|
Hej Peter. Jeg skriver til dig fordi jeg har det lidt mærkelig med hensyn til mine drømme.
Jeg er kvinde, 41 år, gift og mor til 2 ... Jeg har i nogen tid arbejdet freelance hos et firma hvor 2 søstre ejede firmaet: den ene er nu død. ... Jeg har kendt firmaet o mange år og har altid haft en rigtig godt forhold til dem alle .... Jeg bliver så freelance ansat i firmaet sidste år hvor den ene søster desværre dør af en væmmelig sygdom. Jeg er nu fastansat i firmaet, da den efterladt søster mangler arbejdskraft, jeg tilbyder selv min arbejdskraft.
Jeg har flere gange haft drømme om den afdøde, men i den sene tid er det kommet tættere og tættere på og meget virkelig...
Jeg drømmer at jeg er sammen med den afdøde; der er andre mennesker. Min egen søster er med i drømmen men hun er der bare. Jeg ved ikke hvor vi er, men er i et hus, hvis hus ved jeg ikke.
Jeg taler med den afdøde og hun fortæller hun har det godt og at hun nok skal blive rask og hun fortæller at hun skriver breve til hendes egen familie så de ved hun har det godt. Hun siger også at hun regner med at komme hjem om et års tid.
Hun siger til mig at hvis jeg har brug for hende kan jeg bare sige til. Jeg er forvirret og ked af det i drømmen. Jeg tænker i drømmen at hun er ikke klar over hun er død.
Jeg kan ikke høre mig selv i drømmen, jeg tror jeg tænker i drømmen og det forstår hun, jeg er forvirret over hvordan jeg skal få fat i hende. Så vi aftaler at hvis jeg skal have fat i hende så kan jeg skrive til hende mellem kl. 15 og 23 på facebook. (facebook er noget jeg bruger meget sjælden) Jeg tror pga det blev fra kl. 15 er fordi der har jeg har fri fra arbejde på det tidspunkt, så har jeg jo en mulighed for at nå det !!!! - Det er en fast aftale vi laver imellem os. men jeg har en stærk trang til at spørge hende om hun er klar over hun er død. For jeg er klar over at hun ikke ved det.. Jeg er sikker på at jeg siger det til hende og så er drømmen væk...... Ved ikke hvorfor jeg ikke er helt sikker på om jeg siger til hende at hun er død, jeg tror jeg er bange for at indrømme at jeg sårer hende... det er den følelse jeg får. Siden jeg har haft denne drøm for 3 dage siden har hun været i mine tanker ( hun har selvfølgelig også været der før, men dette er anderledes, som om hun er ved mig) om morgen når jeg vågner, i bilen på vej på arbejde, hvis jeg er alene og hun er næsten den sidste jeg tænker på inden jeg går i seng. Hun er hele tiden i mine tanker, det er ret skræmmende.
Jeg ved ikke hvad dette kan betyde, derfor håber jeg du kan hjælpe mig, jeg er total forvirret.
1. er det det rigtige sted som jeg er ansat?, vil hun have jeg er der?, det er trods alt hendes plads jeg har "taget". !!!! - Hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg ikke hun er klar over hun er død, jeg tror ikke hun har fundet den rette vej, det er i mine tanker at hun er her hun kan bare ikke finde vej, eller er hun ikke blevet gjort opmærksom på at hun er død, eller er det mig som det er galt med? Har jeg dårlig samvittighed over jeg er hvor hun burde være?, du ved , den enes død, den andens brød, kan det være sådan noget? - eller er jeg helt på vildspor ?
En anden ting: hvad betyder en drøm om en bekendt langt ude jeg aldrig snakker med, hilser kun på hende hvis jeg møder hende. Drømmer om hende at hun er blevet gravid, havde det mærkelig om morgenen - hvorfor er hun pludselig i mine drømme? Møder på arbejde og fortæller min kollega om det, det griner hun af og siger hvorfor lige hende? det kan jeg selvfølgelig ikke svare på.... Skæbenen ville det så at samme eftermiddagen kommer denne pige ind i butikken hvor jeg arbejder. Min kollega fortæller hende at det var sjovt og se dig vi har lige talt om dig og fortæller hende drømmen. Hun kigger mærkelig på mig og siger: -det kan du ikke vide der er ingen der ved det. Men un har lige fået af vide at hun ventede tvillinger.. Dette er ca. 4 år siden og den dag i dag når jeg møder hende taler hun stadig om det.
Jeg synes selvfølgelig det er underlig og det samme gør hun....
Hvordan kan det lade sig gøre, at jeg drømmer sådan noget????
Ved godt det måske er nogle mærkelig drømme jeg har - ja det siger min mand, han siger jeg er underlig; men jeg taler nok også meget om mine drømme.
Jeg håber inderlig du gider og svare mig for jeg føler jeg er ved at blive skør af den afdøde som jeg selvfølgelig er ked af mistede livet så tidlig.
Mange hilsner Sofie.
SVAR:
Du lægger op til en "spiritistisk" tolkning af drømmene - altså en tolkning, der inddrager et livssyn, hvor de døde eksisterer ét-eller-andet-sted og hvor der er mulighed for kontakt.
Jeg har i livsanskuelsesdebatter det standpunkt, at jeg vil være positiv og "tro på alt"; jeg kan ikke fordrage at være skeptiker eller bedrevidende, reduktionistisk som-det-hedder.
MEN når jeg er drømmetyder, sætter jeg også en ære i at være så "fagligt ædrulig" som muligt - og jeg søger altid som princip efter almene prykologiske, symbolske tolkninger på drømmene, selv om de har dette esoterisk/okkulte tilsnit.
Du kan godt tolke dine drømme i den retning, du selv lægger op til. Og du er bestemt ikke "underlig" sådan som din mand påstår. Mange har som du den slags drømme; og jeg mener at man bør tage dem meget alvorligt.
I dit tilfælde er der altså bare en anden, mere jordbunden tolkning, så vidt jeg kan se. Og ud fra mit temperament vil jeg holde mig til den.
Drømmen starter med et hus. Se det som et billede af dig selv, med de forskellige sider, du rummer. Hvad din søster repræsnenterer, ved du bedst selv - men de sider har du altså i dig, ig det skal du i den nuværende situation ikke overse; du kam måske få hjælp af den side.
Derudover er du naturligt nok optaget af den døde kvinde, som du holdt af, og hvis plads i firmaet du har overtaget. Og det er på nogle måder konfliktfyldt for dig.
Men psykens helhed - SELVET (hvis vi bruger Jung's udtryk) - prøver via drømmen at få dig til at integrere forholdet til den døde søster noget bedre. Der skal oprettes en bedre kontakt til de "sørgende/konfliktfyldte/"døde" sider af dig selv. De sider som vedrører jobbet og den anfægtede samvittighed over at du har "taget hendes plads".
Drømmen råber på, at du accepterer dig selv noget bedre. Accepterer de sider, der bliver aktiveret, fordi du i det pågældende firma kan gøre nytte og udfylde den dødes plads. I drømmen er det afbilledet ved, at den døde kontakter dig og flere andre for at overbevise jer om, at hun har det godt.
Facebook er et middel til kontakt og kommunikation. I drømme skal det nok forstås som psykisk kontakt og indre kommunikation mellem de dele af dig selv, der er i konflikt.
Og temaet med kl. 15, hvor du er vant til at holde fri, er da også morsomt og lærerigt. Tag en pause, hold fri, fra bekymringerne og den dårlige samvittighed.
Omkring kræft og dødsfald opstår der megen irrationel skyldfølelse; men lad vær' at ta' det på dig !
Den anden drøm viser, at underbevidstheden eller "den højere" bevidsthed, der rækker ud over EGO-bevidstheden (den daglige, vågne og halvsløve bevidsthed, vi identificerer os med) - er større og mere aktiv end vi til daglig tror. Det virker tit i drømme, som om vi får besked om noget, som ikke kan registreres med den daglige, vågne EGO-bevidsthed. Hvordan det skal forklares, ved jeg ikke. Men det er der mange erfaringer med.
Selvfølgelig er du og din
gode bekendte optaget af det; men du behøver ikke bygge et "spiritistisk", "mere-mellem-himmel-og-jord" verdensbillede ud af det.
Som sagt - almindeligvis er jeg utilbøjelig til at være skeptisk; men i dag vender jeg altså den side ud af....
Held og lyke med den videre proces. VENLIG
HILSEN
Peter Værum
|
|