|
||||||||
m
DRØMMEBREVKASSEN
Drømmetydningens regel nr. 1 Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden. Mere om drømme
Et forsøg på at genmmentænke |
Tilbage
|
Tilbage
|
Når
man ikke kan
huske sine drømme
Kære
Peter Værum
Allerførst tak for de to dejlige bøger
du har skrevet og som jeg har haft megen glæde af.
Jeg
interesserer mig meget for Jungiansk psykologi. Har forsøgt at arbejde
med det materiale fra det ubevidste der dukker op i mine drømme -
forsøger selvfølgelig også at integrere det, men det er vist en anden
og meget besværligere sag. Måske kan du hjælpe mig og sætte ord på det
materiale der dukker op i denne min drøm. Jeg har åbenbart stadig svært
ved at kalde troldene ved navn.
På forhånd tak.
Drøm
14.marts 2007
Min mand og jeg har en flaske stående oppe på
loftet. I flasken har vi spærret en ond ånd inde. Vi opdagede ånden
engang vi fandt flasken. Det var et frygteligt postyr vi havde med
ånden, den var ustyrlig og destruktiv, men det lykkedes os at få den i
flasken igen. (I drømmen ser jeg ånden i flasken, det er en mand med
lyse krøller)
Vi er lidt bange for at børnene falder over
flasen og åbner den.
Så er vi pludselig sammen med nogle
venner og jeg bliver opmærksom på hvor vildt gyseragtigt det er at vi
gemmer en ånd i en flaske - mig der altid har ønsket at opleve noget
overnaturligt, men aldrig stødt på et eneste overnaturlgit fænomen -
det må man da kaldes overnaturligt, tænker jeg i drømmen. .
Vi
nærmer os loftet, vores store pige, vennerne, jeg tror de er der også,
men flasken bliver åbnet og ånden slipper ud. Den forvandler sig til et
dyr, en ulv. Jeg spørger min mand hvordan vi fik magten over den sidste
gang. Han tager en sok - vores store pige er der vist - han skal løbe
foran dyret med sokken i hånden, så forvandler det sig igen. Det gør
min mand så. Men i stedet for at fortsætte til ånden er i flasken ,
stopper vi der hvor dyret er forvandlet til en dreng på Marcus´s alder
(vores barn nr. 4) Drengen er lys med lyst hår, vores dreng har brunt
hår. Jeg synes drengen er så sød og vil gerne beholde ham, det synes
min mand dog ikke er nogen god ide. Jeg spørger drengen hvor gammel han
er. 4 år, svarer han (Marcus er også 4 år)
Jeg bliver
bekræftet i at det er helt rigtigt at beholde ham, Marcus mangler
legekammerater i stor stil, så de kan rigtig få glæde af hinanden.
Min
mand protesterer åbenbart ikke, selv om han ikke helt synes om det
eller er tryg ved det. Og der går også kun et øjeblik, så er drengen
forvandlet til en stor dreng (ligner en klovn, har krøllet hår). Vi
bliver bange, den her ånd er åbenbart helt ustyrlig når den kommer ud
af flasken.'
Enten slutter drømmer her eller med at ånden er i
flasken.
Undervejs i drømmen spekulerer jeg over hvordan vi
skal komme af med flasken. Vi kan ikke smide den i havet, den ville
garantere dukke op en dag og det vil så bare gå ud over andre. Jeg
tænker, at det måske i en sådan sag er legalt at gøre sig til morder.
Med
venlig hilsen
Solvej
ps. vil du være venlig at ændre
evt. navne hvis du lægger drømmen ud på nettet
SVAR:
Navnene
ændres altid.
Tak for komplimenterne angående mine bøger.
Når du er én, der arbejder med Jung's tanker, er det dig nok ikke fremmed, at jeg forslår at tolke flasken som en alkomisk kolbe, der jo er god til at frembringer forandringer. Samtidig er den jo uden tvivl et billede på din personlighed (hvad skulle den dog ellers være ??!) og ånden i flasken er hentet fra eventyrene. I Biblen er det dæmoner. Hos Jung er det det fænomonen, han kalder skyggen - altså jeg'ets mørke bagside, de sider af personligheden, man ikke ønsker at identificere sig med, og som man derfor i mange år har fortrængt. Skyggen. De indre dæmoner. Troldene, der skal kaldes ved navn (du kender det jo ud og ind, hvis du har læst min første bog: FRØER OG FARISÆERE fra 1992).
Når skyggen (altså din skygge-side!) i din drøm symboliseres ved en ånd i en flaske, siger det nok noget om, hvor energi-ladet dette komplex er. Hvis du får den ånd integreret, vil der ske store ændringer (det kan man jo også se senere i drømmen). Desuden siger det måske noget om, at den er godt spærret inde (det vil sige, der er mange forsvarsmekanismer og vanetænkning og fasttømret selvbillede omkring det) - og det siger måske også noget om, at den inderste kerne i problematikken er spirituel eller religiøs - det er ikke blot en ånd, det er ånd, der er spærret inde; og det er aldrig godt at prøve at "binde" ånd.
Egentlig er det jo "lige efter
bogen", som vi siger.
Skyggen,
ånden i flasken, vil være provokerende, når du "slipper den løs" - den
vil provokere dit mere uskyldigt tænkende, "barne"-jeg - mens en mere
moden, erfaren side af dig (de voksne, der er til stede) godt kan se,
at det er "gyser-agtigt" farligt at have en uintegreret skygge inden i
sig, når den er så energifyldt som en ÅND i en FLASKE.
Hvis du
begynder at kigge på dig selv og dine fortrængte sider, altså
-
hvis du begynder at integrere skyggen, vil skyggen forvandle sig. Først
vil de instinktive sider af dig, der er fortrængt, vise sig: Dyret,
vreden, den driftsmækkige side af seksualiteten osv. Derefter barnet:
Du får bedre kontakt til din indre, barnlige side. Hvordan har du det i
det hele taget med den ? Derefter med nogle ukendte, mere "voksne"
(modne, ansvarlige, handlekraftige?) sider, der ligger i dig som en
uudnyttet ressource (drengen, klovnen, vokser og bliver ældre).
Ånden
i flasken er et gammelt, klassisk, næsten arketypisk symbol. Derefter
er drømmen usædvanlig - i hvert fald hvis vi sammenligner den med et
gennemsnit af de drømme, jeg ellers modtager til DRØMMEBREVKASSEN. Der
er meget mere information, og mere "energi", mere
udviklingspotentiale, i denne drøm end gennemsnitligt, og du
skal
derfor bearbejde den grundigere end blot ved at lytte
til forholdsvis overfladisk tolkning, som det nødvendigvis må
blive i en brevkasse af denne karakter.
Lav f.eks. nogle
tegninger
af dyrene, barnet og klovnen. Og mærk efter i kroppen, hvor de
forskellige "figurer" sidder og hvad de gør ved dig, positivt og
negativt....
Det er jo helt tydeligt, at drømmen i sig rummer en skildring af en hel proces, i flere faser. At virkeliggøre det udviklingspotentiale, der ligger i drømmen, er ikke noget man kan gøre på nogle uger.
Det bliver også svært for dig, i slutningen af integrationsprocessen, at få kigget på dine forsvarsmekanismer, eller din personlighedsstruktur i det hele taget, udefra. "Flasken". Men drømmen soger, at der ligger en opgave her: At få kigget på "beholderen", flasken. Nej - den kan ikke smides væk; du kan ikke fortrænge det fænomen til det ubevidste. Drømmen er meget præcis, også her. Hvis du prøver at fortrænge det, vil det "vende tilbage" (vi har lige prædiket i kirkerne her i fastetiden om Kristus, der uddriver en dæmon, som så søger "de vandløse steder" - hvor der altså er ubevidsthed - og vender hjem med syv andre ånder, der er værre end den første, og besætter huset (personligheden). Hvis du prøver i din udvikling at ignorere "flasken" selve det forsvarssystem og kontrolsystem, som udgør din personlighed - eller rummer din personlighed - vil det gå ud over nogle andre vigtige sider af dig selv.
(Vi
husker jo hele tiden på drømmeregel nr. 1:
ALLE OPTRÆDENDE PERSONER, DYR,
REKVISITTER OSV. ER SIDER AF DIG SELV)!
Og når du skal til at have kigget på disse fundamentale strukturer i dig selv, skal du nok mobilere en masse energi, herunder den energi, du får til rådighed, hvis du har et bevidst forhold til din indre vrede, din naturlige agrression - såden tolker jeg forsøgsvis det træk med, at "det er legalt at gøre dig til morder".
Skriv gerne igen - jeg vil meget gerne høre fra dig om
din videre udvikling.
Venlig hilsen
PETER VÆRUM
Tilbage
|
Husk der er en skygge
ved alting,
selv den gode og kloge foredragsholder,
præst og drømmetyder har en skygge.