"... et vildt dyr inden i mig"

hMen får du så et godt råd af drømmen ? Sådanne drømme plejer at give øget information om, hvad det aktuelt ville være godt at gøre eller at indse. Og det er her, jeg som drømmetyder får problemer. For det som drømmen siger, er jo at:
Du sover! Du lever dit liv som en søvngænger, dvs. med manglende bevidsthed. Du trænger til at vågne op, dvs. få øget bevidsthed om dine indre konflikter.
Men hvordan? Det kan jeg ikke rigtig se i drømmen. Jeg synes at du i forvejen har en fin selverkendelse, du fremstiller dine psykiske problemer meget klart - man kunne ønske at andre mere "normale" mennesker havde samme klare selvindsigt. Du har vel også være i terapi med din angst ?
Og selve dét at du skriver ind til drømmebrevkassen, er vel også et udtryk for, at du forholdet dig bevidst til denne indre konflikt mellem på den ene side "det vilde dyr" drift, vrede, oprør, kroppens impulser (spiseforstyrrelser har for mig at gøre med et behov for at mærke kroppen, ikke være så meget oppe i hovedet, men mærke kroppen direkte omend på en uhensigtmæssig måde; fordi man har problemer med at mærke kroppen "indefra" på "normal" måde....) - og på den anden side, dit civiliserede, velfungerende, bevidste jeg.

Hvad skal jeg råde dig til ? Hvad råder drømmen dig til ? Jeg ved det ikke. Andet end at prøve at "vågne op". At være endnu mere "vågen" omkring dine indre konflikter end du allerede er. Måske er det aktuelt nu at finde en mere bevidst måde at arbejde med dig selv nu - f.eks. samtaler med en psykolog eller andet.

Jeg vil meget gerne høre fra dig om din videre udvikling.
Jeg kunne godt unde dig, at du fik noget kvalificeret hjælp.

Venlig hilsen
PETER VÆRUM

Tilbagemelding to dage efter:

Mange tak for dit svar, som jeg blev meget glad for. Jeg har tænkt meget over det, men jeg kan ikke rigtigt se nogen løsningsforslag i drømmen. Imens jeg i drømmen - i søvne - tager kvælertag på folk og gør andre forfærdelige ting, er der en stemme indeni, der skriger "væk mig, væk mig", men den kommer aldrig ud.

Jeg har været hos min læge, som også mente, at det ville være godt at få noget hjælp. Jeg har ikke råd til selv at betale for det, så nu har lægen henvist mig til en psykiater - som der dog er lang ventetid på.

Endnu engang tak for dit svar - alt, hvad du skriver er rigtigt - også det med ikke at kunne mærke min krop og ikke at kunne tackle den vrede, der rigtigt nok ofte angår dem, der står mig nærmest....