m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1


Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
2010

Bjerget, solen, lavastrømme....

 
 


Hej!
Her omkring nytårstid tænker jeg tilbage på en drøm, jeg havde for nogle år siden, som jeg aldrig har kunnet glemme.
- den var forfærdelig smuk drømmen!!

Jeg har hørte dig i radioen engang, så jeg har stor tillid til dig.
Her er drømmen !

Natten efter nytårs aften drømte jeg, at jeg sad med min bedste veninde på
en bjergtop og så udover et fantastisk landskab, med bjerge, floder og et
lys, som var det en elververden. Pludselig bliver solen kæmpe
stor og lyser helt enormt. Hele landskabet for foden af os går i brand og
lavastrømme flyder overalt. Vi skal ned sammen med en større gruppe, men
kan ikke være i bilerne. Vi stopper en lille motorcykel, som vi kører ned
med, den kører langsomt, men vi når ned for foden af bakken. Da vi er nede
er der grønne græspletter, hvor vi kan være i sikkerhed og vi følger os trygge
igen.

Hvad betyder alt det ??

MVH Sara .


SVAR:

 Ja - det er en stor og vigtig drøm, det er der vist ikke i tvivl om.  Der må være foregået store, måske "farlige", måske meget positive, ting i dit sind i tiden op til denne drøm, siden du drømmer om et "elver-agtigt"  udsyn, solen, bjerget (en kolossal mængde bundet energi) og den slags. Jeg kan ikke sige noget om, hvad der ligger bag disse symboler - du skriver intet om dig selv og hvilke problemer du går og tumler med for tiden - - men det er stort.

Det er et overblik, der ligger langt ud over dagligdagens problemer - og samtidig en brandfare, som kræver den yderste opmærksomhed omkring, hvad du går og gør og hvad der rumsterer i den underbevidsthed (måske er der også nogle ting i det kollektive, der spiller ind i drømmen - det kan slet ikke udelukkes).

Men til trods for alle disse usikkerhed, er jeg overbevist om én ting:  Drømmen siger, at du skal se at komme ned. Drømmen peger helt tydeligt på, hvad du i denne højspændte situation skal satse på: Jordforbindelse !
"Vi skal ned", står der i drømmen. Og det kan muligvis ikke gå hurtigt, men så må du tage små skridt på den lange seje vej til øget grounding. Den lille motorcykel kører langsomt, men det er din redning. Du skal ned og have kontakt med jorden, realiteternes verden, din krop, dine fødder, ned, ned, ned - væk fra hovedet og alle de vilde visioner og tanker. Grounding. Hvis du ikke kender dette begreb, må du sætte dig ind i det !  Det er vigtigt. Man kan se det af drømmen.

Du skal ned på jorden, hvor der er grønne pletter og græs (vækst) og hvor du og en anden vigtig side af dig (din veninde) føler jer trygge.

Det her tema er vigtigt for mange mennesker - derfor bringer jeg min kommentar til drømmen,  selv om det er flere år siden, du var i den situation.
Det kunne være interessant at høre, hvordan det siden er gået dig.

VENLIG HILSEN
Peter Værum