Tilbage
til

Peters portal .

 

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

 

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr
og
drømme
- ridser i facaden.


Mere om drømme


Tilbage
til

Drømmebrevkassen .


Et forsøg på at genmmentænke
drømmenes fænomen


Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og

Når man ikke kan
huske sine drømme


 

 

 

August 2006

Gravid. På indkøb med forældrene...

 
 

Kære Peter Værum.

Jeg er en ung kvinde på 23 år, som havde en drøm for en par uger siden, samt en drøm for et par dage siden, som jeg tror evt. hænger sammen på en måde. Jeg har prøvet selv at finde frem til nogen svar, men er ikke rigtig kommet på noget, så jeg håber lidt at du kan hjælpe mig!

Den først drøm:
Jeg går rundt i Ikea sammen med min mor og far! Jeg er gravid og et pænt stykke henne. I drømmer snakker jeg ikke med nogen, men tænker for mig selv! Så som, hvorfor jeg er blevet gravid, hvornår og hvad jeg skal gøre med barnet! Jeg går nærmest hvileløst rundt og tænker over disse ting. Til sidst i drømmen beslutter jeg mig for at bortadoptere barnet, da jeg ikke selv vil have det!

I den anden drøm er jeg igen ude og handle med min mor og far, dog denne gang i Kvickly. Vi beslutter os for at købe en hundehvalp! Men da vi kommer op til kassen og jeg vil vise min mor at jeg synes hvalpen ligner den hund jeg har alt for meget, er det pludselig et spædbarn jeg står med på armen. Jeg beslutter mig for at gå tilbage med barnet som nu igen er ”blevet” til en hund for at få en anden.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med disse drømme.

M.V.H Jette

SVAR:

Drømme om spædbørn og graviditet plejer at være meget positive. Det tyder på, at noget nyt er undervejs; og der er noget bemærkelsesværdigt organisk, fysisk, biologisk ved det symbol: At være frugtbar. Erferingsmæssigt kommer disse drømme, når man er ved at "barsle med noget", som vi siger. Det kan være alle mulige slags projekter - jeg kan huske da jeg sendte min første bog ind til forlaget, jeg drømte at jeg var højgravid og det var en meget mærkelig følelse - for en mand... !

I din drøm er det problematisk med dette nye, der er undervejs. Alt det med hundehvalpen tror jeg på én eller anden måde handler om den følelse, du har i første drøm: At du ikke aner, hvad du skal stille om med det nye, der er undervejs. Muligvis noget inde fra dine egen krop eller dit eget følelsesliv (det hænger jo sammen).
Kan du ikke genkende noget fra dit personlige liv, der kan sammenlignes med et barn, du ikke vil have.

Sandsynligvis hænger det sammen med dit forhold til dine forældre, eller dine forældres indflydelse på dig. Når du i to drømme efter hinanden møder det symbol: ude og købe ind med forældrene, er der grund til at overveje om de på én eller anden måde påvirker dig, så det nye - "babyen" - der er på vej, ikke får lov at være der. Det er kun et gæt.

Men hvilket forhold har du til dine forældre ?

Og hvad er det, der gør at du ikke ved, hvad du skal stille op med det nye (en ny side af dig selv, f.eksempel), der er uindervejs ??

Venlig hilsen
PETER VÆRUM

Tilbage
til

Drømmebrevkassen.