m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN

PSYKOLOGILÆRERSERVICE


KONFLIKTLØSNING


Drømmetydningens regel
nr. 1

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
H.C. Andersens fødselsdag 2009

Skyggedrøm. Tre kvinder skyder

 
 


Jeg er en pige der lige er fyldt 18 år.
Forleden nat da jeg sov hos min kæreste, havde jeg en drøm som var virkelig virkelighedstro og for mig meget skræmmende. Håber du kan hjælpe med at tyde den.

Jeg står i en stor hal. Gymnastiksal nærmest. Men gulvet var fyldt med noget jeg tror var træspåner eller ligende. Der var en dør helt oppe i venstre hjørne af salen og jeg står selv nede aller bagerst i salen bag en væg af træ, hvori der var to døre. Én helt ude til højre som stod åbent, og en helt til venstre som var lukket.
I trævæggen var der tre små vinduer med skudsikkert glas i, så jeg kunne kigge ud..
På den anden side af væggen stod der 3 kvinder, som kiggede på mig, og som ville dræbe mig.

Helt ude til venstre og tættest på den lukkede dør, stod en hvid kvinde (dvs lys i huden og lyst hår), i helt hvidt tøj. Ca. i midten stod en asiat med sort tøj. Begge de kvinder stod med en pistol i hånden. Den tredje kvinde var også asiat og stod i rødt tøj. UDEN pistol. Hun stod lidt ved siden af kvinden i sort. Hun skulle forestille at være den der var min ven. De to kvinder med pistolerne blev ved med at skyde på muren; men ingen af kuglerne gik igennem den.

Jeg gik rastløs rundt inde i mit "bur", da det gik op for mig at den ene dør jo faktisk var åben. Ingen af dørene kunne låses men jeg følte at jeg kunne være sikker hvis jeg fik den anden dør lukket også. Da jeg så gik hen for at lukke døren, så skød den "sorte" kvinde efter mig. Jeg bemærkede hun tøvede lidt. Men jeg måtte så skynde at trække mig tilbage igen. Jeg kan huske jeg følte mig svigtet af damen i rødt, at hun ikke stoppede de andre og forsvarede mig.. nå, men jeg fik så set igennem vinduet at hun lige kiggede væk og så lukkede jeg døren. Kort efter ser jeg i gennem vinduerne, at den hvide kvinde går hen mod døren der er tættest på hende og går ind af den. Som om de havde regnet ud hvordan de skulle få ram på mig. jeg går så ud af døren til højre i håb om at den sorte dame ikke ville skyde mig alligevel, eftersom hun havde tøvet med det før.
Så jeg går ud sådan med hænderne halvt holdt over hovedet som tegn for hun ikke skulle skyde mig, men inden jeg får sagt noget så skyder hun mig tre gange i maven og brystet. Så falder jeg om og løfter armen som tegn til at kvinden i rødt skulle komme over til mig.
Hun kommer over og vi græder begge to.
Jeg beder hende om at finde Erik (min kæreste) og fortælle at jeg elsker ham, for det har jeg aldrig selv fået fortalt ham, og det lover hun at gøre. Imens kigger jeg selv over mod den dør helt oppe i enden af salen og håber på at Erik når at komme ind af den, inden jeg dør.. men det gør han ikke.. jeg dør og vågner..

hvad kan det betyde?
håber du kan hjælpe mig, for jeg har tænkt rigtigt længe over det :)

Kærligst Malene

SVAR:

Jeg håber, du kender lidt til Jung's teorier om jeg'et og det ubevidste. Og om begrebet SKYGGEN. Ellers må du surfe lidt her på siden og læse om SKYGGEN. Læg også gerne artiklen om INDHOLD OG FORHOLD.
For drømmen lader sig lettest tolke ud fra Jungs personlighedsmodel.

Ud fra denne giver drømmen et billede af en rastløs ung kvinde med nogle stærke problemer i det ubevidste. Tre problemer, eller 3 facetter af samme problem. Den mørke, fortrængte del af din personlighed (som Jung kalder "skyggen") er 3-delt.
Her kan jeg ikke hjælpe dig mere - jeg håber, at du selv med nogen selvransagelse kan finde ud af, hvilke problemer/sider af dig selv, der ligger bag symbolerne: Den røde kvinde, den sorte kvinde og den hvide kvinde.
Men det er givetvis sider af dig selv.
Og drømmen siger jo også - på meget dramatisk vis - noget om, hvordan du har det med disse fortrængte sider. Forholdet mellem dit bevidste jeg og kræfterne (skyggesiderne) i dit ubevidste er mildt sagt "uforsonligt". De uerkendte sider af din personlighed truer dig. Men den side, der er repræsenteret af kvinden i rødt, kan også blive din hjælper.
Mellem dit bevidste jeg og din underbevidsthed har der hidtil været skudsikre skodder. Absolut tillukket; vi får billedet af en und pige, hvis psyke og adfærd er præget af megen kontrol, måske direkte tvangspræget adfærd ?? - Men drømmen siger samtidig, at nu er det på tide, at der bliver lavet om på det. Det kan godt være, at dit selvbillede bliver såret (af den helt sorte, fremmede side af din personlighed; hun skyder på dig) - men der er trods alt bedre end hvis der slet ikke var kontakt. For så var du stok-neurotisk - og den rastløshed, som drømmen nævner kommer givetvis fra de uerkendte sider i dit ubevidste..
Det er aktuelt nu - og hensigtsmæsiigt - og sundt - nu - at få lukket op.

Det bliver ikke nemt med de skudsikre vinduer og den væg, der er mellem dit vågne, bevidste jeg og det ubevidste. Jeg kunne godt forestille mig, at du behøver hjælp og støtte fra en psykoterapeut eller lignende.
Men det er meget, meget bedre at der bliver taget hul på det - at der bliver skudt hil i barriererne omkring dig - end at du lukker af og bliver helt isoleret i dit fastfrosne jeg.

Tit ender drømmene med at anvise en "udvej"; drømme kommer som regel med et "godt råd" til sidst.
Her er temaet med kærlighed til din kæreste (og bag det symbol: din ANIMUS) jo meget smukt og trøsterigt. Så at få den kærlighed udtrykt ! På den ene eller den anden måde vil det givetvis være dig til hjælp og støtte i den svære udviklingsproces, der forestår.

Held og lykke med det. Send gerne en tilbagemelding om disse gætterier siger dig noget.
Og om, hvad du selv kan finde frem til af problemstillinger, der ligger bag den sorte, den hvide og den røde kvinde.

Venligst
PETER VÆRUM