m

DRØMMEBREVKASSEN

FOREDRAG OM DRØMME

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


Drømmetydningens regel
nr. 1


Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


 
2010

Ulv efter mig - falder ned fra høje ting

 
 


hey jeg har nogle drømme jeg gerne vil have tydet vis det kan lade sig
gøre...jeg drømmer tit om jeg falder ned fra høje ting
f.eks.engang drømte jeg der var en ulv efter mig og så gik jeg ind i en
elevator og så endet jeg på toppen af et stort bjerg og så kunne jeg stadig
se ulven der nede og så falt jeg ned og ulven ventede på at jeg kom ned og
så lige inden jeg ramte jorden vågnede jeg.....det er altid sådan nogle
drømme jeg har hvor jeg falder ned fra noget og kunne bare godt tænke mig at
vide hvad de betyder...kan du hjælpe mig ville det være fedt.
på forhånd tak......hilsen Jan

SVAR:

Det er nogle meget udbredte drømmetemaer, der dukker op i dine drømme. Ulven har lige siden Rødhættes tid været et stærkt og brugbart symbol på det farlige ukendte dyriske kraftfulde, som kan bide én skræmme én eller sluge én.
Pattedyr i drømme pejler sig ned i det område af menneskelivet, hvor vi er dyr. Dvs. instinkterne, drifterne: sex, vrede, gruppeinstinkt ("vi hyler med de ulve, der er i flikken").

I dit tilfælde gætter jeg på, at ulven er drømmens billede på din egen aggression. Er du et hidsigt gemyt, bærer du på en undertrykt vrede ? (det kan også være noget med sex; noget i dig selv, som skræmmer dig selv). Ulven forfølger dig: Der er en konflikt mellem dit ego - din bevidste selvopfattelse, der er truet på den ene side - og på den anden side noget ubevidst, farligt.

Det er en helt klassisk problematik.

Og hvad gør du så for at slippe ud af den problematik, som skræmmer dig lidt?
Du flygter op i hovedet. At tage elevatoren opad er på samme måde et klassisk drømmesymbol; fordi rigtig mange mennesker fornægter deres følelser, så-at-sige "tænker dem væk". I hovedet er der tanker, fantasier, principper, moral, og det kan altsammen bruges til at flygte fra "ulven".

Det er derfor din drøm - og mange andres drømme i øvrigt også... - peger på, at du skal ned. Nedad. Og det kan ikke gå hurtigt nok. De mange falddrømme peger på, at opmærksomheden skal ned - ned i kroppen, evt. ned i underlivet (det kommer an på, hvordan du tolker ulven) - eller måske ned i fødderne (hvis dit problem er manglende jordforbindelse...).

Følelserne sidder i maven. Tit er det dér, vi skal ned. Hvordasn mærker man, hvad man føler, selv om man er bange? Man trækker vejret.

Held og lyke med den videre proces.

VENLIG HILSEN
Peter Værum