Tilbage
til

Peters portal .

 

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

 

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr
og
drømme
- ridser i facaden.


Mere om drømme


Tilbage
til

Drømmebrevkassen .


Et forsøg på at genmmentænke
drømmenes fænomen


Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og

Når man ikke kan
huske sine drømme


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage
til

Peters portal .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

August 2006

Heksebrændig - og synd som Biblen fordømmer

 
 

Hej Peter!

Jeg er en gift kvinde (... i 40'ene), som er opvokset i kristen tro. Fra barn har jeg lært og troet, at Jesu Kristi blod renser fra synd, men at vi personlig må ta imod hans nåde.
I de seneste mange år har jeg levet med en synd, som Bibelen og Jesus fordømmer.
Jeg har dårlig samvittighed. Tænker ofte på evigheden og hvad der vil ske med min sjæl. Jeg både elsker og hader min synd. Jeg både vil og ikke vil være fri af den.

Drømmen:
Jeg drømte at jeg skulle brændes som ved en heksebrænding. Jeg stod ved siden, men så dog mig selv stå klar til brænding. Det var meningen at jeg først skulle overhældes med bensin. Jeg vidste, at dette var uundgåeligt, og at jeg ingen mulighed havde for at slippe. Jeg var bange. Dog trøstede jeg mig med, at smerten ville blive meget kortvarig. Jeg spekulerde på, hvordan det ville føles når sjælen forlod kroppen, og hvordan det ville være på den anden side. Jeg tænkte også på, om det var mig muligt at få synds forladelse, da jeg bevidst havde levet med en synd i så mange år.

Med venlig hilsen,
"Anne".

SVAR:

Nu holder vi fast ved, at dette er en drømmebrevkasse, og at jeg fungerer i "rollen" som drømmetyder. Vi glemmer at jeg også er præst og som teolog har mine egne meninger om den slags "gammeldags", fordømmende kristendom, som du er vokset op med. (Der slap mine personlige meninger alligevel ud....!)

Du skriver at du er plaget af dårlig samvittighed, frygt for straf i det evige liv og ambivalens, hvad angår det som du betragter som en synd "som både Biblen og Jesus fordømmer". (Igen - som præst kan jeg slet ikke genkende dette, at Jesus skulle "fordømme" nogen som helst speciel synd. Jesus tilgiver synderne. Hans blod renser al synd bort, hvis vi skal udtrykke det på "den gamle" måde.... Hvad med Jesus tilgivende kærlighed. I det hele taget kender jeg kun til én synd: At vi mennesker vender os bort fra vores naturlige forhold til Gud - - og dér er vi lige store syndere....).

Nå - men du er altså plaget af dårlig samvittighed, spekulationer over din skæbne efter døden og ambivalens, hvad angår din "synd".

Hvad siger nu drømmen ?

Drømmen viser dig med al tydelighed, hvad det er, du gør mod dig selv! Du brænder dig selv som en heks. Du er selv den strengeste dommer, der inkvisitorisk straffer dig selv på den modbydeligste måde, nemlig sådan som den kirkelige inkvisition handlede på, da de straffede kloge koner og andre alternativt tænkende med bålet i gamle dage.

Du husker vel nok dét som jeg gang på gang har understreget her i DRØMMEBREVKASSEN og som jeg har kaldt DRØMMETYDNINGENS REGEL nr. 1: At alle optrædende i din drøm er sider af dig selv.
Drømmen kommer jo inde fra dig selv, fra hjernens kemi eller hvor de nu opstår. Dvs. at de ufølsomme forfølgere, der brænder hekse, er de sider af dig selv, der fordømmer din "synd". Du skriver selv, at du både hader den og elsker den. Her får du et billede på, hvad den side, der hader dig selv, gør ved dig SELV.

Drømmen peger jo selv på det. Dette at du selv bliver brændt og samtidig står ved siden af som tilskuer. Du hælder selv benzin på bålet !!

Så fra dit eget ubevidste - eller fra en højere side af dig selv - kommer der et rigtig godt råd - synes jeg - om at du holder op med at fordømme dig selv på den måde. Det ville være sundt.

Og måske kunne det i den proces: At acceptere sig selv, sådan som man er, være en god hjælp at fordybe sig i den gamle pietistiske tradition med, at "Jesu blod vasker al synd bort". Bag denne lidt gammeldags formulering ligger der jo en dyb viden om, at Kristus repræsenterer en altomfattende kærlighed og accept, som går på tværs af alle vore domme. Og som kan rumme os med alle vore mere eller mindre lastefulde sider.

Tag som led i din fordybelse og bøn for eksempel Jesus' ord fra Bjergprædikeken, Matt. 5, 3:
"Dømmer ikke" !

Skriv gerne igen .

Venlig hilsen
PETER VÆRUM

Tilbage
til

Drømmebrevkassen.