|
|||||
Drømmetydningens regel nr. 1 Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden. Mere om drømmeEt forsøg
på at genmmentænke Lidt teori: Indhold og forhold i drømme. FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og Når man
ikke kan
|
Juni 2006 |
||||
Præst - og drømmetyder |
|||||
Hej,Jeg
forstår ikke, hvordan du som præst overhovedet kan beskæftige
dig med at tyde drømme. ... I Guds Ord advares der (5. mos
13) mod den slags .... SVAR: Den skepsis du giver udtryk for, møder jeg ofte. Jeg møder den ikke altid med henvisning til Biblen, sådan som det er skik i den menighed, du tilhører - med det Bibelsyn I har dér.Ofte hører jeg det formuleret som en almindelig skepsis mod "alt det psykologi", man synes det er selvoptaget eller "farligt" at beskæftige sig med selvudvikling, induviduation (Jung's udtryk osv.)Så nu skriver jeg lidt om min holdning.I Biblen står der, at mennesket er skabt af Gud. Det vil sige, at jeg som kristen har én at takke for den gave det er, at være i live. Kroppen og dens glæder. Kærligheden mellem mennesker. Naturens herlighed - men også dens ubønhørlighed. Det kan ind i mellem virke overdådigt og overvældende og man får lyst til at sige tak. Som kristen retter jeg takken mod Himelens og jordens skaber.Videnskaben er ned gennem historien blevet bedre og bedre til at forklare, hvordan mennesket er skabt. Blodbanerne, fordøjelsesprocessen, immunsystemet, hjertets funktion, processerne i hjernebarken og i storhjernen - alt dét kendte man ikke til på Biblens tid. Men det rokker ikke ved, at vi kan være forundrede og taknemmelige over livets herlighed. Også selv om menneskekroppen også bærer på mange skrøbeligheder. Alderdommens forfald, sygdomme, handicap, virusangreb - der er mange ting, vi ikke forstår. Men vi må selvfølgelig tage det hele med, vi har ikke selv udtænkt det hele og vi skylder ikke os selv livet. Således også det menneskelige sind. Vi må tage det hele med.Drømmene - sådan som vi kender dem - præsenterer os for mange aspekter af det menneskelige sind. Et menneske rummer jo mange sider. Et menneske rummer for eksempel vrede (afspejlet af drømme om f.eks. aggresssive mænd med skydere...), og det rummer lidenskab (afspejlet i drømme om ild... (vi brænder "med ildhu" for vores karriere, vores yndlingsbeskæftigelse, eller vi brænder for hævn eller af begær). Et menneske rummer forsvarsmekanismer (afspejlet af drømme om at forsvare sig, bygge beskyttelsesmure og den slags) og det rummer frygt (afspejlet af alle de drømme om flugt, som vi ser i drømmebrevkassen) og lyst (erfaringsmæssigt tit afspejlet af drømme om rindende vand og om bryllup og deslige). Men mennesket rummer også højere følelser. Mennsket har også en religiøs side. Mange mennesker har ingen kontakt til deres religiøsitet, men drømmene afslører, at der er et ubevidst område her, som det menneske med fordel ville kunne se på. Mennesket rummer tro, håb og kærlighed. I drømme er det tit afspejlet af symboler på det hellige, kirker, templer, præster - eller engle og gode feer. Eller vismænd og rådgivere. En overgang lagde jeg mærke til, at der var påfaldende mange drømme om Gandalf (fra Ringenes herre), der hjælper de små hobbitter på deres farefulde færd gennem livet. Og i øjeblikket er det bemærkelsesværdigt nok meget tit professor Dumbledore. En alvidende, hjælpsom magiker, der er en stor trøst at have på sin skole. Det giver tryghed og hjælp i farens stund at have sådan en side i det menneskelige sind. Jeg kan ikke tolke Gandalf og Dumbledore på anden måde end jeg tolker englene og tempelpræsterne. Som en værdifuld side af den menneskelige psyke. Vi mennesker er ikke kun dyr. Vi er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd (Gruindtvig). Vi er ikke kun drift og drifter (tit afspejlet i drømme om dyr), vi har også civilisation, samvittighed , kultur og ånd. (samvittigheden afspejles tit af drømme om politibetjenete eller grænsevogtere - kulturen afspejles tit af f. eks. gode lærere eller kulturpersonligheder som er et ideal for os - ånden afspejles tit af drømme om luftvæsner, fugle, luftånder, engle, blæsevejr og skyer i flugt).Det virker som om drømmene vil os noget. Det virker som om de vil henlede vores opmærksomhed på noget overset i vores liv - eller i vores sind. Noget vi har fortrængt, eller nogle ressourcer vi ikke bruger. Jeg tror, vi bliver sundere og mere glade, hvis vi integrerer disse fortrængte, uudnyttede sider. Og hvis vi tilgiver os selv, ser med overbærenhed på vores sorte sider, skyggesiderne, vores indre dæmoner og trolde. Det gjorde Jesus Kristus tydeligvis.Så jeg er ikke så bange for drømmene. Tværtimod takker jeg Gud for, at han i sin skabermagt har været så kreativ og vis, at han har udstyret menneskeheden med dette fortrinlige middel til større selverkendelse og til stadig justering på vores vej.Jeg er ikke så bange, som israelitterne var i oldtiden, da de kom fra ørkenen og invaderede det hellige land og dér mødte en rig, overlegen kultur i Kana'an med mere feminine værdier - frugtbarhed, stjernetydning, drømmetydning og avanceret lægekunst.Den tekst, du henviser til i 5. mosebog afspejler - som så mange andre tekster i mosebøgerne de patriarkalsk indstillede krigeriske erobreres indstilling til det lands kurltur, som de besatte. (Citatet findes neden for).Jeg kan ikke som kristen teolog i det 21. århundrede føle mig forpligtet på den tids moral eller lovbud. Jeg anser Biblen for vor Kirkes helligskrift, fordi den peger på Kristus. Og fordi den rummer et evangelium om Kristus og om Guds kærlighed. - Men jeg fornemmer, at vi er uenige om synes på Biblen, så lad det nu være svar nok.Venlig hilsen 5. mosebog kap. 13, v.
2:Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner,
hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, v3 og det tegn eller
varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: "Lad os
følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke
dem," v4 da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den,
der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter
jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren
jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. v5 Herren
jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger
skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde
fast ved.
|
A
b
|