DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1
Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
2010

Rejse, bagagen, svømmingpool, skygge-pige.

 
 


Hej Peter

Jeg har fået større forståelse for mine drømme efter at have surfet lidt rundt og læst i din brevkasse - tak for det! Og utroligt sødt af dig at bruge tid på at hjælpe andre mennesker :)

Jeg gik ned med stress for knap halvandet år siden pga. mit arbejde (og selvfølgelig mine høje forventninger til mig selv og kvaliteten i mit arbejde). Startede arbejde igen for nogle måneder siden (samme arbejde) ... udbrændt ... har meget vivide drømme, på godt og ondt.

Her på det sidste har jeg haft en del ret ubehagelige drømme, og nogle af dem er begyndt at blive tilbagevendende. Bl.a. drømte jeg igen inat at jeg var i USA og opdagede at der var 1½ time til jeg skulle med flyet, jeg havde ikke pakket og der var 2 timer til lufthavnen. Da jeg havde fået kastet mine ting sammen (tog ret lang tid, for jeg blev ved med at finde flere ting jeg skulle have med - dels tøj, men også papirer, træningsudstyr osv. som jeg havde fået af en jeg besøgte), havde jeg 8 tasker og måtte kun have 3 med i flyet. Jeg kunne iøvrigt meget tydeligt huske flyturen derover.
Mens jeg var der udspillede en stor del af drømmen sig i, og omkring, et stort udendørs svømmeområde (kæmpepool), hvor der var nogle piger, og den ene var rigtig modbydelig, men til sidst fik jeg talt med hende, og vi havde en meget god og fornuftig dialog.

Oline.

SVAR:

Når drømmene bliver tilbagevendende, er der erfaringsmæssigt grund til at være opmærksom; derfor svarer jeg, omend jeg har kortet lidt ned i din mail (tak for de venlige ord).

Du drømmer, at du er i et fremmed område (USA), og det er jo nok en del af dit eget ubevidste. Måske kunne man håbe på, at det er depressionen og det med lykkepillerne, der er det fremmede og ukendte i dig selv.

Flere af de kendte temaer er der:
Komme for sent: Du og din sjæl går ikke fremad (ændre sig) med samme hastighed.
Rejse: Ændre sig.
Bagagen: Hvad har du med i bagagen - måske fra din barndom; måske fra de dårlige erfaringer på dit arbejde. Du behøver ikke have så meget med; men det tager tid at få kigget på alt det, man "har med i bagagen". Tit skal folk i terapi eller tale med et klogt menneske for at få "samlet bagagen sammen" - for at skille sig af med det.

Kæmpe pool: Så er vi nede i "hara"-området, området der forsyner et menneske med livsappetit, kraft og lyst. Dernede, hvor det strømmer. Det er nok også dér, helbredelsen og velværet kommer fra i dit tilfælde. MEN du må forstå, at du først skal integrere et skygge-område i din egen personlighed. Du skal møde en pige, der er rigtig modbydelig. Og der er for mig at se ingen tvivl om - efter 30 års erfaring med drømme - at det er dig selv. Forfølg stikordet skygge på hjemmesiderne, hvis du ikke kender til Jung's teorier i forvejen (og det gør du vist nok, efter hvad du skriver...)
Heldigvis har du en god dialog med pigen: Du skal nok få skygge integreret !

Her stopper jeg. Resten (som jeg ikke har medtaget her i DRØMMEBREVKASSEN) er mere uoverskueligt, og tolkningen er jeg for usikker på, til at det giver mening at gætte løs uden at vi kan tale sammen om det....

Held og lykke; du skal nok komme over din udbrændthed - der er stor vågenhed i din måde at møde drømmene på !

VENLIG HILSEN
Peter Værum