m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE


KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
September  2008

Stjerneskud og forholdet til Mor.
Tilbagemelding 8 år efter...

 
 


Kære Peter

Jeg skriver ikke fordi jeg har en drøm jeg vil have tydet, men derimod fordi jeg faldt over vores korrespondance fra da jeg var 15 år (jeg er i dag 23) og den rørte mig dybt.
Vi skrev en del sammen vedr. drømmen ”Stjerneskud. Forelskelse. 15 år.” og jeg synes bare lige jeg vil fortælle dig at dine svar gjorde en forskel. Ikke at det nødvendigvis var meningen, men jeg tror dine svar var medvirkende til en radikal ændring i forholdet til mine forældre. Hvilket jeg er glad for! Det synes jeg blot du skulle vide

Med Venlig hilsen
Underskrevet med navn.

SVAR:

Tak for tilbagemelding. Det luner da at høre.

Jeg lægger lige en kopi ind af vores korrespondance, måske kan den interessere andre teen-age'ere....

    November 2000

    I nat havde jeg en drøm jeg aldrig vil glemme - og jeg kunne godt tænke mig at få af vide hvad den egentlig betød, om den havde en betydning!
    Jeg er en pige på 15 år. Jeg drømte, at det var morgen på en hverdag, det var lige inden det blev lyst og det var helt stjerneklart udenfor. Jeg havde hørt i tv-avisen nogle dage før, at der ville komme mange stjerneskud (hvilket jeg også har ).
    Jeg stod i vores køkken og smurte madpakke, jeg så ud af vinduet og så stjernerne på himlen. Jeg skyndte mig udenfor. Det var den smukkeste nattehimmel, fyldt med stjerner og stjerneskud. Jeg glemmer det aldrig.
    Mens jeg stod der ønskede jeg at *** (en fyr jeg er forelsket i ) og jeg begyndte at komme sammen.
    Lidt efter kom min mor ud fra huset og sagde til mig: "Det er dette her du altid har ønsket dig ikke ?" Og jeg svarede "Jo" (hun hentydede til den smukke nattehimmel ) her endte min drøm.... Kan det have en betydning?

    Kærlig hilsen L.


SVAR:

Det var dog en dejlig drøm! Morgen - som drømmesymbol - er vel noget med, at det lysner (øget bevidsthed, opvågning) efter nattens mørke (manglende bevidsthed, eller en mørk, trist periode?).
I en meget dagligdags situation sker der lige pludselig en åbning til helt andre horisonter. Himmelske horisonter, hvor ønsker går i opfyldelse. Hvordan det helt konkret skal tolkes, ved jeg ikke rigtig. Er du religiøs ?? - En anden mulig måde at forstå det på, er at tage det som udtryk for den mægtige horisontudvidelse, det jo unægtelig er - at blive forelsket. At være forelsket.
Du har i hvert fald en side i dig, som er meget positiv - repræsenteret ved stjerneskud på morgenhimlen. Det har måske ikke så meget med din personlighed - dit "ego" - at gøre - for stjerner på himlen er jo på bemærkelsesværdig måde et transpersonligt symbol. Overpersonligt, så-at-sige. Men alligevel. Vær glad for den drøm. Og vær glad for den forelskelse i ***. Og så optræder din mor på en positiv måde i drømmen.
Hvordan er dit forhold til hende? - Måske kan du hente god hjælp i dit liv, hvis du kunne snakke om dine allerhøjeste ønsker med hende ???

Mange hilsner Peter Værum.



    Januar 2oo1

    Kære peter!!

    Tak for dit svar på min drøm om stjerneskud - jeg ved det er længe siden, men har ikke haft mulighed for at svare før nu.
    Ja, jeg er meget religiøs, har det nogen betydning..... ????
    Mit forhold til min mor, er ikke det bedste, jeg har aldrig rigtig kunne snakke med mine forældre om mine problemer
    selv om jeg enormt gerne vil, men de kan overhoved ikke forstå mig, jeg prøver at lytte, men de vil ikke forstå mine problemer....... *Suk* Jeg havde også en anden drøm her forleden om min afdøde morfar. Jeg drømte at jeg så ham sidde ved siden af mig, så jeg tog hans hånd og sagde til ham at jeg elskede ham og min mormor (som også er død ) og så fadede han ligesom væk... Jeg har sådan følelsen af, at det var et tegn på at de har det godt og at de ved at jeg elsker dem... kan jeg have ret???

    10000 tak for en fed brevkasse!
    Knuz L.


SVAR II:

Det var dejligt at høre fra dig igen.
Ja - jeg tror, det har betydning for drømmens tydning, hvis du er religiøs. Fordi drømmen handler om tegn på himlen. Og hvordan skal vi forstå det symbol himlen ?? Hvis du er religiøs er det nok ikke så svært at forstå. Så skal du prøve at sammenholde forelskelsen og den horisontudvidelse, du oplever dér - med dit forhold til Gud. Forelskelse og erotik står ikke i modsætning til troen og det religiøse - er vi enige om det ? Man lærer faktisk noget om Gud og det himmelske i den mægtige bevidsthedsomvæltning, som kærlighed er (også erotisk tosomheds-kærlighed).

- Hvordan går det for resten med den forelskelse ???

Og det er jo sørgeligt, at du ikke føler, du kan hente hjælp ved at snakke med dine forældre. Drømmen tyder på, at der er noget med din mor, som kunne være til hjælp. Så jeg spekulerer over, om det mon kun er din opfattelse, at dine forældre kan du ikke bruge til at snakke med, fordi de nok ikke vil forstå dig (og det således kunne være værd at gøre endnu et forsøg - for eksempel vise dem din drømme og mine og dine svar ....) - eller om det mon er rigtigt, at de ikke kan forstå dig eller vil give sig tid til at lytte alvorligt til de tanker, du gør dig. Forholdet mellem piger på 15 og forældre er jo unægtelig meget ofte præget af ..alvorlige kommunikationsvanskeligheder - ..........


SVAR III:

Drømmen om din morfar er bemærkelsesværdig. - Jeg har tit hørt om, at mennesker drømmer om de afdøde - på en sådan måde, at det virker som en kommentar om, at de er ét eller andet sted (himlen el. lign) og opleves som en kommentar om, hvordan de har det i den transformerede bevidsthedstilstand, som døden (i flg. disse drømme) synes at være.
Og jeg har ikke lyst til at rokke ved den oplevelse - eller omfortolkke den.
Lad den stå som en positiv bekræftelse på, at din morfar og mormor har det godt og at du kan hente noget positivt i at give udtryk for, at du elsker dem.

Dog vil jeg ikke undlade at nævne, at drømme om mor-far og mor-mor ofte er symbolske kommentarer til forholdet til MOR og FAR (drømme nytter sig tit af sådanne sproglige finurligheder. - Så jeg vil godt lade den mulighed stå åben, at drømmen taler ind i dit faktiske forhold til din mor og far; det forhold er jo på en måde også dødt. Og det kunne måske være vigtigt, at du fandt ind til en måde at udtrykke, at du jo også elsker dem..... (i forbindelse med dét, du ellers fortalte om dem.)

Skriv gerne igen.

Knuz
Peter V.


    Kære Peter!!!

    Mange tak for dit svar - jeg kan godt se hvad du mener, og jeg giver dig helt ret i, at kærlighed samt erotik godt kan høre sammen med gud, netop fordi jeg er meget religiøs, tror på himlen, helvede samt kampen mellem det gode og det onde. Du spørger mig hvad der blev af den forelskelse... tja, det virkede ikke helt, han følte ikke som jeg, og han boede for langt væk, men det gik da op for mig, at det ikke var præcis HAM ( i drømmen ) som betød noget, men kærligheden i sig selv, måske endda kærligheden til gud... Jeg er endnu ikke helt sikker på om det KUN er min opfattelse at jeg ikke kan snakke med mine forældre, men der kan måske være noget om det. Jeg vil da også sige, at jeg har forsøgt at kommunikere bedre med min mor på det sidste, men min far og jeg kan ikke sammen, jeg ved, at det dog ikke kun er min skyld..
    Min far er ulykkelig og indelukket ( mine forældre er ikke et ideelt ægtepar ) og det gør mig forfærdeligt ondt at jeg som barn, sidder og ser på at mine forældre går gennem livet uden at være 100 % lykkelige - vi har trods alt kun et liv som vi aldrig får igen. Især når jeg ved at jeg intet kan gøre for dem.
    Det er nok grunden til at mine far og jeg er så langt fra hinanden, jeg kan ikke nå ind til ham og hjælpe. At fortælle dem mine drømme samt hvad vi har skrevet om, ved jeg ikke helt om jeg vil. Det må jeg lige tænke over :-) Jeg giver dig helt ret i, at forholdet mellem forældre om teenager ofte er præget meget af kommunikationsproblemer, men jeg tror også at det er fordi forældrene ikke forstår de tanker en teenager gør sig i svære perioder.. Jeg kan godt snakke med dem om mange ting, men til gengæld er der mange ting jeg hverken kan eller vil fortælle dem... F.eks har jeg meget svært ved at give slip på nogle personer fra fortiden, også selvom de behandler mig dårligt, og det kan mine forældre ikke forstå, eller også vil de ikke forstå det...? Du skrev at min drøm om min afdøde morfar godt kan have noget at gøre med mine forældre... Det har jeg slet ikke tænkt på, det kan du godt have ret i. Måske prøvede mine bedsteforældre at fortælle mig noget jeg måske skulle tage til eftertanke... men det er så svært at vise dem kærlighed... ikke fordi jeg ikke elsker dem, selvfølgelig gør jeg det, men jeg har det så svært med at se dem ulykkelige og prøver desperat at få dem til at træffe en beslutning om hvad de vil, selvom jeg godt ved at det ikke er så enkelt, og at jeg ikke bør blande mig... selvom det er svært... !!! Jeg havde en forfædelig drøm i nat, ved ikke helt præcist hvad den handlede om, men
    følte mig forfulgt en aften i mit eget hus, da jeg var alene hjemme, vågnede skrigende op..
    Jeg har læst meget om mareridt i forbindelse med vores projektopgave om drømme, men jeg forstår stadig ikke hvad mareridt skal gøre godt for... er der for at få alt det "onde" ud af kroppen, for at afreagere eller hvad?? 10000000 Tak for al din hjælp...

    Skriv snart igen

    Mange knuz og Qram
    L.

SVAR:

Jeg anerkender fuldt ud, at nogle gange er forældre bare ikke til at tale med. Jeg er glad for, at du gad overveje mit forslag om, at du måske kunne gøre mere for at komme til at snakke med dem - men det er dig, der kender dine forældre; jeg ved jo dybest set ingenting .... - bortset fra, hvad drømmen siger.
Alt i alt tror jeg, vi er enige om det meste - jeg synes, det du skriver om dine overvejelser er meget fornuftigt. Og det er rigtigt, at teenage-børn ikke skal eller kan blande sig i, hvordan deres forældre lever deres liv. Det er hver enkelts valg. Og ansvar. Og tit kommer der ikke noget godt ud af at blande sig.
- Og som du skriver: Vi har kun dette ene liv. Ang. din drøm:Huset - det er dig. Opgaven her i livet er så-at-sige at være hjemme i sit eget hus. D.v.s at være sig selv. Den, man dybest set er. Det er de færreste teen-age'ere på 15, der har fundet sig selv. (Ingen). - Men det er godt, at du er i dit eget hus; selv om det naturligvis ikke er så let at erkende, at vi dybest set er alene her i livet.
At du føler dig forfulgt i drømmen tyder på en indre konflikt. En stærk konflikt (siden det udløser mareridt...) mellem to sider i dig.
- Måske mellem din pligtfølelse og dét, du har lyst til.
Hvem forfølger dig ?? - Det er naturligvis en side af dig selv (måske er det dét, Freud kalder over-jeg'et ??).

Knuz
Peter Værum.

**********