Hej,
Jeg har to sønner, den ene som kun er 5 måneder gammel,
har lige siden han er blevet født haft noget jeg vil kalde voldsomme
drømme. Jeg har aldrig hørt om at så små børn
drømmer, og har i hvert fald ikke oplevet det med min nu 3 årige
søn da han var baby.
Symptomerne er: Siger voldsomme lyde, klukker og piber, og græder
meget ængsteligt. Jeg kan se på ham at han sover.. ind
imellem vågner han dog og græder inderligt, på en
anden måde end hvis han er træt eller sulten, eller slår
sig.
Jeg vil jo gerne høre om du har stødt på det
tidligere, om der er noget jeg skal gøre for at afhjælpe
ham – for det lyder ikke umiddelbart som om han har dejlige
drømme.
Det skal dog nævnes at han når han er vågen, er
meget frisk, glad og ser ud til at trives i meget høj grad,
og aldrig når de højder i gråd som desværre
er tilfældet i hans drømmeunivers.
Håber at du ved noget om drømme og helt små børn,
og at du har tid til et hurtigt svar!
Mvh
Karina ...
SVAR:
Jeg ved ikke særlig
meget om babyers drømme - andet end at de drømmer meget.
Også mens de er i moders liv endnu. Det er vel ikke mærkeligt
- der er mange "nye" indtryk, der skal bearbejdes.
Og måske kan man tage det som et vidnesbyrd om drømmes
gavnlige virkning (også selv om man ikke tolker på dem),
at de yngste dreng er glad og veltilpas, når han ikke sover.
Jeg håber der er andre, der har erfaringer med dette spørgsmål,
der vil skrive ind og belyse emnet. Mødre og andre...
Venlig hilsen
PET ER VÆRUM