m

Tilbage
til

Peters portal .


DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

 

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1
Artikel af Peter Værum om eventyr
og
drømme
- ridser i facaden.


Mere om drømme


Tilbage
til

Drømmebrevkassen .


Et forsøg på at genmmentænke
drømmenes fænomen


Lidt teori:
Indhold og forhold i drømme.

FAQ:
Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ?
- Jo da, og

Når man ikke kan
huske sine drømme


 

 

 

 

 

 

 

 

Februar 2007

"Drømmespøgelser"

 
 

Hej Peter Værum !

Jeg håber du kan være med til at få forståelse omkring en drøm jeg lige har haft:

Jeg var i mit hus sammen med min mand og hund. Min mand sidder og laver noget, og da oplever jeg at en ledning bevæger sig hen mod en stik dåse og ingen der fører den !
Jeg hiver i min mand som ikke når at se noget og kort efter ser jeg ledningen blive trukket ud igen.
Min hund begynder også at registrere noget og lige ledes min mand. Som nu ellers er en skeptisk mand..

Jeg ser min hund stå i ét af de andre rum og gø mod væggen, da jeg ser 2 døre der er åbne jeg prøver at lukke dem men en enorm kraft skubber på. Jeg råber højt: "I Jesu Kristus navn vig bort !" - og gentager disse ord igen og igen for til sidst at se mit hjem falde til ro igen og disse usynlige væsner forsvinder…

Håber du kan fortælle hvad du tror det handler om..

På forhånd mange tak

Kærligst "simone "

SVAR:
Denne type drømme har efter min bedste erfaring ikke noget at gøre med spøgelser i éns hus el. lign. "Spøgeri" er et meget godt billede på "det ukendte", ukendte kræfter i én selv. Altså det vi i psykologien omtaler som underbevidstheden eller det ubevidste, som jo også er fyldt med anelser, ukontrollerbare impulser og andre "ånder".

Hvis du nu forestiller dig, at du er dette hus. Huset er et snapshot af din personlighed lige nu, så repræsenterer mand og hund og dagligstue det kendte, dagligdags - dvs. dit bevidste jeg. Men i dit sind er der så nogle ukendte kræfter. En ledning, der på mystisk vis søger hen mod en stikdåse. Et gæt kunne være, at der i dig er en søgen mod en forbindelse til noget højere, eller til en tilværelse med mere energi, mere spænding. Eller en del af din krop/psyke, der kan give dig mere energi, bedre sundhed. Det er kun et gæt. Det kan også have noget med nerverne at gøre (elektricitet...)

Naturligvis vil en sådan eventuel kontakt til en så spændings- og energifyldt del af dig selv, som i øjeblikket er helt ubevidst for dig (men måske har du en anelse om hvad det er for en side ??) - naturligvis vil en sådan kontakt være en stor provokation for jeg-et. Den daglige måde at strukturere virkeligheden og dit sædvanlige selvbillede vil blive voldsomtprovokeret, hvis du begynder at bruge mere af den store energi, du har i dig. Du vil også få kontakte til ukendte sider, kraftfulde og "mystiske" - dette er afbilledet i drømmen ved at jeg'et opfatter disse kræfter som dæmoner eller-hvad-det-er, der skal uddrives).
Men husk - at der er også stærke hjælpende kræfter, som du kan anråbe. Det hellige, det største, i dig - repræsenteret i drømmen ved Jesus Kristus. Jeg ved ikke om du er en person, der beder eller på anden måde har en tro eller en religiøs praksis. Men du har nogle muligheder for hjælp i udfordrende situationer fra stærke, høje, gode kræfter i din sjæl, som du kan række ud efter.

Skriv gerne tilbage, du skriver meget lidt om dig selv og hvad du tror drømmen betyder. Så der er meget gætteri i overstående tolkning.

---
Som det vel er fremgået af ovenstående, laver jeg en ganske almen psykologisk tolkning af din "spøgelses-drøm". Andre mennesker med en mere "spiritistisk" livsforståelse, der opererer med afdødes ånder og andre mystiske sager, ville måske hævde, at der i drømmen er en "første melding" om, at der er "faktisk" er ukendte ånder/spøgelser på færde i dit hus. Drømme kan nogen gange godt fungere på den måde, det har jeg fuld forståelse for. - - Jeg vil ikke afvise sådan en tolkning, men det er mig temmelig fremmed at skulle regne med ånder og spøgelser i min daglige livstolkning; så jeg er simpelthen ikke den rette til at gå ind på en sådan tankegang.
Og drømmen lader sig efter min bedste erfaring udmærket forstå uden at inddrage disse "mystiske" væsner i tolkningen af hvad der er på færde. Det er altsammen ukendte sider inde i dig selv.....

Venlig hilsen
PETER VÆRUM

Tilbage
til

Drømmebrevkassen.

Husk der er en skygge ved alting,
selv den gode og kloge foredragsholder,
præst og drømmetyder har en skygge.