m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE


KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
Fasten,  2008

Skikkelser ved min seng. 
"Jeg vil helst ikke tro, det er ånder".
(I håb om, at erfarne folk vil kommentere...)

 
  Hej Peter
 
Jeg har det egentlig lidt svært ved at fortælle det her, for jeg er lidt flov over at jeg ikke klart kan identificerer det der ofte sker for mig, som drøm eller min hjerne der spiller mig et pus.
 
 Jeg drømmer/ ser  et par gange om ugen en person stå ved siden af min seng, det er forskellige personer unge som gamle, jeg kan beskrive dem meget detaljeret med tøj, alder, hudfarve, farve på tøj og øjne og ofte vågner jeg med hjertebanken og et sæt, eller ved at jeg kan mærke/høre jeg skriger (har vækket både en veninde og min kæreste, hver for sige flere gange). Det gør at jeg tit ikke sover med lyset sukket, pinligt for jeg er 27 år.!!!
 
Jeg har oplevet det jæventlig siden efteråret 2005 , og har vel i alt set 20-30 forskellige personer (aldrig den samme),  nogle bevæger sig ind i mod mig, nogle ligger ved siden af mig, nogle prøver at røre ved mig, andre ser bare på mig.
 
Jeg så det mest i soveværelset i vores gl. lejlighed på begge sider af sengen, jeg har set en person da jeg skulle sove på et kursus og jeg er nu også begynd at se dem her i vores nye hus, både i soveværelset og i stuen.
 
 Jeg kan tydelig se værelset så min fornuft siger mig at jeg måske ligger med åbne øjne og sover siden jeg kan se rummet.
Jeg kan se under regel nr. 1 at det er sider af mig selv jeg ser. Men jeg ved ikke hvad det betyder overhovedet, for der er ingen kommunikation, og jeg vil helst ikke tro at der er ånder.
Jeg er rædselslagen og jeg begynder efter hånden først at sove når jeg er rigtig træt. Ser jeg på mig selv? Er jeg utilfreds mig mig selv?

 
Jeg har ikke mistet nogen tæt på fornyeligt, det er ved at være 10-15 år siden. Og vedkommende drømmer jeg af og til om, men det er som regel positive og dejlig gensynsdrømme med knus og kram og fortælling og hvad der sket i mellemtiden.
 
Jeg drømmer rigtig meget om alt muligt,  ud over dette fænomen ovenfor som virkelig plager mig. 
 
Alm. drømme har jeg disideret steder jeg besøger flere gange, jeg kan huske nogle drømme år tilbage. Når jeg drømmer meget er jeg ikke rigtig udhvilet.. jeg drømmer faktisk hver nat, nogle gange flere gange .. Disse alm. drømme kan jeg sagtens skelne for det er tit underlige..... => drømme.
 
Men personerne forstår jeg virkelig ikke... følelserne er ofte forbundet med angst, frygt. Jeg drømmer tit drømme i drømme både alm. vis og sammen med disse personer.
 

De sidste tre der har besøgt mig inden for den sidste uges tid beskrives som følgende:
 
 * Person med sort hudfarve, jeg så kun fra skulderen og op efter. Jeg sov på sofaen, kæresten sad og så film lige ved siden af, han var i 50´ erne, høj pande, glat/blank. med lidt kruset hår i siden.. den eneste person jeg ikke blev bange for og som var "varm" kigger bare på mig, meget kort tid. Ingen fysisk reaktion.
 
* Gl. mand, med gråt/skulderlangt hår, stift hår, grå striktrøje i tyk uld, fuldskæg, små brune øjne, stor kartoffel-agtignæse og lille trutmund. kigger på mig langtid nok til jeg virkelig tror der står en, skriger og vågner og vækker kæresten. er rædselslagende, halsen er tør fordi jeg har skreget så højt.
 
* Mand i midt i 30 erne kommer "farende" ind at soveværelse døren, klædt helt i sort, kunne kun se blå øjne ud fra elefanthuen, soret bukser med lommer på siden, måske en kedelderagt, eller jakke delt for sig,  han kommer hen til mig holder mig og forsøger at kvæle mig ved at lægge et stykke stof eller plast over munden på mig og holder mine hændr overhovedet. Jeg forsøger at skrige og kalde på min kæreste der stadig sidder i stuen. Men kan ikke og jeg går næste i panik vrider mig og "vågner", får så kaldet på kæresten. naturligvis igen rædselslagende.
 
 
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, for det går mig virkelig på ..Jeg er normal ret rationel menneske.
 
 
Hvad skal jeg stille op............... Hvad betyder det! Hvad er årsagen og hvordan kan det gå væk!
 
Venlig hilsen
...


SVAR:

Jeg er i tvivl om jeg er den rigtige til at svare. jeg er - i denne sammenhæng - drømmetyder, og det lyder som om det er et andet fænomen end almindelige drømme.
Selv om du siger, at du drømmer,  er det vist mere "syner" eller "tilsynekomster"  på grænsen mellem drøm og vågen - hvis jeg forstår dig rigtigt ?

Det vil sige, at "drømmeregel nr. 1" ikke gælder (at det undtagelsesvis ikke skal tolkes som sider af dig selv).

Og jeg har ikke så meget erfaring med disse fænomener.

Men jeg bringer dit spørgsmål her på Drømmebrevkassen I HÅB OM, AT DER ER FOLK MED FORSTAND PÅ DET, DER VIL KOMMENTERE FÆNOMENET.

Problemet  er,  at vi  i vores kultur ikke har nogen fælles forståelse af fænomenet "ånder" eller "spøgelser".  
Dette indebærer, at svaret på dine spørgsmål i høj grad afhænger af, hvem du retter spørgsmålet til.
* Hvis du spørger teosffer og parapsykologer
(også nogle af de virkelig fornuftige), vil de begynde at tale om astral-verdenen.
* Hvis du spørger spiritister og visse clairvoyante 
(også nogle af de virkelig fornuftige), vil de begynde at udrulle en metafysisk verden med de afdødes ånder.
* Andre vil tale om spøgelser og lign.
* Og mange materialistisk indstillede psykiatere (også nogle af de virkelig fornuftige) vil betragte det som fantasifostre eller indbildning - og nogle af dem vil sige, at du har et problem, der skal tages alvorligt.  Andre vil sige: Glem det !
* Og fornuftige psykoterapeuter vil sandsynligvis være tilbøjelige til at bruge sine "syner" som "indgangsportal" til at komme dybere til bunds i dine personlige problemstillinger.
* Og mange jungianere og freudianere vil måske henvise til, at der faktisk er mange erfaringer af, at ubevidste komplexer eller andre processer i det ubevidste (evt. kollektivt ubevidste) på uforklarlig måde kan materialisere sig i , om ikke i fysisk form, så dog i synlig form.

Og i alle tilfælde  bliver man kastet ind i en tilværelsesforklaring,  som er mere omfattende  end man måske bryder sig om.  Man er så-at-sige  i  denne gruppes  tilværelsesfortolknings vold.   Det er svært at undgå.  (Det gælder naturligvis også, når man spørger en kristen, jungiansk drømmetyder som mig om en "almindelig" fortolkning af en "almindelig" drøm. Men det kræver forhåbentlig i mindre grad, at man accepterer hele det livssyn og den tilværelsesforståelse, der ligger bag).

Så - som sagt - jeg er betænkelig ved at gøre mig klog på det fænomen, du er konfronteret med.
OG JEG HÅBER, AT DER ER FOLK, DER BEDRE END JEG KENDER FÆNOMENET, DER VIL KOMMENTERE DET.  
JEG LÆGGER KOMMENTARER UD PÅ HJEMMEIDEN...

  Venlig hilsen
 
PETER VÆRUM