|
Hej!
Jeg hedder "Karen", og er en kvinde på 29 år.
Jeg har gennem de sidste ca. 13 år, oplevet den samme drøm
ca. 3 - 4 gange:
Den tager sin handling på mine forældres grund, og jeg er
med i en bizar handling.
Der er en masse mennesker som bærer mig i deres arme (lidt som
en 'ofring'), alt i mens de skærer i mig med knive, skærer
hovedsageligt i mine arme og min overkrop.. Dette burde jo selvfølgelig
gøre ondt, men i drømmen er jeg bevidst om at det kun
er en drøm, og det gør derfor ikke fysisk ondt på
mig.
Men jeg kan stadig ikke slippe ud af drømmen, og alle menneskernes
mishandling af mig.. Jeg har endnu ikke prøvet at 'slippe væk'
i drømmen, har blot vågnet pludseligt op, alt i mens det
står på.
Jeg ved ikke om det giver mening, men dette er en ret præcis beskrivelse
af drømmen, som jeg altså har haft 3 - 4 gange.. Altid
samme sted, samme tortur, men er ikke bevidst om hvordan de andre mennesker
ser ud, husker aldrig deres ansigter..
Jeg husker som regel en eller flere af mine drømme hver dag når
jeg vågner, men denne synes jeg er lidt 'bizar'..
Vil håbe at høre fra dig
Med venlig hilsen
"Karen Simonsen"
SVAR:
På hvilke punkter er det, du i den grad mishandler dig selv
.. ?
Det
må du spørge dig selv om.
Du fortæller ikke så meget om dig selv, men der foregår
noget ret barsk inde i dig. En alvorlig konflikt, en kraftig undertrykkelse
af noget vigtigt - et hurtigt gæt, alt alt for hurtigt, det
ved jeg godt, er at du er anorektiker eller alvorligt traumatiseret
fra din barndom. Du må selv vide noget om det.
Måske kan det være en hjælp ved besvarelsen af spørgsmålet,
at drømmen udtrykkelig nævner, at det foregår "på
dine forældres grund".
Hvordan er og hvordan var dit forhold til dine forældre ?
(Og hvordan er det med "dine indre forældre", overjeget
..?)
Du
må overveje, hvordan det er du mishandler dig selv.
For
det skal høre op.
Du skal garanteret have terapeut-hjælp.
Du skal ikke lænere være offer.
Skriv
gerne tilbage, der må være noget vigtigt, som jeg skulle
vide, hvis drømmetolkningen skal hjælpe noget....
Venlig
hilsen
PETER
VÆRUM
Husk der er en skygge ved
alting,
selv den gode og kloge foredragsholder,
præst og drømmetyder har en skygge.
|
|