke drømme på. Jeg kunne godt ønske dig - hvis det er rigtigt at du står ved indledningen til livsmidtekrisen - at du fik nærmere kontakt med en terapeut eller drømmetyder, der kunne gå i dybden og hjælpe dig med at præcisere nærmere, hvad drømmene betyder for dig....

Venlig hilsen
Peter Værum.

 


 

Tilbage til Drømmebrevkassens hovedside


Tilbage til hovedsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage
til
Drømmebrevkassen.